TitanusEramius skrev:I den seneste tid har der været nogle problemer som har gjort at bl.a. NemID, og derigennem netbank, ikke har virket. Med tanke på det store antal tråde der er blevet oprettet omkring emnet, blev vi enige om at en opsamling var på sin plads.
---
Mulig løsning ---
Ved simpelthen at bede Java-plugin'et om at køre i en selvstændig process burde problemet kunne løses. Efter at Firefox er blevet startet, følges disse få skridt:
I adresselinien skrives "
about:config" (uden parenteserne) efterfulgt af enter
Hvis du bliver spurgt, så trykker du "ja" til at være forsigtigt
I filterlinien indsættes "
dom.ipc.plugins.java.enabled" (igen uden parenteser)
Der kommer kun ét resultat; det skal der dobbeltklikkes på, så værdien bliver "
true"
(kommer der ingenting frem, så er Java sikkert ikke installeret korrekt)
Derefter lukkes fanen / vinduet, og Firefox genstartes og skulle gerne virke ordentligt igen
Vi vil meget gerne høre resultatet, altså om det virker som løsning eller ej, og om der evt. var andre problemer undervejs.
BaggrundProblemet er centreret omkring Suns Java, og deres udmelding om at de stopper med at understøtte den til Linux. For fremtiden understøtter Sun i stedet OpenJDK (Open Java Development Kit) til Linux, og til syvende og sidst burde Java og OpenJDK være det samme. Canonicals valg om at fjerne Java fra Ubuntus softwarearkiv er det eneste valg de har haft, også selvom overgangen til OpenJDK er problematisk. Vi håber selvfølgelig at problemet er løst når den næste langtidsunderstøttede Ubuntu udkommer om et par måneder.
Status lige nu er, at
Firefox til og med version 9.0.1 virker
Chromium virker i alle versioner
Er skaden alligevel sket og virker netbank ikke, så forslår jeg en af to løsninger:
Brug ChromiumFørst bør du sikre dig at OpenJDK 6 er installeret ved at køre følgende kommando i en terminal (den findes i Programmer -> Tilbehør):
Kode: Vælg alt
sudo dpkg --configure -a && sudo apt-get purge -y openjdk-6-jre openjdk-6-jre-lib openjdk-6-doc sun-java6-jdk sun-java6-bin sun-java6-fonts sun-java6-jre sun-java6-plugin ; sudo apt-get autoremove && sudo apt-get update -y && sudo apt-get install -y icedtea6-plugin && sudo apt-get upgrade -y
Dernæst kan Chromium så installeres, enten ved at søge på "chromium-browser-l10n" I Softwarecenteret, eller med følgende kommando i samme terminal:
Kode: Vælg alt
sudo apt-get install chromium-browser-l10n
Brug Suns Javachristian.arvai har samlet en kommando, som først fjerner evt. installeret udgaver af Java, og så tilføjer et softwarearkiv hvorfra Sun Java bliver installeret. For at installere den, kopiers følgende kommando ind i en terminal (den findes i Programmer -> Tilbehør) efterfulgt af enter:
Kode: Vælg alt
sudo dpkg --configure -a && sudo apt-get purge -y openjdk-6-jre openjdk-6-jre-lib openjdk-6-doc openjdk-7-jre openjdk-7-jre-lib openjdk-7-doc sun-java6-jdk sun-java6-bin sun-java6-fonts sun-java6-jre sun-java6-plugin sun-java7-jdk sun-java7-bin sun-java7-fonts sun-java7-jre sun-java7-plugin icedtea-plugin && sudo apt-get autoremove ; sudo apt-get update -y && sudo add-apt-repository ppa:webupd8team/java && sudo apt-get update && sudo mkdir -p /usr/lib/mozilla/plugins && sudo apt-get install oracle-jdk7-installer
(taget herfra
http://www.webupd8.org/2012/01/install-oracle-java-jdk-7-in-ubuntu-via.html)
---
Husk at genstarte Firefox hvis den var åben under installationen / ændringer i opsætningen ---
Virker det stadig ikke, så opret et spørgsmål i
opsætning sammen med en beskrivelse af hvad du har prøvet, og hvilken Ubuntu du har.
Tak til Stra, thj01 og klaus69 for forslag til løsninger.