Krypter eller signer mail med Kmail

Har du en guide til en funktion eller et program? Har du tips og trick, som du gerne vil dele med andre? Post dem her.
wolf
Indlæg: 110
Tilmeldt: 29. jan 2008, 08:58
Geografisk sted: Nørresundby

Krypter eller signer mail med Kmail

Indlæg af wolf »

Jeg har ikke været i stand til at få GPG-krypteret eller -signeret mail til at virke "out of the box" med Kmail på Kubuntu, hverken med KDE 3.5 eller KDE 4.1. Også Kleopatra kommer med en fejlmeddelelse.

Følgende opsætning har løst problemet:

1. Opret filen ~/.kde/env/gpg-agent.sh og giv den execute-rettighed (chmod 755 ~/.kde/env/gpg-agent.sh), med følgende indhold:

Kode: Vælg alt

#!/bin/bash
eval `gpg-agent --daemon`

Dette bevirker, at (1) gpg-agent bliver startet, og (2) mere vigtigt, at KDE har dens sessionsinformation fra environment-variablen GPG_AGENT_INFO inden resten af KDE bliver startet op.

2. Opret filen ~/.kde/shutdown/gpg-agent.sh og giv den execute-rettighed, med følgende indhold:

Kode: Vælg alt

#!/bin/sh
[[ -n ${GPG_AGENT_INFO} ]] && kill `echo ${GPG_AGENT_INFO} | cut -d ':' -f 2`

Brugen af GPG_AGENT_INFO bevirker, at det kun er denne ene udgave af gpg-agent, der bliver standset, når brugeren logger ud af KDE.

Herefter kan Kmail sættes op til at benytte sig af din favorit-GPG-nøgle.