Sådan minimerer du Evolution til statusfeltet

Har du en guide til en funktion eller et program? Har du tips og trick, som du gerne vil dele med andre? Post dem her.
Frederik
Indlæg: 17
Tilmeldt: 12. mar 2009, 16:27
Geografisk sted: Svendborg

Sådan minimerer du Evolution til statusfeltet

Indlægaf Frederik » 5. aug 2009, 11:45

Jeg tror der er andre end mig, der synes det er irriterende, at man ikke har mulighed for at minimere Evolution som ikon til statusfeltet, men skal trækkes med et felt i bundlinjen, hvis man vil have sit mailprogram på standby i baggrunden. Jeg stødte dog på en genial løsning online, som jeg gerne vil dele med jer:

1. Gå ind i Synaptic og installer KDocker + dependencies. Dette smarte lille program kan bruges til at minimere hvilket som helst program til et statusfelt-ikon; selvom denne guide er til Evolution, kan man altså også sagtens benytte den til alle andre programmer - man erstatter blot "evolution" med "oofice" eller hvad man nu ellers vil eksperimentere med.

2. Hvis du har lyst til at prøve programmet af, kan du åbne en terminal og skrive:

Kode: Vælg alt

kdocker evolution &


Nu starter Evolution, og bliver derefter blot til et lille ikon i statusfeltet, som du kan klikke på når du vil vise Evolution-vinduet igen. Bemærk at du skal minimere (og ikke lukke, modsat f.eks. Pidgin) programmet når du vil have, at ikonet bliver liggende - lukker du programmet, stopper KDocker nemlig også.

3. For at få størst glæde af denne funktion, kan du redigere din foretrukne genvej til Evolution til at køre programmet gennem KDocker, ligesom du lige har gjort via terminalen. Jeg har eksempelvis en genvej liggende som et ikon oppe ved siden af "System". Dette højreklikker man på og skriver "kdocker" (uden citationstegn) foran den eksisterende kommando. Genvejen i programmenuen kan også redigeres, via System -> Indstillinger -> Hovedmenu.

4. En lille ting, som ikke er nævnt i guiden jeg har angivet nedenfor, er at KDocker som standard har sine egne pop-ups, eksempelvis når du får mail. Dette ser dog ret kikset ud kombineret med Jauntys notifier-system. Disse pop-ups kan dog nemt fjernes ved at tilføje "-p 0" til genvejskommandoen. Min hedder f.eks. "kdocker -p 0 evolution --component=mail".

Det var det! Nu kan du have dit mailprogram åbent hele tiden, uden at det fylder på bundlinien :)

Kilde: http://www.ridinglinux.org/2007/04/09/minimize-evolution-mail-client-into-system-tray-with-kdocker/

Tilbage til "Guides og HowTo's"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: [Bot] og 0 gæster