Netbank for pengeinstitut under SDC

Få hjælp til at sætte programmer eller funktioner op.
Henning Husum
Indlæg: 1
Tilmeldt: 14. dec 2008, 15:52

Netbank for pengeinstitut under SDC

Indlæg af Henning Husum »

Jeg har for nylig installeret Ubuntu 8.04 på en PC og har tænkt mig at prøve at komme til at bruge Open source. I den forbindelse har jeg brugt nogen timer på at få min netbank til at fungere. Her er mine erfaringer. (Jeg håber ikke dette indlæg er for elementært).

(Som browser har jeg brugt Firefox 3.0.4)

Jeg mener, at mange af de danske pengeinstitutters netbanker er afhængig af en Sun version af Java. Så vidt jeg ved bruges den i forbindelse med håndtering af den såkaldte nøglefil, der benyttes ved log on.

Min netbank kommer fra SDC udvikling. Det er en datacentral, der laver systemer for en del af de danske pengeinstitutter, der ikke er helt store pengeinstitutter. Herunder også for Basisbank, som jeg benytter.

På siden med login til min netbank stod der at man skulle benytte Sun Java, og der var en henvisning til
http://www.java.com/en/download/help/5000010500.xml.
Jeg fulgte instruktionerne på den side og downloadede dermed
Linux (self-extracting file) filesize: 19.18 MB
Den downloadede fil hedder jre-6u11-linux-i586.bin
(Når man læses videre nedenfor skal man huske at nogle af fil navnene er afhængig af den version af Java jeg har downloaded)

(Jeg har tidligere forsøgt mig med den første af Linux versionerne på siden: "Linux RPM (self-extracting file) filesize: 18.66 MB". Den henter filen jre-6u11-linux-i586-rpm.bin. Men den kunne jeg ikke finde ud af at installere)

Jeg fulgte derefter instruktionerne på
http://www.java.com/en/download/help/50 ... extracting
Fra Applications>Accessories>Terminal
sudo su -
cd /usr
mkdir java
cd /usr/java
Kopierede den downloadede jre-6u11-linux-i586.bin til /usr/java
chmod a+x jre-6u11-linux-i586.bin
./jre-6u11-linux-i586.bin
Det så ud til at installationen gik godt.
(Så restartede jeg systemet. Det var nok ikke nødvendigt)
Men der skete stadig ingenting når jeg forsøgte at bruge "Hent nøgle" ved log in til banken.

Fandt en beskrivelse omkring brug af Danske Netbank på
http://www.linuxin.dk/node/10445
Ud fra det råd, nåede jeg frem til:
Fra Applications>Accessories>Terminal
sudo su -
cd /usr/lib/firefox-addons/plugins
ln -s /usr/java/jre1.6.0_11/plugin/i386/ns7/libjavaplugin_oji.so

Restartede Firefox.

Nu kunne jeg "hent nøgle" ved log in til netbank og log in virkede.
laoshi
Redaktør
Indlæg: 5515
Tilmeldt: 26. apr 2008, 20:52
IRC nickname: laoshi
Geografisk sted: Vejle

Re: Netbank for pengeinstitut under SDC

Indlæg af laoshi »

Velkommen til forum!
Det er flot at du har fundet frem til at få netbanken til at fungere. Det er der mange som har haft problemer med, og ofret en del indsats på at løse.
Der er flere tråde om emnet også her hos os og løsningen er den samme som den du har fundet frem til, selv om vejen frem til løsningen ikke er helt den samme.
I almindelighed er det ikke nødvendigt med Ubuntu at downloade filer andre steder fra end Ubuntu-repositories, og de løsninger som findes her på forum bruger kun dem. Havde du været opmærksom på det, kunne du være sluppet lidt nemmere om ved det. Men godt at du løser de problemer som du møder og også delagtiggør andre i dem. Den gensidige hjælp er noget af det som gør Ubuntu til noget helt særligt at arbejde med.
filen jre-6u11-linux-i586-rpm.bin. Men den kunne jeg ikke finde ud af at installere

Det skyldes at Ubuntu er et debian-baseret system, så pakkerne hedder *.deb
"Von guten Mächten wunderbar geborgen
erwarten wir getrost was kommen mag.
Gott ist mit uns am Abend und am Morgen
Und ganz gewiss an jedem neuen Tag"

(Dietrich Bonhoeffer 1906-1945)

http://www.stromata.dk
https://wiki.ubuntu.com/FlemmingChristensen
https://launchpad.net/~laoshi
anker
Indlæg: 23
Tilmeldt: 27. maj 2008, 19:16
IRC nickname: ank

Re: Netbank for pengeinstitut under SDC

Indlæg af anker »

Efter opgradering fra 7.10 til 8.04, fik jeg problemer med både min netbank og min digitale signatur, medens java fungerede alle andre steder. Efter nogen søgning konstaterede jeg at der med opgraderingen også var blevet installeret ny JRE (java runtime environment), version 1.6.01. Den tidligere version var imidlertid ikke blevet hverken afinstalleret eller deaktiveret.

Jeg gik herefter ind i syaptic, søgte på java, og valgte at afinstallere alle pakker der har med java at gøre, med lavere versionsnummer end den nyeste. Herefter fungerer både min netbank og digital signatur.

Jeg bruger mozilla firefox version 3.0.4. som browser.

Tip: For at få digital signatur til at virke i firefox, kan man på flg. link konvertere nøglefilen til pkcs12-format

http://privat.tdc.dk/publish.php?id=6453

Anker
Farten dræber - kør windows.