Kvik-start

Okay, så du vil gerne prøve Ubuntu…

Der er flere måder, som man kan køre Ubuntu på, og man vælge lige den måde man vil ud fra én og samme CD.

Live-CD

* I første måde prøver man Ubuntu, uden overhovedet at installere noget som helst på computeren. Det hedder en Live-CD, fordi man kører styresystemet live på computeren fra CD-rom drevet uden at installere noget. På den måde kan man nemt prøve Ubuntu, før man begynder at installere noget.
Live-CD’en er på installationsCD’en, og du starter bare computeren op med installationsCD’en i drevet, og så starter Live-CD’en helt automatisk. Bare rolig, du installerer ikke noget som helst, før du er kommet helt ind i Ubuntu, og der ligger et Install-ikon på skrivebordet.
Nu kører du Ubuntu på Live-CD’en, og du kan nu surfe på nettet eller prøve Ubuntu’s programmer. Da den kører over CD’en, kan du derfor ikke installere nogle nye programmer.

Fuld installation

* Når du kører din computer via Live-CD’en, ligger der på skrivebordet et ikon, hvor der står Install. Den skal du dobbeltklikke på for at komme i gang med selve installation. Der er 6 skridt i installationen, og de skulle helst ikke volde dig nogen problemer – det er bare lige ud af landevejen.
Dog kan skridt 5 (partition valg) være lidt speciel, hvis man ikke har så meget kendskab til computere. Men hvis du bare skal installere Ubuntu på hele din harddisk, vælger du bare det punkt, som Ubuntu per standard foreslår dig.
Men ellers følger du bare vejledningen. Ubuntuinstallationen er virkelig så nem, at dem der siger, at Linux kun er for nørder, virkelig ingenting ved.

Dualboot installation

* Du har hørt om, at man både kan have Windows og Linux (Ubuntu) installeret på én gang, og frit kan vælge hvornår man vil køre det ene, og hvornår man vil køre det andet? Ja, så er det dualboot, du skal lave.
Det aller-allervigtigste at huske på, når du skal lave dual-boot, er at have Windows installeret først! Du behøver ikke nødvendigvis at have lavet en partition klar til Ubuntu først; Windows må godt fylde hele harddisken til at starte med.

Okay, Windows er installeret på harddisken, og du har nu startet Live-CD’en op. Du starter installationen ved at dobbelt-klikke på Install ikonet, og foretager dine valg. Når du kommer til skridt 5, skal du vælge partition. Hvis du har gjort en partition klar på forhånd, så vælger du bare den. Som regel hedder Windows hda1 i Linux, så du skal sikkert vælge hda2 eller hda3 afhængig af dit system.

Hvis du ikke har en partition klar på forhånd, så skal du sætte Ubuntu til selv at oprette en partition. På partitionslinjen vælger du den ønskede størrelse på Ubuntu partitionen, og trykker videre. Husk, det er en god ide at lave Ubuntus partition på mindst 10 gb.
Når installationen er færdig, og du rebooter systemet, så skulle du gerne få valgmuligheden mellem Windows og Ubuntu. Hvis du ikke får det, så prøv eventuelt en gang til, eller gå til forummet og spørg om hjælp der.

Det her var kun en meget kort og hurtig guide til dual-boot. Ønsker du flere detaljer, har spørgsmål eller tekniske problemer, så tøv ikke med at spørge i forummet.

Efter installation

En ting som nye bruger i deres iver godt kan glemme, er at de skal opdatere deres nye system, når installationen er færdig. I Ubuntu er der et orange ikon oppe foroven, som fortæller at der er nye opdateringer klar. Tryk på det og få systemet opdateret.

Husk

Til allersidst er der 4 ting, som er meget vigtig at huske på, inden man går i gang med Ubuntu (Linux):
* Ubuntu (Linux) er ikke Windows eller Mac
* Hav tålmodighed – husk hvor lang tid det tog, før du lærte Windows rigtigt at kende
* Læs læs læs læs – og leg 😉
* Spørg om hjælp og råd. Ubuntu har et enormt stort community, og vi vil gerne hjælpe.

Follow us