Sæt fut i fællesskabet

Så skal der holdes Ubuntu Community Week. Det sker fra mandag 18. juli til fredag 22. juli, hvor der foregår en masse aktiviteter, som har til formål at hjælpe os Ubuntubrugere med at blive bedre til at deltage i Ubuntu-fællesskabet, eller give et eksisterende fællesskab ny energi og videreudvikle det.

Det er enkelt at deltage – det foregår på lernid – et program der gør det muligt for en at se præsentationer og websider i realtime, som oplægsholderne kommer med, og i samme interface at komme med spørgsmål og kommentarer.

Jeg vil gerne opfordre til at man deltager i så mange sessioner som man kan – det bliver garanteret spændende og lærerigt. Og med lernid installeret skal du ikke til at regne ud, hvornår de enkelte begivenheder finder sted – det står på lernid angivet i lokaltid!

Lernid kan hentes fra Ubuntus softwarecenter.

Er der emner som du gerne vil have taget op i løbet af Community Week, eller oplægsholdere som du gerne vil høre, så kan du foreslå det på denne wiki-side. Programmet offentliggøres på Ubuntu Community Week-siden.

Der er allerede nu annonceret en spørgsmål/svar-session med Jono Bacon, vores globale community manager.

Bookmark the permalink.

2 Kommentarer

  1. laoshi
    Posted 10/06/2011 at 06:54 | Permalink

    Har du selv et emne som du kunne tænke dig at præsentere for det internationale Ubuntufællesskab, så skriv 3-4 linjer om det og send dem til Randall Ross – så vil du blive sat i gang på den rette måde. Adressen er randall(AT)executiv.es

  2. laoshi
    Posted 24/07/2011 at 07:07 | Permalink

    Så er Community Week gennemført – og der har været mange spændende indlæg. Jeg var desværre kun i stand til at deltage i et par af sessionerne. Men hvis du vil se sessionslogs, så kan de findes på http://randall.executiv.es/ucw_oneiric_25

One Trackback

  • […] Hvis du vil deltage i kurserne, så skal du bare installere lernid (det kan ske fra Ubuntus softwarecenter) – og der er en fin mulighed for at opleve det i praksis, hvis du logger ind på nogle af forløbene under Ubuntu Community Week midt i juli måned […]

Skriv en kommentar

You must be logged in to post a comment.

Follow us