For et par måneder siden satte jeg en PC op hos min mor med en ren Ubuntu 8.10 installation, som umiddelbart har fungeret uden de store problemer. Maskinen er på internettet via et kabelmodem fra en antenneforening – ganske vist en relativt langsom forbindelse, men maskinen bruges kun til let surf, så det er helt uproblematisk.
Ved oprettelse af netforbindelsen får man som sædvanligt mulighed for at oprette et antal mail-adresser, så i weekenden gik jeg i gang med opsætte Evolution med de oplysninger jeg havde fået af udbyderen. Intet held. Mailboxen kan imidlertid også tilgås via webmail, så det prøvede jeg i stedet, men her får jeg følgende fejlmeddelelse i Firefox:
Forbindelsen blev afbrudt
Forbindelsen til serveren blev nulstillet, mens siden blev indlæst.
Forbindelsen til webstedet blev uventet brudt under oprettelse af forbindelse eller data-overførsel. Dette kan skyldes en netværksfejl et sted mellem webstedet og din computer. Hvis problemet bliver ved at forekomme, bør du rådføre dig med dine system-manual, din administrator eller internet-udbyder for yderligere assistance.
Samme udbyder opererer nettet for tre antenneforeninger på følgende webmail-services:
Webmail.hafnet.dk
Webmail.lafnet.dk
Webmail.jafnet.dk
Via Firefox kan jeg tilgå indlogning på jafnet, men på de to andre får jeg ovennævnte fejl. Jeg har behov for at logge på hafnet.
Jeg har gjort følgende observationer:
1.
Tilgang til hafnet ved hjælp af Ubuntu/Firefox fra min egen maskine virker uden problemer (anden by, anden udbyder). Jeg kan også sætte mailen op i Evolution uden problemer.
2.
På min mors maskine ligger der en Windows XP i Virtualbox. Når jeg prøver at tilgå webmailen fra denne får jeg en blank side (ingen fejlmeddelelse, men heller ikke noget log-in)
3.
Ved at logge på webmailen fra min laptop med XP via hendes kabelforbindelse får jeg adgang til log-in med det samme.
Det ser altså ud til at problemet ligger på hendes maskine, men det undrer mig at en ud af 3 webmail-adgange faktisk virker. Det er samme Ubuntu 8.10 installations-CD der er brugt til at sætte min egen og hendes maskine op.
Er der nogen der har forslag til hvad fejlen skyldes og hvordan jeg løser den?