Den bedste hjælp i forum

Her postes alt, som ikke direkte har noget med Ubuntu at gøre.
Jakob77
Indlæg: 889
Tilmeldt: 19. dec 2008, 15:52
IRC nickname: Jakob77

Den bedste hjælp i forum

Indlæg af Jakob77 »

Der kan være mange forskellige holdninger til, hvad der er god hjælp i et forum, og ethvert menneske har sine egne formuleringer og tolkninger.
Derfor vil der også være mange forskellige holdninger til, hvem der giver den bedste hjælp og hvorfor.

Jeg har ikke været så længe i forum, men alligevel længe nok til at opleve en kæmpe forskel.
Det er mit indtryk, at de mennesker, som fortjener allermest ros, de får den sjældent, fordi de er alt for beskedne til at kræve den. De leverer bare varen så godt de kan uden skrankepaveri eller pinlig arrogance. De kan slet ikke selv tro, at det er noget særligt. De fortæller jo bare noget videre, som de har læst eller lært af andre flinke mennesker.
Den slags hjælpere er mine suveræne favoritter, og vi har heldigvis nogle stykker af dem her i forum.

De viser muligheder, de lærer fra sig, og de er på alle niveauer med til at gøre det sjovere at arbejde med Ubuntu.
Uden dem er jeg overbevist om, at mange nye Ubuntubrugere var løbet skrigende væk.


Derfor er det i mine øjne især dem, der bør lægge linjen for, hvordan nye brugere skal behandles og hjælpes i forum.
Dette indlæg er en tak til dem og en opfordring til dem om at skrive noget mere, selvom de måske har prøvet at få en albue i hovedet som eneste belønning.
Warhawk
Indlæg: 1214
Tilmeldt: 29. maj 2008, 22:41
Geografisk sted: Esbjerg

Re: Den bedste hjælp i forum

Indlæg af Warhawk »

Ja, det er egentligt underligt at tænke på, at ud af knap 2800 medlemmer er det kun en håndfuld eller to som trækker læsset i det daglige. Selvom der er stor forskel på de forskellige supportere, så synes jeg generelt at de yder en fremragende hjælp.

Jeg har været på en del fora efterhånden og er ikke i tvivl om at både ånden og tonen (selvom dette har været til debat) er blandt de bedre. Man ser ikke flamebait og svinske bemærkninger i det daglige.

Håber at vores supportere kan holde gejsten oppe og fortsætte det gode arbejde fremover - der bliver pænt brug for det.
/Michael
---

Ubuntu 14.04 64-bit - XFS Lenovo ThinkPad W520 | i7-2860 Quad | nVidia Quadro 2000M | 16GB DDR3 RAM | 256GB Patriot Extreme Performance Warp SSD
Jeg
Indlæg: 393
Tilmeldt: 20. apr 2008, 13:07
Geografisk sted: Århus

Re: Den bedste hjælp i forum

Indlæg af Jeg »

Jeg er nok ikke blandt de mest fremtrædende supportere..
Det skyldes ganske enkelt at jeg kun hjælper med ting, jeg i forvejen har forstand på, dvs. de programmer, jeg selv bruger og den hardware, jeg har i mine egne computere, men når jeg først har blandet mig ind i en support-tråd, gør jeg som regel alt hvad jeg kan for at finde frem til et svar, selvom det nemt kan betyde at jeg må ud i større google søgninger en gang imellem..

Ud over det, gidder jeg egentligt ikke spilde min tid på at fortælle andre, hvordan de skal yde hjælp. Man må vel gå ud fra at hjælpen er god nok, når problemer bliver løst :)

Ang. arrogance er der rig mulighed for at høre om hvor fantastisk, jeg er, på -snak kanalen på irc :P
Det er essentielt at systemimplementere en real-time ekspansionsgate i floppycontrollerchippen, så executiven ikke dead-locker BIOS'en når den looper i det handshakede interface-mode under initial diskboot!