Indkøb af en VPS til Ubuntu Danmark

Bestyrelsesmedlemmernes forum.
Forumregler
Det er kun medlemmer af gruppen Bestyrelse, og redaktører og administratorer, som kan lave nye indlæg i dette forum. Når først et indlæg er lavet, så kan alle svarer på det.
Brugeravatar
NickyThomassen
Admin
Indlæg: 3652
Tilmeldt: 5. mar 2010, 19:58
IRC nickname: nicky
Geografisk sted: 192.168.20.42

Re: Indkøb af en VPS til Ubuntu Danmark

Indlæg af NickyThomassen »

lath skrev:Tak for snakken sidste gang på IRC.


Det er skam mig der takker, det var en stor hjælp :)

Jeg fik ikke direkte testet mysql, men jeg fik kigget nok på den til at konkludere, at jeg ikke tror det er muligt at optimere "rigtigt" før siden bliver rykket over på serveren. Som sagt kender jeg ikke rigtig noget til databaser, så for serverens database læner jeg mig op af perl-scriptet mysqltuner:

Kode: Vælg alt

-------- Performance Metrics -------------------------------------------------
[--] Up for: 3d 9h 27m 4s (1M q [4.403 qps], 64K conn, TX: 3B, RX: 171M)
[--] Reads / Writes: 79% / 21%
[--] Total buffers: 58.0M global + 2.7M per thread (50 max threads)
[OK] Maximum possible memory usage: 192.4M (18% of installed RAM)
[OK] Slow queries: 0% (2/1M)
[!!] Highest connection usage: 88%  (44/50)
[OK] Key buffer size / total MyISAM indexes: 16.0M/215.1M
[OK] Key buffer hit rate: 99.9% (5M cached / 3K reads)
[OK] Query cache efficiency: 81.5% (804K cached / 986K selects)
[OK] Query cache prunes per day: 0
[OK] Sorts requiring temporary tables: 0% (0 temp sorts / 26K sorts)
[OK] Temporary tables created on disk: 0% (107 on disk / 85K total)
[OK] Thread cache hit rate: 91% (5K created / 64K connections)
[OK] Table cache hit rate: 26% (220 open / 843 opened)
[OK] Open file limit used: 38% (419/1K)
[OK] Table locks acquired immediately: 98% (246K immediate / 249K locks)
[OK] InnoDB data size / buffer pool: 16.0K/8.0M

Der er lidt buffers der skal stilles på, og når siden så bliver rykket, så analyserer jeg kombinationen af reads som forummet laver, og opretter en (hvis jeg husker rigtigt) table-cache som passer.

nginx må jeg indrømme at jeg har opgivet. Anders har lavet store forbedringer i forummets software, og kombineret med at Varnish cacher alle billeder, css osv ligegyldigt om der er cookies eller ej, så nærmer vi os nu en situation hvor serveren kan klare 10 testbrugere. Det er med programmet openload at der testes. Selvfølgelig er indlæsningstiden høj med 10 testbrugere, men statistisk set burde forummet kun se 1-3 samtidige brugere, når der er mest tryk på i løbet af dagen, og så er indlæsningstiden faktisk kun omkring ~1250 millisekunder.

Wordpress driver alt undtagen /forum, og i Wordpress har vi fulgt Varnish' eksempel* om cache af Wordpress, så der tager Varnish 98% af trafikken, og effektivt set er indlæsningstiden ikke et problem. Selv når forummet bliver belastet med +10 testbrugere er indlæsingstiden ikke over 250 millisekunder for fx forsiden.

En anden ting som har hjulpet på apache2, er at MacClients er sat til 15, og at apache2 så må have det antal processor på standby. Det sikre dels at apache2 ikke kan bruge mere end 300 mb ram, og dels at nye processor normalt ikke skal startes, man kan genbruges. De har så en levetid på 1000 requests for at forebygge memory leaks.

Jeg har ikke noget imod at poste hele Varnish' VCL, men pt. indeholder den cirka det som jeg nævnte i det tidligere indlæg. Vi har snakket om at vi gerne ville undersøge hvordan 304 - Not Modified - og GET spiller sammen med Varnish, men jeg ved ikke rigtig hvor jeg kan finde ud af det. Hvis du har forslag til udvidelser, så hører jeg dem meget gerne, for Varnish er et genialt program i denne her sammenhæng, og jo mere arbejde vi kan få det til at lave, jo bedre bliver siden ganske givet.

Du har ret i at den nye server selvfølgelig understøtter IPv6, men ligesom med IPv4 koster de 2€ eks moms om måneden at bruge, eller at reservere. Så tanken var egentlig at holde fast i IPv4 så længe det er muligt, eller ihvertfald så længe at forummets brugere ikke bliver generet af det.

* https://www.varnish-cache.org/trac/wiki/VarnishAndWordpress
Install and activate a PHP cache like ...
lath
Indlæg: 5095
Tilmeldt: 27. apr 2008, 02:16
IRC nickname: lars_t_h
Geografisk sted: Fyn

Re: Indkøb af en VPS til Ubuntu Danmark

Indlæg af lath »

Du fortæller ikke rigtig noget om hvorfor du har opgivet nginx. Du fortæller kun om alt muligt andet.

Det er rigtig at Varnish kan æde meget af trafikken før den når webserveren og databasen.
Der er bare det ved det at hvis man ikke optimerer antallet af brugere den kan tage uden Varnish, så får man problemer lige så snart at der er mere end, lige nu er det så - 10 brugere der aktivt laver en ændring i forum.

Man burde derfor nok kigge på om der kører noget PHP der bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer til noget der ikke er nødvendigt.

Jeg synes ikke at 10 brugere/sekund er særligt imponerende - faktisk alt andet end imponerende.
Edit:
Kig på PHP fortolkerens RAM forbrug ve 1 forespørgsel, prøv at optimere den (uden Varnish)


Med hensyn til IPv6 - der er nok nogen der kører en prispolitik som det var IPv4 eller hva'?
Man kan få tildelt en /54 eller en /64 blok fra IPv6 ganske gratis.
En /54 blok er 2⁵⁴ IPv6 adresser, /64 er 2⁶⁴ IPv6 adresser - der er så mange at der er 2⁷⁴ /54 blokke af IPv6, hvilket er det samme som at hver eneste person på jorden (der er pt 5 mia) kan rundt regnet få 2⁵¹ /54 blokke - hver.

Man bliver altså snydt hvis man betaler for at bruge en IPv6 adresse på sin server.

/Lars
Jeg er Software ingeniør (Diplomingeniør) i Informationsteknologi og indlejede systemer, hvor indlejrede systemer er computer (microcontroller) + elektronik i for eksempel et TV, en router, en vaskemaskine og den slags
AJenbo
Admin
Indlæg: 20878
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Indkøb af en VPS til Ubuntu Danmark

Indlæg af AJenbo »

Jeg tor bare vi har vurderet at den potentielle gevinst ved at skifte til nginx dårligt betaler sig med den mængde arbejde der skulle til at konvertere vores opsætning pt.

Det er svært at se hvad vi kan optimere på, det tungeste er phpBB som har en database på 300MB. Du er seleøllige velkommen til at kigge på koden som den er sat op eller se om du kan se noget ud fra test serveren.
https://github.com/AJenbo/ubuntudanmark.dk (det er phpBB vi køre).

På vores VPS har vi kun adgang til 1 kerne fra en Xeon X5650 (2.67GHz) og 1GB ram, disken er et NFS.

Med den data og de begrænsninger tror jeg ikke vi kan nå et betydeligt bedre resultat inden for rimelig tid.

P.s. lidt videre arbejde med optimisering af varnish gør at vi nu kan håndtere op til 1000 brugere på hele siden inc forum.
Brugeravatar
NickyThomassen
Admin
Indlæg: 3652
Tilmeldt: 5. mar 2010, 19:58
IRC nickname: nicky
Geografisk sted: 192.168.20.42

Re: Indkøb af en VPS til Ubuntu Danmark

Indlæg af NickyThomassen »

lath skrev:Med hensyn til IPv6 - der er nok nogen der kører en prispolitik som det var IPv4 eller hva'?
Man kan få tildelt en /54 eller en /64 blok fra IPv6 ganske gratis.
En /54 blok er 2⁵⁴ IPv6 adresser, /64 er 2⁶⁴ IPv6 adresser - der er så mange at der er 2⁷⁴ /54 blokke af IPv6, hvilket er det samme som at hver eneste person på jorden (der er pt 5 mia) kan rundt regnet få 2⁵¹ /54 blokke - hver.

Man bliver altså snydt hvis man betaler for at bruge en IPv6 adresse på sin server.

Jeg har undersøgt IPv6 nærmere, og jeg havde set forkert på prisen. De er ikke gratis, men koster 20 € cent stykket om måneden (eks moms), så det er næsten 2 kroner om måneden. Det overlever vi nok, så det må jeg lige få ordnet.

Er der overhovedet nogen af vores brugere som har IPv6 endnu?
Brugeravatar
NickyThomassen
Admin
Indlæg: 3652
Tilmeldt: 5. mar 2010, 19:58
IRC nickname: nicky
Geografisk sted: 192.168.20.42

Re: Indkøb af en VPS til Ubuntu Danmark

Indlæg af NickyThomassen »

TitanusEramius skrev:Er der overhovedet nogen af vores brugere som har IPv6 endnu?

Under alle omstændigheder, så er der sat en IPv6 op på serveren nu, den er 2a02:750:5::4c1.
Forummet kan åbenbart ikke lave et klikbart link ud af adressen :)
AJenbo
Admin
Indlæg: 20878
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Indkøb af en VPS til Ubuntu Danmark

Indlæg af AJenbo »

Der er desværre stadig rigtig mange ISP og DNS der ikke understøtter IPv6 endnu.
vpspro
Indlæg: 2
Tilmeldt: 18. jun 2012, 13:35
Geografisk sted: København K

Re: Indkøb af en VPS til Ubuntu Danmark

Indlæg af vpspro »

VPS Pro understøtter IPv6 på alle vores virtuelle servere.

Læs evt. mere på vpspros hjemmeside (link redigeret af moderator)
Brugeravatar
NickyThomassen
Admin
Indlæg: 3652
Tilmeldt: 5. mar 2010, 19:58
IRC nickname: nicky
Geografisk sted: 192.168.20.42

Re: Indkøb af en VPS til Ubuntu Danmark

Indlæg af NickyThomassen »

vpspro skrev:VPS Pro understøtter IPv6 på alle vores virtuelle servere.

Læs evt. mere på xxxx

Kære VPS Pro

Det er meget venligt af jer igen at trække vores opmærksomhed hen imod VPS Pro, omend det er helt udelukket, at vi som forening vil bruge jer som udbyder.

Først og fremmest er i meget dyre, og et skift til jer ville mere end fordoble vores udgifter.

Dernæst kan jeg ikke finde jer i CVR-registeret - hverken på navn eller adresse, og i oplyser ikke jeres CVR-nummer på hjemmesiden. Det er ikke pænt.

I har ingen reelle oplysninger på jeres hjemmeside om oppetid osv. Kun at i er koblet op på et net der garanterer høj oppetid. Igen, det er ikke pænt, og faktisk er det misvisende, fordi der insinueres at det er jeres oppetid der er høj. I burde som minimum oplyse hvilket datacenter i bruger, hvilket backupsystemer der er på plads osv. I skriver ikke engang hvor hurtig internetforbindelse i tilbyder.

Det lugter langt væk af fusk. Og lad venligst være med at bruge vores forum til SEO, det er heller ikke pænt.