Hvis du blot vil lave en regelmæssig backup af listen over installerede pakker kan du gå direkte til pkt. 6
1. Lav en liste over installerede pakkker.
Det gør du med flg. kommando. Listen lægger sig i /home/
Kode: Vælg alt
sudo dpkg --get-selections | grep '[[:space:]]install$' | \awk '{print $1}' > package_list
Hvis du vil se hvad listen indeholder kan du gøre det sådan:
Kode: Vælg alt
cat | less ~/package_list
Du får så en lang liste som du kan bladre igennem med <enter>
2. Kopier denne liste og listen over softwarekilder til en usb-stick:
Kode: Vælg alt
sudo cp ~/package_list /media/DISK/package_list && cp /etc/apt/sources.list /media/DISK/sources.list
hvor du erstatter DISK med navnet på din usb-stick. Du kan finde navnet med
Kode: Vælg alt
ls /media
3. Hvis du geninstallerer på samme Ubuntu-release er sagen enkel. Du erstatter først den eksisterende sources.list med den eksporterede efter først at have lavet en backkup af den oprindelige med navnet sources.list.original:
Kode: Vælg alt
sudo mv /etc/apt/sources.list /etc/apt/sources.list.original && cp /media/DISK/sources.list /etc/apt/sources.list
Hvis du vil være sikker på ikke at miste nogle kilder som findes på den pc som du vil installere på og som ikke findes på den som du installerer fra, så kan du først åbne begge sources.list og sammenligne dem. Brug
Kode: Vælg alt
gksu gedit /etc/apt/sources.list
Kode: Vælg alt
gksu gedit /media/DISK/sources.list
Så er det en enkel sag at tilføje kilder fra den ene til den anden liste.
Husk at opdatere listen
Kode: Vælg alt
sudo apt-get update
Hvis du udelukkende har standard-repositories som softwarekilder på begge pc'er er det ikke nødvendigt at lave denne erstatning af den ene liste med den anden
4. Hvis du geninstallerer på en anden Ubuntu-release er det nødvendigt at redigere i den sources.list som du vil importere så softwarekilderne svarer til den rigtige release, f.eks. rette hardy til intrepid eller intrepid til jaunty. Rediger på samme måde som angivet i pkt. 3.
Hvis du udelukkende har standard-repositories som softwarekilder på begge pc'er er det ikke nødvendigt at lave denne erstatning af den ene liste med den anden
Husk at opdatere listen
Kode: Vælg alt
sudo apt-get update
5. Med softewarekilderne på plads kopierer du så package_list til den pc som du vil installere på
Kode: Vælg alt
cp /media/DISK/package_list ~/package_list
Herefter sendes listens indhold til xargs som splitter den op i passende dele som apt-get kan læse.
Kode: Vælg alt
cat package_list | xargs sudo apt-get install -y
Hvis du installerer på samme release som du har hentet listen fra skulle det gå helt af sig selv.
Hvis du vil flytte over til en nyere release kan der komme fejlmeldinger om pakker som ikke længere findes eller andet. Dem må du så tage dig af som foreslået i fejlmeldingen.
6. Du kan også bare vælge at lave en backup af listen over installerede pakker. Den lægger sig i din /home og bliver så automatisk taget med ved din regelmæssige backup af /home.
Det kan du gøre ved at lave flg. script
Kode: Vælg alt
#!/bin/bash
sudo dpkg --get-selections | grep '[[:space:]]install$' | \awk '{print $1}' > ~/package_list
Flyt scriptet til /usr/local/bin og sørg for at det kan køres. Hvis det ligger på dit Skrivebord så:
Kode: Vælg alt
sudo mv ~/Skrivebord/backup_pakkeliste.sh /usr/local/bin/backup_pakkeliste.sh && sudo chmod a+x /usr/local/bin/backup_pakkeliste.sh
Så kan du køre backup'en manuelt med
Kode: Vælg alt
backup_pakkeliste
Du kan også vælge at køre den automatisk på bestemte tidspunkter som beskrevet i denne guide https://ubuntudanmark.dk/forum/viewtopic.php?f=11&t=6043. Om backup af /home /usr og /etc kan du læse i denne tråd https://ubuntudanmark.dk/forum/viewtopic.php?f=11&t=5881.
7. Brug package_list til revision af installerede programmer - åbner du listen kan du checke om den indeholder programmer som du absolut ikke bruger mere og som du derfor lige så godt kan afinstallere.