Jeg har et par gange forsøgt mig med installation af Ubuntu, da jeg synes at tiden er moden til Linux. Imidlertid er det ikke rigtigt lykkedes for mig at få det til at fungere, som jeg gerne vil. Jeg tror, det er fordi jeg løber sur i drevbetegnelserne, når jeg skal vælge boot disk og partitionere.
Jeg vil gerne installere Ubuntu på en ekstern USB HDD. Det er en af de her fra Aldi, som lægges ned ovenpå på PCen. Håber I kender den. Den sidder som drev D:\. Jeg ved, at min BIOS kan boote fra denne HDD, da jeg tidligere har forsøgt at installere XP på den.
Jeg vil gerne have det således, at jeg har Ubuntu på ca. halvdelen af denne eksterne HDD på 1 TB, således at jeg kan have mine backup data på den anden halvdel. Altså de data, der kommer fra min Windows XP på C:\.
Jeg ved godt, at det kan være trivielt for Jer at skulle forklare dette gang på gang. Jeg håber på Jeres forståelse og en anvisning, som også jeg kan forstå - gerne step by step

Med venlig hilsen
Nikolaj
P.S. Jeg har naturligvis læst og forsøgt at forstå de forskellige guides, men kan alligevel ikke rigtigt få det til at hænge sammen.