Online-undervisning på vej i Ubuntudanmark

En lille gruppe medlemmer af Ubuntudanmark har taget initiativ til at gå i gang med nogle undervisningsforløb, som skal kunne følges online. Vi vil bruge lernid, som ser ud til at være et rigtig godt redskab til den slags aktiviteter.

Foreløbig har Christian Arvai (pixiarvai) annonceret et 4-delt-kursus i brug af terminalen, for folk som gerne vil lære at bruge dette redskab, men som er bange for at gå i gang på egen hånd. Det regner han med kommer i gang til efteråret.

Og Flemming Christensen (laoshi) har et kursus i ‘programinstallation i Ubuntu 11.04 – fra begynder til ekspert’ i 5 dele under udarbejdelse. Det er planlagt til at blive kørt første gang i foråret 2012.

Hvis der er andre ønsker til undervisningsforløb, så hører planlægningsgruppen gerne om det. Og vi vil også godt efter sommerperioden hjælpe folk med det tekniske omkring brugen af lernid , hvis man vil udarbejde et undervisningsforløb.

Hvis du vil deltage i kurserne, så skal du bare installere Lernid – og så vente på nærmere besked om, hvornår kurserne starter.

Hvis du vil opleve lernid i praksis inden da, så er der en fin mulighed for det, hvis du logger ind på nogle af forløbene under Ubuntu Community Week midt i juli måned

Bookmark the permalink.

4 Kommentarer

  1. David Garcia
    Posted 29/06/2011 at 20:04 | Permalink

    Det glæder jeg mig at læse!
    Jeg vil meget gerne være med til at lære at bruge terminalen så jeg installerer lernid snart.

  2. morten
    Posted 07/07/2011 at 22:06 | Permalink

    Det virker som et spændende initiativ. Jeg har installeret Lernid og ser frem til at høre mere til efteråret.

  3. frederk
    Posted 14/08/2011 at 19:06 | Permalink

    vil også rigtig gerne deltage.

  4. Uffe
    Posted 27/08/2011 at 12:07 | Permalink

    Det lyder rigtig godt, glæder mig til ”undervisningen”, især brugen af terminalen.

One Trackback

  • By Pilot-udsendelse næste mandag on 10/08/2011 at 12:57

    […] tidligere omtalt starter vi online-undervisning i Ubuntudanmark. Det kommer til at foregå gennem programmet lernid […]

Skriv en kommentar

You must be logged in to post a comment.

Follow us