Guide til Dual-Boot

Har du en guide til en funktion eller et program? Har du tips og trick, som du gerne vil dele med andre? Post dem her.
Jimmyfj
Indlæg: 1712
Tilmeldt: 19. jul 2007, 19:35
Geografisk sted: Nordjylland

Guide til Dual-Boot

Indlæg af Jimmyfj »

Guide til ”Dual-Boot” på din Pc

Der er mange guides på Internettet omkring begrebet ”Dual-Boot”. Men ikke mange af dem er på dansk, og færre endnu omhandler Dual-Boot mellem Windows og Ubuntu. Det vil jeg, med denne guide prøve at råde lidt bod på. Dog vil jeg, inden jeg begynder selve guiden slå fast, at guiden også fint kan bruges til en såkaldt "stand-alone-installation", hvor du påtænker kun at installere Ubuntu som eneste operativ-system. Lad mig indledningsvis lige minde dig om, at inden du overhovedet går videre med at læse denne guide, så påbegynd allerede hér en backup af dine vigtigste filer på dit nuværende Windows system.

Før vi overhovedet begynder på selve guiden vil jeg, på det kraftigste, anbefale dig at gøre brug af Ubuntu Live Cd i en periode på mindst to uger, inden du tager stilling til om du ønsker at oprette en Dual-Boot med Windows og Ubuntu.

Måske er Ubuntu slet ikke noget for dig. Måske falder du for det med et brag første gang. Brug din Ubuntu Live Cd til at surfe nettet, tjekke mails og andet, hvor du med sikkerhed vil få virus og anden form for Malware under Windows. Hold Windows helt væk fra "farlige sider" og brug her kun Ubuntu. Efter relativ kort tid vil du ved selvsyn opleve, at dine virus-scans i Windows bliver renere og renere. Ubuntu GNU/Linux er praktisk talt immun overfor vira og malware på grund af den grundlæggende opbygning af systemet.

Inden vi begynder er det vigtigt at vide lidt om hvad en partition er.

Primær partition
En partition, der bruges til at starte et operativsystem. Primære partitioner er partitioner, der optager en af fire primære partitionsslots i diskdrevets partitionstabel. Du kan også bruge primære partitioner, der ikke indeholder operativsystemet.

Logisk partition
Logiske partitioner er de partitioner, der findes i en udvidet partition. Hvad angår brugen af dem, adskiller de sig ikke fra en ikke-udvidet primær partition. Antallet af logiske drev, der kan oprettes i en udvidet partition, er begrænset af antallet af tilgængelige drevbogstaver og den mængde harddiskplads, der er tilgængelig til oprettelse af drev.

Systempartition
Systempartitionen refererer til den diskenhed, der indeholder de hardwarespecifikke filer, som er nødvendige for at starte Windows, f.eks. Ntldr, Boot.ini og Ntdetect.com. Systempartitionen kan være den samme enhed som startpartitionen, men behøver ikke at være det.

Hvis du betragter det at oprette en ny partition som at oprette en ny harddisk, så er du godt på vej allerede her.

Lad os antage, at du har en stor stue i en lejlighed, eller et hus. Denne stue vil du gerne have delt, hvilket du gør ved at bygge en ny mur midt i stuen. I stedet for én stor stue har du nu to mindre rum, i hvilke du kan placere de ting du ønsker.

Som billedet ovenfor viser, så har du sikkert for nuværende én stor Windows partiton, som fylder hele disken. Det er vigtigt at forstå, at fordi du har én stor Windows partition betyder dette ikke, at du har en stor Windows installation. Du kan f.eks. have en 160 GB harddisk, men på denne disk fylder Windows sikkert ikke mere end 16 GB, (Vista). Altså optager Windows blot en tiendedel af den totale plads, og du har således omkring 140 GB til rådighed i tom harddiskplads.

Dernæst er det nødvendigt for dig at gøre op med dig selv, hvor meget plads du ønsker hvert system skal tildeles. Skal Windows indskrænkes til at fylde et minimum, og Ubuntu tildeles den størst mulige plads? Skal det være 50-50? Eller skal Windows have mere plads end Ubuntu? Uanset hvilken, så er det dig, der afgør størrelsen på den plads hvert system tildeles.

Jeg går nu ud fra, at du allerede har brugt Ubuntu i nogen tid, gerne omkring to uger, og primært til at åbne mails og surfe Internettet med. Du har i den tid også fået taget backup af dine vigtigste data og bestemt dig for, at du vil køre begge systemer på den samme Pc, men står med et par spørgsmål omkring installation af netop Dual-Boot. Hvordan gør du?

Som du plejer lægger du Ubuntu Live Cd i drevet, hvis ikke du allerede har bootet computeren op i Ubuntu. Genstart maskinen uden Ubuntu Live Cd'en i, så din computer starter op i Windows.

Når Windows er oppe at køre skal du sætte systemet til at defragmentere din harddisk. Dette er méget vigtigt, da resten meget let kan gå meget galt hvis ikke disken er defragmenteret.

Efter Windows har defragmenteret disken lægger du igen din Ubuntu Live Cd i drevet og genstarter maskinen.

Som altid bliver du bedt om at vælge hvilket sprog du ønsker at anvende. Her vælger vi Dansk.

Efter dette vælger du: Installér Ubuntu og klik Enter.

Nu læser computeren på disken, mens dit skærmbillede viser en orange streg der pendler fra venstre mod højre og tilbage. Dette gør den mens installeren loades, og der probes efter hardware i computeren.

Efter fuld load af installeren bliver du nu bedt om igen at vælge sprog. Her er Dansk valgt som default, hvilket du accepterer ved at klikke ”Videre” nederst til højre i skærmbilledet.

Nu spørger installeren om du vil ændre dit valg af tastatur-layout, men også her vælger du at klikke ”Videre” nederst til højre.

Tredje billede viser hvilket keyboard/tastatur som er valgt, hvilket vi igen accepterer med et klik på ”Videre”

Nu læses Gparted ind af installeren og det er hér vi skal være opmærksomme. Du får nu flere forskellige valg omkring opdeling af disken.

Første valg er ”Guidet partitionering – Brug størst tilgængelige plads”

Ved dette valg vil installeren tildele Windows et minimum af plads, hvilket du selv kan ændre ved, med musen” at klikke på kanten af det område som er mellem NTFS og EXT3 opdelingen. Her er en slider, eller skyder, om du vil, som du kan flytte til siderne ved at klikke på den og holde venstre musetaste nede mens du skubber glideren enten til højre eller venstre. Mod højre øger du pladsen til Windows, og mod venstre er det omvendt.

Andet punkt er ”Brug hele disken” - Dette punkt vælger du, naturligvis, kun, hvis du ønsker, at Ubuntu skal være eneste system på disken. Installeren vil her oprette én stor EXT3-partition (Op til og med Ubuntu 9.04) til alle filer, inkl. din /Home-folder, samt en Swap-partition, som, normalt, er på 1½ - 2 gange den installerede mængde system-RAM (2 GB RAM=4GB Swap).

Tredje punkt er ”Opret krypteret partition og lav et LVM system” (Har aldrig rigtig kigget på denne funktion, så måske er det ikke korrekt formuleret).

Fjerde mulighed er ”Manuel opdeling af disken” - Med mindre du er meget øvet i at partitionere diske vil jeg, på det kraftigste, anbefale dig at holde dig fra at prøve dette på egen hånd. Du kan slette alt på disken, og derefter bliver det nødvendigt med programmer som "Testdisk", eller "Power Data Recovery 4.6 fra MT Solution. Begge er meget avancerede programmer for øvede brugere.

Øvede brugere kan hente "Testdisk" her:

http://www.cgsecurity.org/wiki/TestDisk_Download

Når du har valgt hvilken størrelse du ønsker din partition skal være dukker der en advarsel op på skærmen om, at ændringerne skal skrives til disken. Dette accepterer du ved at klikke på Ok.

Opdelingen af din disk vil nu gå i gang, og alt du skal/kan gøre er at vente. Efter processen er fuldført bliver du ledt til næste skærmbillede, som er indlysende nok i sig selv.

Sidste billede inden installationen begynder at kopiere filer er et summary over opdelingen af systemets disk(e), bruger-navn og locales. Klik ”Videre” og vent på at installationen færdiggøres.

Når installationen af Ubuntu er færdig vil du blive bedt om at fjerne Cd'en fra drevet og trykke på Enter, hvor efter din computer genstarter.

Når computeren er genstartet vil du nu, i modsætning til tidligere, få en menu, fra hvilken du kan vælge om du vil starte i Windows eller Ubuntu.

Som en tilføjelse til punkt 4 på Gparted's menu ”Manuel partitionering” kan jeg, for de lidt mere øvede anbefale, at du bruger dette punkt, hvis du i forvejen har en Ubuntu 8.10 partition med separat /Home-partition til at oprette et EXT4 filsystem under Ubuntu 9.04

Vælger du punkt 4, og har du Ubuntu installeret i forvejen, kan du højre-klikke på f.eks. sda og vælge ”Edit Partition” - Her får du en menu, hvor du kan formatere en allerede eksisterende EXT3-partition til EXT4. Undlader du at krydse af i feltet "Formatér" konverteres dit nuværende EXT3 filsystem til EXT4. (Har ikke selv prøvet denne mulighed).Blot skal du her HUSKE at vælge / (root) som Mount-Point.

Edit:

Til mere øvede brugere kan jeg ligeledes anbefale Rescue Is Possible Linux, som er en rescue-disk til GNULinux. Hent programmets .ISO-fil her:

http://www.tux.org/pub/people/kent-robotti/looplinux/rip/
Senest rettet af Jimmyfj 17. apr 2009, 09:21, rettet i alt 8 gange.
"OM 100 ÅR ER ALTING GLEMT !"


Ubuntu - Dev-ed.
Linux User # 448500
asgerlouis
Indlæg: 48
Tilmeldt: 22. feb 2009, 17:25
IRC nickname: styrmanden
Geografisk sted: Østerbro

Re: Guide til Dual-Boot

Indlæg af asgerlouis »

Det er altid fedt med folk, der gider skrive guides til brug for andre. Nu har jeg selv kun haft ubuntu i en måneds tid, men jeg startede selv med at dual-boote med windows, så jeg har lidt erfating med det din guide beskæftiger sig med.

Men jeg vil nok anbefale, at du skriver et sted at folk skal huske at tage back-up af de filer på windows-drevet, som folk nødigt vil miste. Der er jo altid en mulighed for at det går galt, når man roder med partitioner.
Jakob77
Indlæg: 889
Tilmeldt: 19. dec 2008, 15:52
IRC nickname: Jakob77

Re: Guide til Dual-Boot

Indlæg af Jakob77 »

Jimmyfj

Tak for en rigtig god og tiltrængt guide. :)




asgerlouis skrev:Det er altid fedt med folk, der gider skrive guides til brug for andre. Nu har jeg selv kun haft ubuntu i en måneds tid, men jeg startede selv med at dual-boote med windows, så jeg har lidt erfating med det din guide beskæftiger sig med.

Men jeg vil nok anbefale, at du skriver et sted at folk skal huske at tage back-up af de filer på windows-drevet, som folk nødigt vil miste. Der er jo altid en mulighed for at det går galt, når man roder med partitioner.


Det vil jeg godt give dig ret i ud fra den betragtning, at det bare ikke kan skrives for ofte.
Og det kan jo gå mere eller mindre galt: https://ubuntudanmark.dk/forum/viewtopic.php?f=2&t=6602
Men strengt taget gælder det nok nærmest alle guides, at der kan være en risiko, og at brugeren selv er ansvarlig for sin egen backup.
Jimmyfj
Indlæg: 1712
Tilmeldt: 19. jul 2007, 19:35
Geografisk sted: Nordjylland

Re: Guide til Dual-Boot

Indlæg af Jimmyfj »

Tusind tak for de rosende ord - Det er rigtig dejligt når andre kan bruge det man har lavet, og synes om det. :D
"OM 100 ÅR ER ALTING GLEMT !"


Ubuntu - Dev-ed.
Linux User # 448500
ellert-CA
Indlæg: 29
Tilmeldt: 15. apr 2009, 17:45
IRC nickname: ellert-CA
Geografisk sted: burde min avatar vise ;-)

Re: Guide til Dual-Boot

Indlæg af ellert-CA »

Flot guide, jeg har haft dual boot på min pc men har dog fravalgt det da der er 2 diske i den og jeg kan ikke få adgang til disk 2 når der er dual-boot, måske fejl i min installation men gør nu ikke noget da jeg nærmest har smidt window$ ud da Ubuntu'en i 64-bit virker fint trods enkelte bug's i java *g*
For retten til forskellighed
Christian
Indlæg: 2
Tilmeldt: 11. jul 2009, 10:46
IRC nickname: Chrw

Re: Guide til Dual-Boot

Indlæg af Christian »

Tak for en omfattende guide, så er der kun 2 ting der er brug for nemlig.
1. Hvordan og hvor kontrollere man, om den downloadede ISO-fil er fejlfri.
2. Hvordan kontrollere man ligeledes om den netop brændte ISO-fil er fejlfri.

Det kan jo være at jeg trænger til en ny brænder, og er brændingen ikke ok. så giver resten jo sig selv.
Mvh.
Christian
Jimmyfj
Indlæg: 1712
Tilmeldt: 19. jul 2007, 19:35
Geografisk sted: Nordjylland

Re: Guide til Dual-Boot

Indlæg af Jimmyfj »

Christian skrev:Tak for en omfattende guide, så er der kun 2 ting der er brug for nemlig.
1. Hvordan og hvor kontrollere man, om den downloadede ISO-fil er fejlfri.
2. Hvordan kontrollere man ligeledes om den netop brændte ISO-fil er fejlfri.

Det kan jo være at jeg trænger til en ny brænder, og er brændingen ikke ok. så giver resten jo sig selv.
Mvh.
Christian


Normalt kan du finde en MD5 checksum samme sted som du henter iso-filen. Passer de to sammen, MD5 og ISO-fil er filen i orden. Ellers kan du få et, om end lidt usikkert indtryk af det ved at kontrollere hvor MB ISO-filen fylder. Den skal gerne fylde omkring 694 MB.

For at få den bedst mulige brænding er det vigtigt at du brænder skiven ved lavest mulige hastighed.
"OM 100 ÅR ER ALTING GLEMT !"


Ubuntu - Dev-ed.
Linux User # 448500
eyvind
Indlæg: 691
Tilmeldt: 14. jan 2007, 16:40
Geografisk sted: Smørum

Re: Guide til Dual-Boot

Indlæg af eyvind »

Fin guide. :D
Men jeg bruger at reducere windows partitionen først med ubuntu live/gparted.
[ (..............windows.................)(.....................ualokeret...............................................)]
Genstarter så op i windows.
Og så lige lave en extented med logisk drev ude for enden med ubuntu live/gparted.
Harddisken se nu sådan ud.
[ (..........windows.........)(........ualokeret til ubuntu......)(....fat 32/NTFS til windows/fælles lager........)]
Så lægges vigtige filer over på lager partitionen.

Først nu installeres ubuntu på størst mulige ledige plads fra live kørsel.

Men måske er jeg bare alt for forsigtig. :oops:

Ps. ubuntu 9.04 er installeret på en USB pen på 8 GB og det gøres med udtaget harddisk i min bærbare, så boot lægges direkte på den pen og ikke i starten af harddisken.
Min bios giver bootvalg i opstart.
Rigtige mænd tager ikke backup.