Hej Ubuntuvenner!
Jeg har brug for hjælp til at rette en fejl jeg selv er kommet til at lave. Jeg er kun almindelig bruger uden det store tekniske kendskab. Jeg har forsøgt at google mig frem, men jeg er nødt til at bede om hjælp nu.
Jeg har Ubuntu 7.10 Gutsy Gibbon. Via funktionen "Screens and grapichs" (som vist hverken findes i den foregående eller den næste version af Ubuntu) under "System" > "Administration" har jeg forsøgt at optimere opløsningen for min skærm. Præcis hvad min skærm hedder, kan jeg skrive fra kontoret i morgen, da jeg sidder hjemme lige nu og ikke helt kan huske det. Men jeg mener producenten hedder LG.
I hvert fald findes den nøjagtige model ikke på listen over LG-modeller i "Screens and grapichs". Jeg har derfor prøvet at vælge nogle forskellige og fundet én der kunne kombineres med en fornuftig opløsning. Men af en eller anden grund beholder den ikke indstillingerne, men starter op med en ikke helt så god opløsning (dog ikke helt nede i 600 x 800, men jeg kan desværre ikke huske de nøjagtige tal) - så hver gang jeg starter maskinen, skal jeg ind og rette opløsningen på ny.
Derfor eksperimenterede jeg videre, og i den forbindelse kom jeg til at sætte flueben ved "widescreen". Og det var vist rigtig dumt, for dét husker den, og nu kan jeg ikke se hvad der står på skærmen - skærmbilledet vises utydeligt og kun delvis og sådan lidt forskudt og oven i hinanden en hel masse gange hen langs skærmen - og forneden er der en sort stribe. Man kan godt se antydningen af et omrids af tingene, men kan fx ikke læse den tekst man skriver i terminalen. Man kan heller ikke klikke på noget med musen, for markøren vises også otte- eller tidobbelt.
Man kan dog godt skrive i terminalen og åbne programmer osv. - man kan kort sagt bare ikke se hvad man laver.
Jeg kan forestille mig to muligheder:
1) Hvis der er én der også selv har 7.10 (Gutsy Gibbon), som vil guide mig igennem pr. telefon: Alt+F1, så og så mange gange pil til højre, så og så mange gange pil ned, osv. - og inde i selve dialogboksen: så og så mange tryk på tabulatorknappen for at komme hen til afkrydsningsboksen, osv. - så jeg i blinde og uden brug af musen kan komme ind i "Screens and graphics" på helt normal vis og fjerne fluebenet. Kort sagt, nogen skal være mine øjne.
Men jeg ved ikke om det er helt safe - for jeg ved ikke om man kan være sikker på at det ser 100 % ens ud hos ham/hende og mig?
2) Hvis nogen kan guide mig til at rette fejlen direkte - er det ikke "xorg.conf", filen hedder? Jeg kan jo sagtens læse teksten på skærmen under opstart, før X startes. Jeg har opdaget at jeg får en kommandolinje hvor jeg er root, hvis jeg vælger noget der vist hedder "recovery mode" under opstart. Men jeg ved ikke hvad jeg skal foretage mig derinde - tør ikke rette i filen uden kyndig vejledning. Ved heller ikke hvordan man retter i en fil direkte på kommandolinjen - er vant til emacs, men har aldrig brugt fx vi. Så her ville det nok også være rart at måtte ringe.
Jeg kan først foretage mig noget og besvare eventuelle uddybende spørgsmål i morgen, når jeg er på kontoret. Men nu kan I jo begynde at overveje om I har nogen ideer.
Jeg håber nogen kan hjælpe. Jeg har valgt det danske forum fordi løsningen muligvis involverer at jeg skal ringe til den der vil hjælpe ...
På forhånd tusind tak - jeg har virkelig brug for at få den maskine tilbage.
--
Venlig hilsen
Marie Lund
Idiomatic
Møllegade 9-13, 4. th.
DK-8000 Århus C
Tlf.: 25 88 40 34
http://www.idiomatic.dk
Screens&graphics Ubuntu 7.10 - fjerne flueben v. widescreen
-
- Indlæg: 345
- Tilmeldt: 13. nov 2008, 22:11
- IRC nickname: marie
-
- Indlæg: 2478
- Tilmeldt: 24. jul 2007, 19:32
- IRC nickname: eitreach
- Geografisk sted: København
Re: Screens&graphics Ubuntu 7.10 - fjerne flueben v. widescreen
Den har jeg også selv lavet engang - jeg endte med at tabbe mig frem i blinde, heh. Vi finder på en noget mere brugbar løsning.
Når du starter op, trykker du ESC lige før grub loader. Så vælger du recovery mode.
Når den er startet op, skriver du og vælger alt andet end widescreen, når du bliver spurgt om skærm og skærmopløsning. Genstart for en sikkerheds skyld, og kryds fingre.
(Note til andre: Denne metode virker ikke på 8.04 og 8.10.)
En anden løsning er at bruge en backup af din xorg.conf. Når du er i recovery mode, kan du [code]cd /etc/X11/ og skrive mig de filer som hedder noget med xorg.conf - når jeg kender navnet, kan jeg give en kommando som vil gendanne en ældre udgave.
Når du starter op, trykker du ESC lige før grub loader. Så vælger du recovery mode.
Når den er startet op, skriver du
Kode: Vælg alt
dpkg-reconfigure xserver-xorg
(Note til andre: Denne metode virker ikke på 8.04 og 8.10.)
En anden løsning er at bruge en backup af din xorg.conf. Når du er i recovery mode, kan du [code]cd /etc/X11/ og skrive mig de filer som hedder noget med xorg.conf - når jeg kender navnet, kan jeg give en kommando som vil gendanne en ældre udgave.
"A Narn heavy cruiser?!"
Fornuftig opførsel: faq.php#f00
Guide til ooh shiny: viewtopic.php?f=11&t=2189
Guide til 3d-effekter: viewtopic.php?f=11&t=4393
Fornuftig opførsel: faq.php#f00
Guide til ooh shiny: viewtopic.php?f=11&t=2189
Guide til 3d-effekter: viewtopic.php?f=11&t=4393
-
- Indlæg: 345
- Tilmeldt: 13. nov 2008, 22:11
- IRC nickname: marie
Løst: Screens&graphics Ubuntu 7.10 - fjerne flueben v.widesc
Tusind trillioner tak - løsning 1 virkede!
Der kom godt nok ikke noget med "widescreen", men jeg blev på et tidspunkt bedt om at vælge opløsning, og så kunne jeg jo vælge én i forholdet 3:4 i stedet for den "lange" (eller brede, eller hvad man nu skal kalde den).
Så håber jeg bare ikke jeg har lavet om på noget andet undervejs - blev på et tidspunkt så bange for hvad jeg lavede, at jeg forsøgte at bakke ud med "Esc", men det kunne man ikke
Men heldigvis så alt fint ud da jeg rebootede.
Hvor er jeg dog lettet
Men nu bliver jeg nysgerrig, og måske kunne det også interessere andre (hvis der ellers er andre der kan finde på at lave en lignende fejl ): Hvordan ville den alternative løsning have set ud? Jeg tjekkede for en sikkerheds skyld /etc/X11 før jeg gjorde andet, og der lå følgende xorg.conf-filer:
xorg.conf
xorg.conf.1
xorg.conf.2
xorg.conf.3
<osv., helt op til:>
xorg.conf.25
xorg.conf.backup
xorg.conf.failsafe
xorg.conf.failsafe.1
xorg.conf.failsafe.2
xorg.conf.failsafe.bak
Og da jeg var færdig med dpkg-reconfigure xserver-xorg, fik jeg følgende meddelelse:
xserver-xorg postinst warning: overwriting possibly-customised configuration file; backup in /etc/X11/xorg.conf.20081118121300
Så der ligger åbenbart lidt af hvert. Men hvilken fil skulle man have valgt, og hvilken kommando skulle man have udsat den for hvis metode 1 ikke havde virket?
Endnu en gang tusind tak for hjælpen!
Marie
Der kom godt nok ikke noget med "widescreen", men jeg blev på et tidspunkt bedt om at vælge opløsning, og så kunne jeg jo vælge én i forholdet 3:4 i stedet for den "lange" (eller brede, eller hvad man nu skal kalde den).
Så håber jeg bare ikke jeg har lavet om på noget andet undervejs - blev på et tidspunkt så bange for hvad jeg lavede, at jeg forsøgte at bakke ud med "Esc", men det kunne man ikke
Men heldigvis så alt fint ud da jeg rebootede.
Hvor er jeg dog lettet
Men nu bliver jeg nysgerrig, og måske kunne det også interessere andre (hvis der ellers er andre der kan finde på at lave en lignende fejl ): Hvordan ville den alternative løsning have set ud? Jeg tjekkede for en sikkerheds skyld /etc/X11 før jeg gjorde andet, og der lå følgende xorg.conf-filer:
xorg.conf
xorg.conf.1
xorg.conf.2
xorg.conf.3
<osv., helt op til:>
xorg.conf.25
xorg.conf.backup
xorg.conf.failsafe
xorg.conf.failsafe.1
xorg.conf.failsafe.2
xorg.conf.failsafe.bak
Og da jeg var færdig med dpkg-reconfigure xserver-xorg, fik jeg følgende meddelelse:
xserver-xorg postinst warning: overwriting possibly-customised configuration file; backup in /etc/X11/xorg.conf.20081118121300
Så der ligger åbenbart lidt af hvert. Men hvilken fil skulle man have valgt, og hvilken kommando skulle man have udsat den for hvis metode 1 ikke havde virket?
Endnu en gang tusind tak for hjælpen!
Marie
-
- Indlæg: 2478
- Tilmeldt: 24. jul 2007, 19:32
- IRC nickname: eitreach
- Geografisk sted: København
Re: Screens&graphics Ubuntu 7.10 - fjerne flueben v. widescreen
Herligt at den første virkede.
Der er godt nok mange backups..
Jeg ville have bedt dig om at starte op i Recovery, og så have skrevet
Med den kommando vil du kopiere xorg.conf.1, og omdøbe den til xorg.conf, og dermed overskrive den ikke-funktionelle fil med en som virker. Det skulle så prøves indtil vi fandt en fil som virkede.
Håber det giver mening!
Der er godt nok mange backups..
Jeg ville have bedt dig om at starte op i Recovery, og så have skrevet
Kode: Vælg alt
cp /etc/X11/xorg.conf.1 /etc/X11/xorg.conf
Med den kommando vil du kopiere xorg.conf.1, og omdøbe den til xorg.conf, og dermed overskrive den ikke-funktionelle fil med en som virker. Det skulle så prøves indtil vi fandt en fil som virkede.
Håber det giver mening!
"A Narn heavy cruiser?!"
Fornuftig opførsel: faq.php#f00
Guide til ooh shiny: viewtopic.php?f=11&t=2189
Guide til 3d-effekter: viewtopic.php?f=11&t=4393
Fornuftig opførsel: faq.php#f00
Guide til ooh shiny: viewtopic.php?f=11&t=2189
Guide til 3d-effekter: viewtopic.php?f=11&t=4393
-
- Indlæg: 345
- Tilmeldt: 13. nov 2008, 22:11
- IRC nickname: marie
Re: Screens&graphics Ubuntu 7.10 - fjerne flueben v. widescreen
Det giver bestemt mening. Men mon ikke xorg.conf.1 er den ældste backup? I så fald ville det måske have givet mening at starte med nr. 25.
Men dejligt at metode 1 virkede, for nu husker den rent faktisk indstillingerne fra gang til gang! Så nu skal jeg ikke længere ind og pille ved opløsningen hver morgen. Herligt.
For resten - hvis nogen nu skulle kaste sig ud i samme metode engang - så var det første jeg ændrede på, ikke opløsningen, men angivelsen af skærmens størrelse. Da den kom til noget med skærmen, sagde jeg først "ja" til at den skulle forsøge autodetect (eller hvad det nu hed), og derefter kunne jeg et sted vælge mellem tre muligheder: "simple", "medium" og "advanced" (igen frit efter hukommelsen). Jeg valgte "simple" og blev derpå bedt om at angive skærmens fysiske størrelse (20 tommer i mit tilfælde). Derefter foreslog den selv den optimale opløsning, som jeg så godkendte.
Nå, men endnu en gang tak for hjælpen. Det er vist et godt forum, det her. Desuden kan jeg godt lide din signatur, eitreach. Den giver mig samtidig mod på alt muligt andet
Men dejligt at metode 1 virkede, for nu husker den rent faktisk indstillingerne fra gang til gang! Så nu skal jeg ikke længere ind og pille ved opløsningen hver morgen. Herligt.
For resten - hvis nogen nu skulle kaste sig ud i samme metode engang - så var det første jeg ændrede på, ikke opløsningen, men angivelsen af skærmens størrelse. Da den kom til noget med skærmen, sagde jeg først "ja" til at den skulle forsøge autodetect (eller hvad det nu hed), og derefter kunne jeg et sted vælge mellem tre muligheder: "simple", "medium" og "advanced" (igen frit efter hukommelsen). Jeg valgte "simple" og blev derpå bedt om at angive skærmens fysiske størrelse (20 tommer i mit tilfælde). Derefter foreslog den selv den optimale opløsning, som jeg så godkendte.
Nå, men endnu en gang tak for hjælpen. Det er vist et godt forum, det her. Desuden kan jeg godt lide din signatur, eitreach. Den giver mig samtidig mod på alt muligt andet
-
- Indlæg: 2478
- Tilmeldt: 24. jul 2007, 19:32
- IRC nickname: eitreach
- Geografisk sted: København
Re: Screens&graphics Ubuntu 7.10 - fjerne flueben v. widescreen
Jeg er nu næsten sikker på at xorg.conf1 er den bedste - men det kan vi jo prøve, skulle du en anden gang ende uden en grafisk brugerflade.
Og mange tak - ham Jean-Luc Picard har altså sine øjeblikke.