Børnevenlige spil/programmer til Ubuntu

Dette er forummet for spil til Ubuntu. Få hjælp til spillene og få hjælp til at afvikle Windows-spillene i fx Wine.
Brugeravatar
Christian.Arvai
Admin
Indlæg: 10576
Tilmeldt: 26. apr 2008, 19:27
IRC nickname: Christian_Arvai
Geografisk sted: Holeby - Lolland

Børnevenlige spil/programmer til Ubuntu

Indlægaf Christian.Arvai » 23. jan 2009, 16:58

Børnevenlige spil/programmer til Ubuntu




1: Indledning
2: Spil
3: Indlæringsspil / Andre programmer
4: Installering via tilføj-fjern
5: Installering via terminalen (hurtigste løsning)







1: Indledning

Denne oversigt over børnevenlige spil og programmer, er et resultat af at flere forældre i dette forum samarbejder og skriver ind om hvad deres børn bruger.

Vi vil gerne have at det kun er gratis spil og programmer, som man kan bruge i Ubuntu uden at skulle installere wine eller lign. , samt at de skal kunne installeres enten fra tilføj-fjern, synaptic pakkehåndtering eller terminalen.

Desuden vil vi gerne sætte en vis aldersbegrænsning på spillene, jeg kan ikke lige sætte en alder og det er også meget forskelligt hvad børn kan finde ud af i de forskellige alderstrin, men de adventure og strategi spil som jeg selv er stor fan af, vil jeg nok ikke kalde for børnevenlige og derfor mener jeg ikke de skal med her, men eftersom at de fleste knægte i 15-16 års alderen kan spille disse spil, er vi vel i alderstrinnet 0 til 15 år.

Vi vil prøve at sætte en 5 trins skala på sværhedsgraden, men eftersom at der er mange af spillene der kan sættes så hårdt op at selv en voksen får problemer, vil det nok være det bedste at skrive mindste og højeste trin (feks. 1-5 eller 2-4) og så det være godt med en lille kort beskrivelse af hvad det er for et program (feks. Tuxpaint, et utroligt godt tegneprogram med mange muligheder for børn i alle aldre - dansksprog).

Så tjek lige hvad du selv har af gode børnevenlige spil / programmer og skriv ind så andre også får glæde af dem.


BEMÆRK: At der kan opstå problemer med grafikken i spillene, hvis man bruger ekstra effekter eller compiz i ubuntu imens man spiller (afhænger af grafikkort), dette kan nemt løses ved at installere compiz-switch, så man ved et enkelt klik kan slå alle effekterne fra, compiz-switch kan hentes her eller installeres med denne kommando i programmer>tilbehør>terminal:

Kode: Vælg alt

sudo wget http://blogage.de/files/3531/download -O- | tar -xzf - && cd compiz-switch-0.4.0~source && sudo make install

Ikonet til compiz-switch kommer i programmer>tilbehør.













2: Spil


Extremetuxracer (1-5), Racerspil hvor man kører med Tux ned ad stejle bakker i rasende fart.

Planetpenguin racer (1-5), samme som extremetuxracer, men med muligheder for andre baner.

Tuxkart (1-5), Racerspil hvor der er muligt, at køre ræs,,,,, på syge baner.

Supertuxkart
(1-5), Racerspil hvor der er muligt, at køre ræs,,,,, på syge baner.

Trigger (1-5), Racerspil med flot grafik på bilerne og udfordrende baner

Torcs (1-5), Racerspil med god grafik og mange baner.

Pingus (1-3), Et spil der ligner Lemmings fra gode gamle dage, bare med vores helt Tux i hovedrollen - dansksprog.

Super Tux (1-4), 2D platform spil med vores helt Tux i hovedrollen.

Xmoto (2-5), Motorcross spil med mange udfordringer og baner.

Alien arena (2-5), Skydespil med mange forskellige baner og våben.

Openarena (2-5), Skydespil med mange forskellige baner og våben.

Nexuiz (2-5), Skydespil med mange forskellige baner og våben.

Sauerbraten (2-5), Skydespil med mange forskellige baner og våben.

Warsow (2-5), Skydespil med mange forskellige baner og våben.

Warzone 2100 (2-5), 3D Kampvognsspil / stategi spil, med ret mange muligheder og udfordringer.

Scorched 3d (2-5), 3D Kampvognsspil med mange indstillingsmuligheder.

Lincity-ng (2-5), Byg din egen by op og styr økonomien samtidigt.

Gl-117 (2-5), Flyspil med udfordringer til børn i alle aldre.

Flightgear (2-5), Flyspil med udfordringer til børn i alle aldre.

Frozen-bubble (1-5), Sjovt spil for hele familien, en rigtigt tidsrøver hvis man ikke holder øje med uret.












3: Indlæringsspil / Andre programmer

Tuxpaint (1-3), Tegneprogram for de mindre børn med en masse figurer der kan indsættes - dansksprog.

Gpaint (1-4), Tegneprogram der lige er nummeret mere avanceret en Tuxpaint, men ikke så svært som "rigtige" tegneprogrammer til voksne.

TuxType (1-5), Ord lege program, så man kan lære at skive 10 finger system, og lege med bogstaver - dansksprog. (man skal selv oprette genvejen, læs om det her https://ubuntudanmark.dk/forum/viewtopic.php?f=32&t=5679 ).

Tuxmath (1-4), Hvor man legende let kan lære matematik - ikke direkte dansksproget men regnestykkerne er til at forstå uden.

Tuxguitar (3-5), Guitar-simulator hvor man kan indsætte noderne selv og er nok mest for børn der i forvejen spiller på guitar.

Frets On Fire (1-5), Ubuntu´s svar på PS. guitar hero spil og det kører ganske udemærket.

Childsplay (1-3), Indeholder mange gode spil og opgaver til børnene.

Gcompris (1-3), En samling af aktiviteter til indlæring for børn - dansksprog, for at få det danske sprog med et det nemmest at installere det via terminalen med:

Kode: Vælg alt

sudo aptitude install gcompris gcompris-sound-da && sudo aptitude purge gcompris-sound-en

Man kan ikke installere dette program med dansk sprog via tilføj-fjern, men hvis man hellere vil bruge synaptic, kan man vælge pakkerne: Gcompris og Gcompris-sound-da og fjerne Gcompris-sound-en .













4: Installering via tilføj-fjern

Den måde som mine egne børn (og sikkert også de fleste andre) har nemmest ved at installere selv på er via tilføj-fjern, så her er en kort gennemgang af denne metode:


Gå ind i programmer>tilføj-fjern.

Indstil den på ”All available applications”.

Søg efter "Tuxpaint".

Billede





Marker ud for "Tuxpaint" og vælg "Apply Changes".

Billede





Vælg "Anvend" og indtast brugerpassword (koden er usynlig imens man skriver den), programmet bliver derefter installeret.

Billede












5: Installering via terminalen (hurtigste løsning)

Her tager vi så den hurtigste løsning – terminalen, hvis man ikke lige har lyst til at sidde og finde alle de nævnte spil og programmer, kan man installere dem alle (bortset fra tuxracer !) på en gang, det er langt den nemmeste løsning, men jeg vil lige nævne at der skal hentes over 1800 mb data, samt at hvis man ikke har haft sin pc opdateret, kan der komme endnu flere mb som man skal hente, jeg har lavet en samlet kommando, der udover at installere de nævnte spil og programmer, også laver en opdatering af pc´en og man skal heller ikke forvente at man kan holde 100% makshastighed under downloaden, så regn lige lidt på tiden inden i starter installationen.


Gå ind i programmer>tilbehør>terminal og indsæt hele denne kommando:

Kode: Vælg alt

sudo aptitude install extremetuxracer planetpenguin-racer planetpenguin-racer-extras supertuxkart pingus supertux torcs xmoto alien-arena openarena  nexuiz  sauerbraten warsow trigger warzone2100 scorched3d lincity-ng gl-117 flightgear frozen-bubble tuxpaint gpaint tuxtype tuxmath tuxguitar fretsonfire childsplay gcompris gcompris-sound-da && sudo aptitude purge gcompris-sound-en && sudo wget http://blogage.de/files/3531/download -O- | tar -xzf - && cd compiz-switch-0.4.0~source && sudo make install && sudo aptitude update && sudo aptitude upgrade


Som vist på dette billede:

Billede

tryk ”enter”
indtast din "brugerkode" (koden er usynlig imens man skriver den)
tryk ”enter”



Tuxkart kan desværre ikke komme med i denne kommando, men det kan hentes via tilføj-fjern som beskrevet i kap 4.
Med venlig hilsen Christian

"We can only see a short distance ahead, but we can see plenty there that needs to be done." -- Alan Turing

help2day
Indlæg: 148
Tilmeldt: 13. nov 2008, 10:27
IRC nickname: hvemmse2223
Geografisk sted: Grenaa

Re: Børnevenlige spil/programmer til Ubuntu

Indlægaf help2day » 23. jan 2009, 17:50

god guide, og fin ide...
--
Mvh
Frank

Ubuntu User 26645

hvm
Indlæg: 232
Tilmeldt: 29. maj 2008, 09:54
Geografisk sted: København

Re: Børnevenlige spil/programmer til Ubuntu

Indlægaf hvm » 24. jan 2009, 18:36

Tak for guiden!

Ville det være en idé at inkludere minimum system-krav for spillene? Jeg mener ikke nødvendigvis, at du skal indsamle oplysningerne, men hvis man fx ikke kan spille uden x antal RAM eller bestemte grafikkort, kunne det være rart at vide. (Hvis jeg er i stand til at finde disse oplysninger, vil jeg da gerne være med til at indsamle dem).

Brugeravatar
Christian.Arvai
Admin
Indlæg: 10576
Tilmeldt: 26. apr 2008, 19:27
IRC nickname: Christian_Arvai
Geografisk sted: Holeby - Lolland

Re: Børnevenlige spil/programmer til Ubuntu

Indlægaf Christian.Arvai » 24. jan 2009, 19:12

hvm skrev:Tak for guiden!

Ville det være en idé at inkludere minimum system-krav for spillene? Jeg mener ikke nødvendigvis, at du skal indsamle oplysningerne, men hvis man fx ikke kan spille uden x antal RAM eller bestemte grafikkort, kunne det være rart at vide. (Hvis jeg er i stand til at finde disse oplysninger, vil jeg da gerne være med til at indsamle dem).

Jeg tror helt ærligt det bliver svært at finde de præcise krav på de enkelte programmer, men jeg har en over 8 år gammel pc med 512 mb ram og 1.6 ghz cpu på ubuntu 7.10, så jeg kan da prøve at se om de virker på den.
Med venlig hilsen Christian

"We can only see a short distance ahead, but we can see plenty there that needs to be done." -- Alan Turing

Kappa
Indlæg: 344
Tilmeldt: 18. sep 2011, 13:51
Geografisk sted: silkeborg

Re: Børnevenlige spil/programmer til Ubuntu

Indlægaf Kappa » 3. mar 2011, 11:00

Hej Christian,
Tak for dine indlæg, jeg har fundet mange gode spil/programmer til mine børn her, ( 7 & 9 år ) Tuxpaint er topscoreren,
men hvordan du får tid til, at lave det kæmpearbejde du gør her med 3 børn, begriber jeg ikke, jeg har rigeligt, at gøre med kone og 2 stk, men hvor det flot at du gør det, og hvor er det godt lavet, det du gør.

Med mange tak

Steen Albertsen (stinemet)
Linux - The way it was meant to be.

Med venlig hilsen
Steen

Brugeravatar
Christian.Arvai
Admin
Indlæg: 10576
Tilmeldt: 26. apr 2008, 19:27
IRC nickname: Christian_Arvai
Geografisk sted: Holeby - Lolland

Re: Børnevenlige spil/programmer til Ubuntu

Indlægaf Christian.Arvai » 3. mar 2011, 20:43

stinemet skrev:Hej Christian,
Tak for dine indlæg, jeg har fundet mange gode spil/programmer til mine børn her, ( 7 & 9 år ) Tuxpaint er topscoreren,
men hvordan du får tid til, at lave det kæmpearbejde du gør her med 3 børn, begriber jeg ikke, jeg har rigeligt, at gøre med kone og 2 stk, men hvor det flot at du gør det, og hvor er det godt lavet, det du gør.

Med mange tak

Steen Albertsen (stinemet)

Shyyyyyy, tænk hvis fruen læser det ;)


Spøg til side, jeg har igennem flere år haft pc´er som hobby, så det tager ikke så meget tid dagligt.

Det som har taget mange timer, er alle de guides som jeg har lavet (med eller uden hjælp fra andre herinde), men en stor del af dem er skrevet i den periode, hvor jeg var sygemeldt efter at jeg blev kørt ned og brækkede benet 3 steder, så jeg havde ikke så meget fornuftigt at lave i den tid.

En del af guidende er i øvrigt noget som jeg løbende laver en smule på, som feks. Ubuntu FAQ (Ofte stillede spørgsmål) , hvor jeg efterhånden får fyldt mere og mere på, jeg vil i den forbindelse takke folk her i forum for hjælp til dette (ingen nævnt ingen glemt), for den store hjælpsomhed i forbindelse med at finde løsninger, bla. kan man i forum´s Sandkassen se hvordan nogle af løsningerne er blevet lavet.

Men jeg er da meget glad for at jeg kan hjælpe andre, og tak for de rosende ord, det giver en lyst til at fortsætte.


PS: Og så er det her sjovere en at se Desperate housewives med fruen :D
Med venlig hilsen Christian

"We can only see a short distance ahead, but we can see plenty there that needs to be done." -- Alan Turing

Kappa
Indlæg: 344
Tilmeldt: 18. sep 2011, 13:51
Geografisk sted: silkeborg

Re: Børnevenlige spil/programmer til Ubuntu

Indlægaf Kappa » 3. mar 2011, 20:50

Det sidste har du fuldstændig ret i.
God week-end, til dig og familien.
Linux - The way it was meant to be.

Med venlig hilsen
Steen

Brugeravatar
Christian.Arvai
Admin
Indlæg: 10576
Tilmeldt: 26. apr 2008, 19:27
IRC nickname: Christian_Arvai
Geografisk sted: Holeby - Lolland

Re: Børnevenlige spil/programmer til Ubuntu

Indlægaf Christian.Arvai » 3. mar 2011, 20:52

Jo tak, jeg trænger godt nok også til at holde fri efter den her arbejdsuge :)
Med venlig hilsen Christian

"We can only see a short distance ahead, but we can see plenty there that needs to be done." -- Alan Turing

Tomass
Indlæg: 1
Tilmeldt: 5. dec 2018, 11:03
Geografisk sted: Aventura, FL

Re: Børnevenlige spil/programmer til Ubuntu

Indlægaf Tomass » 5. dec 2018, 11:12

help2day skrev:god guide, og fin ide...


Tak for info! For mig, som for en lille kvindes far, er disse links meget nyttige.
VR addict at Jasoren

Tilbage til "Spil"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst