Jeg vil gerne dual-boot'e - hjælp

Her kan du få hjælp til installationen af Ubuntu.
Wikzo
Indlæg: 609
Tilmeldt: 24. nov 2006, 13:59
Geografisk sted: Århus N

Jeg vil gerne dual-boot'e - hjælp

Indlæg af Wikzo »

Hej

Jeg har i længere tid været interesseret i Ubuntu, og nu tror jeg, at jeg så småt er blevet klar til at at tage "det store spring".

... jeg vil dog ikke slette mit Windows XP, da jeg har næsten 100 GB data (bl.a. computerspil). Derfor vil jeg gerne have det sådan, at jeg kan vælge mellem Windows og Ubuntu, når jeg tænder min computer.

Jeg har læst om, at Ubuntu automatisk kan lave en pardition, når man klikker på "Install" på live cd'en. Hvordan fungerer dette? (jeg har tænkt mig at vælge den øverste, hvor programmet automatisk gør min Windows-del mindre og så benytter sig af den resterende plads)

Dog er der én ting, jeg gerne vil have på plads, før jeg begynder:
Jeg har nemlig problemer med at køre live cd'en i "normal mode", da der bare kommer en masse farver (beskrevet her på UbuntuDanmarkog Ubuntu.com).

Nu vil jeg så gerne vide, hvordan jeg kan rette om på dette? Kan jeg godt installere fra live cd'en i "Fejlsikret tilstand", og hvad vil der ske, første gang jeg vælger at boote op på Ubuntu, når det er installeret? Vil jeg så bare have de samme farver, uden at jeg kan komme videre?

Kan nogen fortælle mig - med meget, meget enkle ord - hvordan jeg får fat i den nyeste driver til mit grafikkort (det lader til, at mit nVidia Geforce 6800 er kilden til problemet med de mange farver på skærmen)?

Til sidst vil jeg også gerne høre, om der på nogen måde er nogen risiko ved at bruge Ubuntu's eget program til at skabe en dual-boot. Kan jeg risikere at miste mine data på Windows XP?

Okay, jeg har én ting mere: Kan de to parditioner godt kommunikere med hinanden? Altså kan jeg fx åbne et Word-dokument fra Windows XP i Ubuntu (om Linux/Ubuntu så understøtter filerne er en anden sag)?
Og er der på nogen måde muligt at slette parditionen med Ubuntu (hvis noget nu går galt), så jeg kun har Windows tilbage som før?

På forhån mange tak!
- Wikzo

Min maskine
Dell Dimension XPS
Intel Pentium 4 3.20 GHz
1042 MB RAM
nVidia Geforce 6800
Harddisk: ARRAY 300 GB
Skærm: Dell E193FP 19"
Balder
Indlæg: 732
Tilmeldt: 1. dec 2006, 20:44

Re: Jeg vil gerne dual-boot'e - hjælp

Indlæg af Balder »

@ Wikzo:

Kan svare dig på nogle af dine spørgsmål og håber at det kan hjælpe dig videre.

Når jeg har installeret Linux på computeren og Windows har fyldt hele harddisken, så har jeg ”krympet” Windows partitionen først med programmet Gparted (nemt at bruge og ødelægger ikke Windows). Derved er der skabt et frit område som Ubuntu kan installere sig på. Under installationen vælges ”Vælg den største sammenhængende fri plads”. Så klarer Ubuntu resten selv.

Det med drivere og grafikkort er beskrevet i denne tråd.

Så vidt jeg ved kan du kun bruge Ubuntus egen bootloader. Den vil starte Ubuntu automatisk. Hvis Windows skal starte vælges det i menuen. Der kan byttes om på det, så Windows starter automatisk i stedet.

Windows på en NTFS partition kan vist godt ses fra Ubuntu, men du kan mig bekendt ikke ændre i dokumenter. Det du skal gøre, er at oprette en lille mellempartition på nogle få GB og formatere den i FAT. Bagefter monterer du den i Ubuntu og bruger den som dokumentmappe for både Ubuntu og Windows. Word dokumenter og Excel regneark kan derefter åbnes og redigeres fra begge systemer. I Ubuntu klarer OpenOffice opgaven uden besvær.

Bliver du træt af Ubuntu (sker næppe) kan du sagtens slette systemet. Se vejledningen i denne Ubuntu guide under ”Slip af med Linux” (kan være længe om at åbne).
Mvh. - Balder
Wikzo
Indlæg: 609
Tilmeldt: 24. nov 2006, 13:59
Geografisk sted: Århus N

Re: Jeg vil gerne dual-boot'e - hjælp

Indlæg af Wikzo »

Tak for hjælpen. Har helt klart fået mig videre. Nu skal jeg bare lige have taget back-up af diverse ting først :)

Balder skrev:@ Wikzo:
Når jeg har installeret Linux på computeren og Windows har fyldt hele harddisken, så har jeg ”krympet” Windows partitionen først med programmet Gparted (nemt at bruge og ødelægger ikke Windows). Derved er der skabt et frit område som Ubuntu kan installere sig på. Under installationen vælges ”Vælg den største sammenhængende fri plads”. Så klarer Ubuntu resten selv.

Er det ikke det samme, som Ubuntu kan gøre under "Install"?
Se dette link (ca. i midten) ved "Prepare disk space".

Hvis ja, hvad vil du så anbefale at gøre? Få Ubuntu til automatisk at lave en partion eller bruge det der program? :)
Balder
Indlæg: 732
Tilmeldt: 1. dec 2006, 20:44

Jeg vil gerne dual-boot'e - hjælp

Indlæg af Balder »

Når nu Ubuntu installations-cd´en gerne vil udføre opgaven, må det vel være det bedste og nemmeste at sige ja tak til tilbuddet. :)

Så kan du altid bruge Gparted senere til at oprette en mellempartition med.
Mvh. - Balder
Wikzo
Indlæg: 609
Tilmeldt: 24. nov 2006, 13:59
Geografisk sted: Århus N

Jeg vil gerne dual-boot'e - hjælp

Indlæg af Wikzo »

Ok, tak.

Hvordan fungerer det så, hvis jeg defragmenterer mit Windows? Altså "rydder op" på min harddisk? Vil det have nogen indflydelse på partionen med Ubuntu?

Forresten ... hvor hurtigt er Ubuntu (i dual-boot) om at starte op? Er nemlig pænt træt af at skulle vente i så lang tid på den der Windows XP loade-bar.
hardcorewizard
Indlæg: 40
Tilmeldt: 20. nov 2006, 19:58
Geografisk sted: Taastrup, Danmark

Jeg vil gerne dual-boot'e - hjælp

Indlæg af hardcorewizard »

Skal også lige oplyse om at der findes en FUSE-baseret driver der gør det muligt både at læse og skrive til en NTFS-partition, uden nogen nævneværdig hastighedsnedsættelse. En download kan findes her:

http://www.ntfs-3g.org/

Jeg har selv kørt med den i overgangsfasen mellem Windows og Linux, og jeg havde ikke nogle problemer.
John Doe
Indlæg: 196
Tilmeldt: 14. nov 2006, 22:16
Geografisk sted: Nordjylland

Opstartstider

Indlæg af John Doe »

Hej Wikzo!

Du vil typisk opdage at ubuntu er væsentligt hurtigere end win. Jeg har begge kørende på min og booter helst ikke op i win da det tager så langt tid...


Med hensyn til defragmentering af win partitionen - den vil slet ikke opdage at du har et andet styresystem liggende. Den vil bare se noget ledig plads der ikke er formateret i et for windows genkendt filformat. Den rører det ikke.
- nu også uden signatur
Balder
Indlæg: 732
Tilmeldt: 1. dec 2006, 20:44

Jeg vil gerne dual-boot'e - hjælp

Indlæg af Balder »

@ Wikzo:

Du kan defragmentere alt hvad du lyster. Det har ingen inflydelse på Ubuntu. - (Og Ubuntu skal ikke defragmenteres).

Her på maskinen booter Ubuntu på 65 sekunder. Jeg dualbooter også Windows/Ubuntu og bootloaderen kan tidsindstilles. Default er 10 sekunder. Det har jeg ændret til 5 sekunder, hvilket er rigeligt til at bestemme sig i.
Mvh. - Balder
Wikzo
Indlæg: 609
Tilmeldt: 24. nov 2006, 13:59
Geografisk sted: Århus N

Jeg vil gerne dual-boot'e - hjælp

Indlæg af Wikzo »

Ok, mange tak for informationerne :)

Balder -->
Jeg snakker ikke om tiden til at vælge mellem Ubuntu og Windows. Jeg mener; hvor lang tid går der, fra at man vælger Ubuntu, til at man kan manurere rundt på skrivebordet :P
Balder
Indlæg: 732
Tilmeldt: 1. dec 2006, 20:44

Jeg vil gerne dual-boot'e - hjælp

Indlæg af Balder »

Wikzo skrev:Jeg snakker ikke om tiden til at vælge mellem Ubuntu og Windows...


Det er jeg helt med på, men den tid indgår også i den samlede boottid, som på min pc altså er på 65 sekunder, hvilket er 5 sekunder længere end når Windows starter.

Det er dog nok meget forskelligt fra den ene computer til den anden. Har læst om opstartstid på 30 - 35 sekunder.

Fik vist ikke læst dit spørgsmål ordentligt. Fra det øjeblik Ubuntu vælges til skrivebordet ses går der vel omkring 40 - 45 sekunder. - På min pc.
Senest rettet af Balder 3. dec 2006, 22:18, rettet i alt 1 gang.
Mvh. - Balder
John Doe
Indlæg: 196
Tilmeldt: 14. nov 2006, 22:16
Geografisk sted: Nordjylland

Jeg vil gerne dual-boot'e - hjælp

Indlæg af John Doe »

Jeg vil give Balder ret. Fra at man har valgt ubuntu og til at man har systemet oppe at køre går der ca. et minut.
- nu også uden signatur
Balder
Indlæg: 732
Tilmeldt: 1. dec 2006, 20:44

Jeg vil gerne dual-boot'e - hjælp

Indlæg af Balder »

Nu har jeg taget tid med et stopur! :D

Fra det øjeblik, hvor Ubuntu vælges i bootloadermenuen, til skrivebordet ses: 50 sekunder.
Mvh. - Balder
Wikzo
Indlæg: 609
Tilmeldt: 24. nov 2006, 13:59
Geografisk sted: Århus N

Jeg vil gerne dual-boot'e - hjælp

Indlæg af Wikzo »

Ok, tager tid af mit Windows XP næste gang :P

Har læst, at Windows Vista kommer til at tage 5-10 sekunder. Og har også hørt, at Windows XP-loadebaren bare er reklame, som sagtens kunne tage kortere tid. Er det rigtigt?
Balder
Indlæg: 732
Tilmeldt: 1. dec 2006, 20:44

Jeg vil gerne dual-boot'e - hjælp

Indlæg af Balder »

Wikzo skrev:... Vista kommer til at tage 5-10 sekunder. Og har også hørt, at Windows XP-loadebaren bare er reklame, som sagtens kunne tage kortere tid....


Dér bliver jeg dig svar skyldig. Det ved jeg ikke noget om, men en boottid på omkring 1 minut er vel også acceptabel.
Mvh. - Balder
John Doe
Indlæg: 196
Tilmeldt: 14. nov 2006, 22:16
Geografisk sted: Nordjylland

Jeg vil gerne dual-boot'e - hjælp

Indlæg af John Doe »

Og har også hørt, at Windows XP-loadebaren bare er reklame, som sagtens kunne tage kortere tid. Er det rigtigt?


Ja det er rigtigt. Jeg kan bare ikke huske hvordan det er man laver det. Der findes vistnok en patch på nettet...
- nu også uden signatur