"Skattefar" på privat område

Her postes alt, som ikke direkte har noget med Ubuntu at gøre.
Brugeravatar
Christian.Arvai
Admin
Indlæg: 10724
Tilmeldt: 26. apr 2008, 19:27
IRC nickname: Christian_Arvai
Geografisk sted: Holeby - Lolland

"Skattefar" på privat område

Indlægaf Christian.Arvai » 13. jun 2012, 16:21

Nu er jeg normalt ikke den som deltager i politiske debatter, men jeg så tilfældigvis at der lige er blevet vedtaget en ny lov, som helt ærligt får mig op i det røde felt. Jeg har ikke lige fået støvet den (loven) frem fra folketinges hjemmeside, men EB har en artikel om det her http://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/article1775078.ece
Som led i kampen mod sort arbejde vil skattefolk fremover uden retskendelse kunne gå ind i folks private haver og tjekke f.eks. en håndværkers cpr-nummer og kræve legitimation.

Personligt mener jeg at det er i strid med grundloven § 72 http://www.update.dk/cfje/Lovbasen.nsf/0d0d06f8e1ae8472c1256ad90039fd4e/c20230a87cbb34b0c1256abd003660e9?OpenDocument
Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.

Men vores folkevalgte mener åbentbart, at "haven" ikke er en del af "boligen", og at det derfor er ok. Ironisk nok skal politiet stadigt få en dommergodkendelse, hvis de vil ind i selv samme have. Jeg har, så vidt jeg selv ved, ingen polakker rendene i min have, så jeg ville helt ærligt smide "skattefar" ud fra grunden, og så må de jo troppe op med politiet, hvis de vil ind på min grund.

Hvad mener du om loven?
Med venlig hilsen Christian

"We can only see a short distance ahead, but we can see plenty there that needs to be done." -- Alan Turing

Brugeravatar
Christian.Arvai
Admin
Indlæg: 10724
Tilmeldt: 26. apr 2008, 19:27
IRC nickname: Christian_Arvai
Geografisk sted: Holeby - Lolland

Re: "Skattefar" på privat område

Indlægaf Christian.Arvai » 13. jun 2012, 16:49

Med venlig hilsen Christian

"We can only see a short distance ahead, but we can see plenty there that needs to be done." -- Alan Turing

Jimmyfj
Indlæg: 1712
Tilmeldt: 19. jul 2007, 19:35
Geografisk sted: Nordjylland

Re: "Skattefar" på privat område

Indlægaf Jimmyfj » 13. jun 2012, 20:38

Det er dog GODT NOK det SYGESTE jeg til dato har læst - Hvad er det for et lorte-samfund der er ved at blive bygget op?

Håber godt nok at nogen slæber den latterlige regering for menneskerettighedsdomstolen i Deen Haag, for ikke blot er det en overtrædelse af Grundloven, men en styk overtrædelse af såvel FN's som EU's menneskerettighedserklæringer.

Men, hvad havde man forventet af et "arbejderparti" med en med en dulle af en direktørfrue i spidsen? Statsministeren er da godt nok ude på et nationalsocialistisk overdrev ingen dansk politiker bør befinde sig på.
"OM 100 ÅR ER ALTING GLEMT !"


Ubuntu - Dev-ed.
Linux User # 448500

eyvind
Indlæg: 691
Tilmeldt: 14. jan 2007, 16:40
Geografisk sted: Smørum

Re: "Skattefar" på privat område

Indlægaf eyvind » 13. jun 2012, 20:46

Tja - var det ikke hende og hendes mand som skattetænkte lidt. :lol:
Men i øvrigt tror jeg ikke det er lovligt, uden at ændre grundloven.

Nå - men formandsskabet i EU har da vist også problemer. :o
Rigtige mænd tager ikke backup.

Nordsig
Indlæg: 361
Tilmeldt: 1. nov 2009, 20:11
Geografisk sted: Varde

Re: "Skattefar" på privat område

Indlægaf Nordsig » 13. jun 2012, 22:06

Hvad er det der er så frygteligt ved at der er en eller 2 fra skattevæsnet der går ind i ens have hvis der er håndværker der arbejder der ?
Hvad er det der er så frygteligt ved at de træder på ens græs eller flisebelægning ?

Hvis man har lovligt arbejdende håndværker kører de jo blot videre og hvis de ikke er lovlige (sort arbejde) så får man en bøde :o

Arbejdstilsynet må jo gerne gå der ind, hvorfor så ikke skat. Det kan da kun være folk der har noget at skjule der kan hidse sig op over dette.

Hvad er det for en ret der krænkes ? og hvorfor er den ret så vigtig at have ?
UBUNTU 22.04 på ToshibaSATELLITE-Z830-10W

Brugeravatar
Christian.Arvai
Admin
Indlæg: 10724
Tilmeldt: 26. apr 2008, 19:27
IRC nickname: Christian_Arvai
Geografisk sted: Holeby - Lolland

Re: "Skattefar" på privat område

Indlægaf Christian.Arvai » 13. jun 2012, 22:44

Nordsig skrev:Arbejdstilsynet må jo gerne gå der ind, hvorfor så ikke skat. Det kan da kun være folk der har noget at skjule der kan hidse sig op over dette.

Arbejdstilsynet er helt ok for mig, lige som at brandvæsenet selvfølgeligt bare skal kunne gå ind på grunden, hvis min nabos hus brændte.
Med venlig hilsen Christian

"We can only see a short distance ahead, but we can see plenty there that needs to be done." -- Alan Turing

Jimmyfj
Indlæg: 1712
Tilmeldt: 19. jul 2007, 19:35
Geografisk sted: Nordjylland

Re: "Skattefar" på privat område

Indlægaf Jimmyfj » 13. jun 2012, 22:51

Nordsig skrev:Hvad er det der er så frygteligt ved at der er en eller 2 fra skattevæsnet der går ind i ens have hvis der er håndværker der arbejder der ?
Hvad er det der er så frygteligt ved at de træder på ens græs eller flisebelægning ?

Hvis man har lovligt arbejdende håndværker kører de jo blot videre og hvis de ikke er lovlige (sort arbejde) så får man en bøde :o

Arbejdstilsynet må jo gerne gå der ind, hvorfor så ikke skat. Det kan da kun være folk der har noget at skjule der kan hidse sig op over dette.

Hvad er det for en ret der krænkes ? og hvorfor er den ret så vigtig at have ?


For det første, så OPHÆVER loven alt hvad der hedder "Privatlivets fred".
Ikke nok med det. Loven krænker Danmarks Riges Grundlov ifølge hvilken privatlivet er helligt og ukrænkeligt, på præcis samme vilkår som ejendomsretten.

For ikke at tale om menneskerettigheder. Her EUs:

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:2010:083:0389:0403:da:PDF

Og her FNs:

http://www2000132.thinkquest.dk/organisation/fnerklaer.htm

Begge erklæringer overtrædes indtil flere gange af de nye regler.

At du har lyst til at se gennem fingre med den slags undertrykkelse ved højlys dag er jo din egen sag. Men vi er altså MANGE i Danmark, som IKKE fikder den slags vold mod befolkningen i orden. Möger burde få en rigsretssag på halsen for hans åbenlyse foragt for samfundets borgere og deres rettigheder.

Edit:

Med hensyn til Arbejdstilsynet, så kommer de jo kun på din private grund i tilfælde af, at der er sket en arbejdsulykke, ellers har AT ingen grund til at møde op på din matrikel. Skulle vi så også acceptere at den lokale præst tropper op foran din hoveddør hver søndag, til du kan dit "Fader Vor"? Nej, vel ?!
"OM 100 ÅR ER ALTING GLEMT !"


Ubuntu - Dev-ed.
Linux User # 448500

Brugeravatar
Kurt Christensen
Indlæg: 2246
Tilmeldt: 12. feb 2011, 13:22
IRC nickname: How to be me

Re: "Skattefar" på privat område

Indlægaf Kurt Christensen » 13. jun 2012, 23:02

hvis der fiser håndværkere ud og ind af døren hvad er det så for et privatliv den krænker?
håndværkersex?
Når lejligheden byder sig.

Nordsig
Indlæg: 361
Tilmeldt: 1. nov 2009, 20:11
Geografisk sted: Varde

Re: "Skattefar" på privat område

Indlægaf Nordsig » 13. jun 2012, 23:07

Arbejdstilsynet kan til en hver tid gå ind på en grund med håndværk i gang for at kontrollere at sikkerheden er i orden.

Det kan godt være at der står i grundlov mv. om privatlivets ukrænkelighed, men hvad er det der gør at den ret skal opretholdes ? Hvorfor er det at en skattemedarbejder ikke må betræde Jeres grund ? Hvad er der så galt i det ?
UBUNTU 22.04 på ToshibaSATELLITE-Z830-10W

Jimmyfj
Indlæg: 1712
Tilmeldt: 19. jul 2007, 19:35
Geografisk sted: Nordjylland

Re: "Skattefar" på privat område

Indlægaf Jimmyfj » 13. jun 2012, 23:48

Nordsig skrev:Arbejdstilsynet kan til en hver tid gå ind på en grund med håndværk i gang for at kontrollere at sikkerheden er i orden.

Det kan godt være at der står i grundlov mv. om privatlivets ukrænkelighed, men hvad er det der gør at den ret skal opretholdes ? Hvorfor er det at en skattemedarbejder ikke må betræde Jeres grund ? Hvad er der så galt i det ?


For mig er der det galt i det, at skattevæsnet ALDRIG bør opnå samme beføjelser som politiet. Aldrig. Og da slet ikke på grundlag af et grundlovsbrud, eller overtrædelse af div. konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Hvad er dette her? Et forsøg på at blive optaget på Amnesty's liste over bandit-stater?

Giver du først køb på din grundlovssikrede ret som følge af en "Nåh, ja" holdning, hvad bliver så det næste du bliver frataget på ublu vis? Det er nemt at sidde på hænderne og tænke: "Jég skal ikke have noget bygget, så hvad rager det mig?" Men kommer de, skal selv samme person nok råbe på hjælp hos alle os, som forsøger at forhindre at uretten udføres.

Jeg er sikker på, at Möger og hans jordbærforbund nok skal stikke piben ind, når først Højesteret har dømt loven ulovlig i henhold til Grundloven.

I øvrigt køber jeg ikke dit argument med at AT kan komme uanmeldt på din private grund, uanset om du bygger eller ej. Hvis dit argument holder vand, hvor er AT så henne på de store byggepladser? På landets titusindvis af arbejdspladser? Har du prøvet at måle det offer, befolkningen må bringe op mod den gevinst, der eventuelt er at hente i ekstra skattekroner?

Forstår jeg dig ret, når jeg læser, at du med glæde giver køb på alle dine rettigheder, blot fordi du ikke har noget af skjule? Så til helvede med århundrede gamle rettigheder for den enkelte borger?

Politikerne på Christiansborg er til FOR DIG, ikke omvendt.
"OM 100 ÅR ER ALTING GLEMT !"


Ubuntu - Dev-ed.
Linux User # 448500

Nordsig
Indlæg: 361
Tilmeldt: 1. nov 2009, 20:11
Geografisk sted: Varde

Re: "Skattefar" på privat område

Indlægaf Nordsig » 14. jun 2012, 00:03

Ja, ja, jeg har ligesom forstået det med den grundlovssikrede ret. Men hvorfor er det du ikke vil have at de går ind på din grund og spørger om det er sort arbejde eller fuldt lovligt arbejde ?

At det er fordi der engang blev formuleret en sætning i grundloven der lige kan bruges i denne sammenhæng gør vel ikke at man absolut skal hænge sig i at formuleringen bliver brugt til at forhindre et harmløst tiltag for at opretholde loven.

I færdselsloven står der også at man ikke må overskride hastighedsbegrænsningen, men overholder du den 100% ?

Og ud over at du jo klynger dig til at det er din grundlovssikrede ret, hvad skade gør dette tiltag så på dig og andre ?

Og jeg står selv foran at skal have renoveret hus og have ! Så det er ikke fordi jeg ikke står og tænker at "jeg skal ikke have noget bygget, så hvad rager det mig"
UBUNTU 22.04 på ToshibaSATELLITE-Z830-10W

Nordsig
Indlæg: 361
Tilmeldt: 1. nov 2009, 20:11
Geografisk sted: Varde

Re: "Skattefar" på privat område

Indlægaf Nordsig » 14. jun 2012, 00:12

I øvrigt køber jeg ikke dit argument med at AT kan komme uanmeldt på din private grund, uanset om du bygger eller ej. Hvis dit argument holder vand, hvor er AT så henne på de store byggepladser? På landets titusindvis af arbejdspladser? Har du prøvet at måle det offer, befolkningen må bringe op mod den gevinst, der eventuelt er at hente i ekstra skattekroner?

Forstår jeg dig ret, når jeg læser, at du med glæde giver køb på alle dine rettigheder, blot fordi du ikke har noget af skjule? Så til helvede med århundrede gamle rettigheder for den enkelte borger?

Politikerne på Christiansborg er til FOR DIG, ikke omvendt.


AT besøger adskillige byggepladser og andre arbejdspladser (hvor jeg arbejder har vi haft dem på uanmeldt besøg 1 gang og 2 gange med anmeldt besøg inden for det sidste år)

Og nu skriver du jo selv århundrede gamle rettigheder, måske de skulle revideres så man fik en chance for at komme skatteundragelse til livs, det er jo ikke skattevæsnet der snydes men naboer, venner familie og alle andre der betaler skat ognyder godt af vores samfunds goder.

Politikkerne er til for borgerne er rigtigt og derfor laver de et tiltag for at sætte en stoppper for ulovligheder, til glæde for alle lovlydige borgere.
UBUNTU 22.04 på ToshibaSATELLITE-Z830-10W

Jimmyfj
Indlæg: 1712
Tilmeldt: 19. jul 2007, 19:35
Geografisk sted: Nordjylland

Re: "Skattefar" på privat område

Indlægaf Jimmyfj » 14. jun 2012, 00:17

Hvis du ser bort fra den grundlovssikrede ret en stund, så er jeg lodret imod FORDI det giver SKAT beføjelser end ikke politiet har. Hvorfor det? Hvad gør SKAT skal have beføjelser som rækker UD OVER politiets?

Og nej, jeg kan ikke sige, at jeg 100% overholder færdselsloven, men jeg gør et 100% forsøg.
Præcis som hvis jeg skulle have bygget om på huset, så ville jeg benytte mig af aut. lokale håndværkere. Men kom SKAT for at kontrollere noget som helst ville jeg stikke dem hver deres kost og bede dem flyve af h...... til.

Man kan mene hvad man vil om grundloven. Men den ér der, og den skal overholdes. Det er bl.a. det, du som politiker sværger på at du vil, overholde grundloven. I tilfældet Möger ville det klæde ham morderligt at træde tilbage og helt ud af politik. Han har vist sig uværdig til at sidde på Borgen.
"OM 100 ÅR ER ALTING GLEMT !"


Ubuntu - Dev-ed.
Linux User # 448500

Nordsig
Indlæg: 361
Tilmeldt: 1. nov 2009, 20:11
Geografisk sted: Varde

Re: "Skattefar" på privat område

Indlægaf Nordsig » 14. jun 2012, 00:24

Det vil sige at hvis der laves en grundlovsændring så er det helt fint at skat kommer og besøger dig ?

Jeg kan slet ikke forstå at politiet ikke må gå rundt i folks haver ? Det må da være en fejl fortolkning.

Hvis Jens betjent kører forbi og ser at jeg står og sælger hash til lille Peter på 15 er jeg sikker på at han er i sin gode ret til at aflægge mig et besøg for at se om jeg har gang i en ulovlighed eller om det blot er grøn the jeg er ved at sælge knægten.

Så hvornår er det politiet ikke må betræde ens matrikel ? Eller er jeg helt forkert på den.... :?
UBUNTU 22.04 på ToshibaSATELLITE-Z830-10W

Finn Bjerke
Indlæg: 1962
Tilmeldt: 7. sep 2009, 23:33
IRC nickname: finnbjerke
Geografisk sted: Moss Norge

Re: "Skattefar" på privat område

Indlægaf Finn Bjerke » 14. jun 2012, 01:15

Hjemmet og haven er to forskellige ting. Sort arbejde er et problem, man kan ikke gøre åbenlyse kriminelle ting i sin have.
Kardemommeloven er en god ting.

Tilbage til "Off-Topic"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: [Bot] og 0 gæster