Nu har jeg (igen ) fået lavet nogle systemtilpasninger, som jeg nok skulle have holdt fingrene fra ... !
Efter at have leget lidt med at oprette min kone som en extra bruger på Ubuntu, og installeret og opsat "StartUp-manager" til at håndtere to brugere under login, er PC'en blevet temmelig langsom til opstart.
Bl.a. savner jeg den sorte skærm med Ubuntu-logoet og den orange bjælke, der fiser frem og tilbage for at indikere processen.
En del af (hvis ikke hele) problemet består givetvis i, at der under indlæsningen af Ubuntu (efter valg af kernel til indlæsning) kommer en fejlmelding, der lyder nogenlunde som:
Undefined video mode: 307
Press <ENTER> for list ...
(Citatet er skrevet efter hukommelsen, for man kan jo ikke copy/paste inden systemet er helt loaded.)
Ved at taste <ENTER> får man en liste på næsten en hel side, med forskellige "video modes" og her findes nr. 307 ganske rigtigt ikke.
Jeg vælger så en anden mode - f.ex. 305 eller 384 eller ...
Uanset hvad, så starter Ubuntu op korrekt (dog uden logo - eller måske med logo, der er lidt ude af fokus/forskudt ift. midten), men næste gang PC'en har været slukket og jeg tænder igen, så kommer samme fejlmelding igen.
Egentlig havde jeg håbet på en "reset to original/default" eller lign., men så enkelt er det jo ikke
PS: Det sker endog, at skærmen fyldes med "mærkelig skrift" under nedlukning/slukning. Desværre ikke længe nok, til at jeg kan genkende eller huske hvad der står.
What to do?