I anden forbindelse er jeg blevet vejledt til at køre 'make' i en bestemt mappe. Hvordan man gør det, svæver i luften. Den rare mand forudsætter, at det ved jeg bare. Men det gør jeg ikke. Kommandolinie bruges kun sjældent i Windows og kun til specielle og begrænsede opgaver, så det er normalt ukendt for de fleste brugere. Jeg har kørt Windows siden 3.1 og før det DOS.
Jeg åbnede et terminalvindue og klimprede lidt på stavepladen. Det KUNNE jo være at der var noget der lignede de gamle DOS-kommandoer og sandelig ... ta-daaaa ...
For nu at udstille mig selv som komplet idiot, bringer jeg hermed mit første Fedtmule-forsøg:
Kode: Vælg alt
kurt@kurt-desktop:~$ dir
Billeder examples.desktop~ Musik Skrivebord Videoklip
Documents Hentede\ filer Offentligt test
Dokumenter Kurt\ Hansen.pkcs12 Pictures testing.macro
examples.desktop Music Skabeloner Ubuntu\ One
kurt@kurt-desktop:~$ cd kurt
bash: cd: kurt: No such file or directory
kurt@kurt-desktop:~$ cd home
bash: cd: home: No such file or directory
kurt@kurt-desktop:~$ cd..
cd..: command not found
kurt@kurt-desktop:~$ cd ..
kurt@kurt-desktop:/home$ cd osmo
bash: cd: osmo: No such file or directory
kurt@kurt-desktop:/home$ cd .osmo
bash: cd: .osmo: No such file or directory
kurt@kurt-desktop:/home$
DIR virkede altså og det gav mig blod på tanden. Det viste sig, at der skulle et mellemrum til, før "CD .." virkede (det var valgfrit i DOS), men når jeg vil navigere til en skjult mappe, løber jeg panden mod en mur. Punktummet foran mappenavnet kløjs den åbenbart i.
Hvordan skifter jeg fra min HOME-mappe til ".osmo"?