Kode: Vælg alt
Ang. pdf filer fra skattemappen.
Hvornår laver I så vi kan hente pdf filerne med årsoversigterne fra vores skattemappe ?
Nu og i fremtiden skal vi alle betjene os selv digitalt, og der snakkes meget om de ældre, der ikke er vant til det.
Jeg kender en del ældre, der ikke er venner med en PC, men når de får en iPad, så kan de pludselig en hel masse.
Den fungerer altid, og gør det, de forventer, derfor mener jeg, at det er Jeres pligt at tilpasse systemerne til den og andre platforme.
Vi kan gå i banken med iPad, og jeg kan gå på e-boks med nem-id og downloade pdf dokumenter med min Linux maskine, så skal det også kunne lade sig gøre at få mine pdf dokumenter fra skat.dk, selv om jeg ikke har netop den Adobe version, som I understøtter.
PDF er en standard, der kan læses med mange forskellige programmer.
At tingene ikke fungerer godt nok, er nok det største problem, når vi taler om, at mange ældre har svært ved at arbejde med IT.
Vi har en opgave at løse i fremtiden med at få systemerne til at fungere ud fra de åbne standarder, så de kan tilgås med det udstyr, som brugerne foretrækker i det omfang, det er muligt.
Mvh.
Henning Buddig
Jeg har lige skrevet denne mail til skat her i aften.
Siden vores møde i Ubuntu Randers tirsdag aften, har jeg arbejdet med at få nem-id til at fungere i Firefox på offentlige sider.
I week-enden har vi været på skat.dk og indberette håndværkerfradrag, så det blev en test af systemet, og derved fandt jeg ud af, hvordan jeg sender en mail til skat.
I forbindelse med at Aarhus Hovedbibliotek udvider antallet af Ubuntu PC'er i foråret, tror og håber jeg, at der bliver stillet krav om at det offentlige IT skal fungere med åbne standarder.
Vi er ved at være der, hvor det er ved at gå op for folk, at skiftet fra ældre Windows ting er lettere til Ubuntu og Libre Office end til det nyeste Microsoft.
// henning