Nej, du har ret. Vi advarer generelt, når der bliver lagt scripts op, som vi ikke kan verificere indholdet af. Vi kan ikke vide om du enten har noget ondsindet i tanke, eller kunne finde på at volde skade mod brugere senere hen med scriptet.
Det var ikke noget personligt mod dig, det er bare en generel forholdsregel.
Angående støtte så kan du heller ikke støtte forummet direkte, men du kan til gengæld støtte den danske Ubuntu forening, som du kan finde info om her:
https://wiki.ubuntu.com/DanishTeam/ForeningOg indmeldelse (og altså kontonummer) findes her:
https://wiki.ubuntu.com/DanishTeam/Forening/IndmeldelseForummet her, og domænet, er ejet af mig personligt, da det egentligt startede som et uofficiel site, som jeg kørte privat. Da jeg selv betaler for det, kan man ikke støtte direkte - sitet er i øvrigt også blevet selvfinansierende med de integrerede adsense reklamer (og genererer oven i købet et plus, som bruges på adwords reklamer i forbindelse med releases og andre særlige anledninger).
I forbindelse med en større omlægning af de danske Ubuntu community sites vil ubuntudanmark.dk snart komme under direkte ejerskab af Ubuntu foreningen. Et bidrag til foreningen vil derfor ligeledes være et indirekte bidrag til forumadministrationen uanset om du kan lide enkelt-medlemmer af denne eller ej, ligesom oversættere som oversætter 'cookie' med 'infokage' også vil være indirekte støttet - om man kan lide den oversættelse eller ej.
Men tag da at bliv medlem af foreningen og deltag gerne på mailinglisten eller på vores IRC møder. Er der noget du er utilfreds med, så er der mulighed for at ændre på det der - that's the open (source) way, og det er sådan et community fungerer
![Wink ;)](./images/smilies/ubuntu/icon_wink.png)
Og ellers er jeg sikker på, at foreningen vil tage imod din støtte med tak, og at foreningen vil bruge pengene på nogle aktiviteter, som forhåbentlig gavner alle ubuntubrugere i Danmark.
![Smile :)](./images/smilies/ubuntu/icon_smile.png)