Tilbagevendende udførelse af oprydning, opdatering og backup

Har du en guide til en funktion eller et program? Har du tips og trick, som du gerne vil dele med andre? Post dem her.
laoshi
Redaktør
Indlæg: 5515
Tilmeldt: 26. apr 2008, 20:52
IRC nickname: laoshi
Geografisk sted: Vejle

Tilbagevendende udførelse af oprydning, opdatering og backup

Indlæg af laoshi »

Foranlediget af christian.arvais spørgsmål i tråden med mit script til daglig backup https://ubuntudanmark.dk/forum/viewtopic.php?f=11&t=5881 har christian og jeg arbejdet med at finde en enkel måde til at få scripts udført på forud bestemte tidspunkter. Vi er nået frem til følgende fremgangsmåde:

For at gøre det letforståeligt laver vi et miniscript som rydder op og tømmer papirkurven. Du kan selvfølgelig bruge samme fremgangsmåde med andre scripts.

Vi forudsætter at du laver scriptet /usr/local/bin/rydop.sh som beskrevet nedenfor.

Flyt nogle ubruelige filer ned i papirkurven, se efter at de faktisk ligger der. Så kan du kontrollere at tingene fungerer - papirkurven bliver tømt efter din tidsplan.

Skriv så scriptet:

Højreklik på Skrivebord > Opret dokument > Skalprogram
Indsæt flg:
#!/bin/sh
echo "Oprydning af systemet"
echo ""
apt-get autoremove -y --force-yes
apt-get clean -y --force-yes
rm -rf $HOME/.local/share/Trash/files/


Gem på Skrivebordet som rydop.sh

Så skal scriptet flyttes til /usr/local/bin, root skal være ejer af det, og det skal gøres udførbart

Kode: Vælg alt

sudo mv $HOME/Skrivebord/opryd.sh /usr/local/bin/opryd.sh && sudo chown root /usr/local/bin/opryd.sh && sudo chmod +x /usr/local/bin/opryd.sh


Så skal du lige have installeret et redskab til at konfigurere hvornår scriptet skal udføres:

Kode: Vælg alt

sudo apt-get install gnome-schedule


Efter installation kan du åbne programmet med Programmer > Systemværktøjer > Scheduled tasks
Klik på Ny og vælg 'A task that launches recurrently'.
Giv opgaven et navn: Tømning af papirkurv hver time
I command skriver du: /usr/local/bin/opryd.sh
Vælg et tidspunkt (mindst 1 minut fra det aktuelle)
Gem

Luk papirkurven op og se hvad der sker når tiden er inde.


På samme måde kan man gøre med andre scripts - f.eks. christian.arvais oprydnings- og opdateringsscript (viewtopic.php?f=11&t=5879) eller mit daglig-backup-script (viewtopic.php?f=11&t=5881)

Bemærk at når du gør root til ejer skal du ikke bruge sudo i dine scripts. - så hvis du vælger at kopiere et af eller begge vore scripts, så skal du lige fjerne alle sudo'erne inden du gemmer scriptet. RED: det har vi nu gjort, men husk det hvis du vil have andre scripts til at køre automatisk.

Fordi dine scripts ligger i /usr/local/bin kan du stadig kalde dem manuelt i terminalen med

Kode: Vælg alt

sudo scriptnavn


Gnome-schedule kan du så bruge til at automatisere andre opgaver med også. Du skal kun bruge programmet til at konfigurere med. Når du har oprettet en opgave, så kører den af sig selv på det fastsatte tidspunkt.

Og så skal det lige understreges at man kun skal sætte scripts som er gennemtestede til at køre på denne måde - da det er root som udfører dem har de lov til at foretage alle ændringer i systemet
"Von guten Mächten wunderbar geborgen
erwarten wir getrost was kommen mag.
Gott ist mit uns am Abend und am Morgen
Und ganz gewiss an jedem neuen Tag"

(Dietrich Bonhoeffer 1906-1945)

http://www.stromata.dk
https://wiki.ubuntu.com/FlemmingChristensen
https://launchpad.net/~laoshi