[HowTo] Opsætning af irssi

Har du en guide til en funktion eller et program? Har du tips og trick, som du gerne vil dele med andre? Post dem her.
MenZa
Indlæg: 39
Tilmeldt: 14. nov 2006, 19:44
IRC nickname: MenZa
Geografisk sted: Kolding

[HowTo] Opsætning af irssi

Indlægaf MenZa » 10. nov 2008, 19:23

irssi er en IRC-klient, præcist ligesom XChat, Konversation, og så mange andre. Forskellen mellem irssi og de førnævnte, er at irssi kører 100% i terminalen.

irssi har mange funktioner, men opsætning tager tid (særligt hvis man har 4 netværker med 20 kanaler på hver) og kan virke forvirrende for nye brugere.

1. Installation af irssi
irssi kan hentes fra Ubuntus software-repositorier, enten med Synaptic, eller med følgende kommando:

Kode: Vælg alt

sudo apt-get install irssi

Derefter er det så nemt at starte, som at skrive irssi i en terminal.

2. Konfiguration af klient
Masser af dokumentation er tilgængelig, selv indefra irssi---er du nogensinde i tvivl om parametrene på en specifik kommando, kan du skrive /help kommando og få en detaljeret beskrivelse.

For at justere irssi til dine behov, bør du sætte en række variabler---herunder dit rigtige navn (valgfrit), dit nick, dit timestamp-format osv.

Disse kan alle sættes med /set-kommandoen. For at sætte de ovenstående ting, indtaster du følgende:

Kode: Vælg alt

/set nick MenZa
/set alternate_nick MenZa_
/set timestamp_format %H:%M:%S
/set real_name Lasse Havelund

Dette sætter mit navn til 'Lasse Havelund', mit nick (MenZa) og det alternative nick, i fald MenZa er brugt, samt timestamp-formatet til TT:MM:SS.

3. Konfiguration af netværk, servere og kanaler

En af de første ting du bør gøre herefter, er at tilføje dit netværk. Dette gøres med /network add kommandoen, hvor følgende parametre kan gives:

Kode: Vælg alt

[-nick <nick>] [-user <user>] [-realname <name>] [-host <host>] [-autosendcmd <cmd>] [-querychans <count>] [-whois <count>] [-msgs <count>] [-kicks <count>] [-modes <count>] [-cmdspeed <ms>] [-cmdmax <count>] <name>

Det ser umiddelbart meget forvirrende ud, men den eneste påkrævede ting er navnet.

Hvis vi f.eks. skulle tilføje FreeNode, som er netværket #ubuntu-dk (og alle andre Ubuntu-relaterede kanaler) ligger på, kunne vi skrive:

Kode: Vælg alt

/network add FreeNode


Herefter skal der tilføjes mindst én server til dit netværk. På FreeNode er der mange forskellige servere, men 'irc.freenode.net' vidersender bare forbindelser til én af disse. Vi bruger derfor denne. Til dette skal vi bruge /server add:

Kode: Vælg alt

/server add -network FreeNode irc.freenode.net 6667 -auto

Dette tilføjer serveren irc.freenode.net (port 6667) til netværket FreeNode, og sætter irssi til automatisk at oprette forbindelse til denne, når programmet startes. Nu mangler vi bare nogle kanaler!

F.eks. kunne det være af interesse at oprette forbindelse til både #ubuntu-dk (som bruges til support) og #ubuntu-dk-snak (bruges til offtopic/løs snak). Disse kan tilføjes med /channel add, præcist lige som med servere og netværk:

Kode: Vælg alt

/channel add -auto #ubuntu-dk FreeNode
/channel add -auto #ubuntu-dk-snak FreeNode

Formatet er /channel add <kanal> <netværk>. -auto-flaget tilføjes, for at få irssi til automatisk at oprette forbindelse til netværket.
Så oprettes der automatisk forbindelse til de to kanaler, når irssi startes.

irssi har mange andre funktioner---en af de mest interessante, er understøttelse af Perl scripts. For yderligere hjælp, se venligst dette link. Og husk, at /help command giver en omfattende hjælp til alle kommandoer i irssi.

God fornøjelse!
Lasse Havelund :: Launchpad :: Wiki
Registreret Linux-bruger nr. #404444 :: Registreret Ubuntu-bruger nr. #330

Jarlen
Indlæg: 834
Tilmeldt: 1. jun 2008, 18:23
IRC nickname: Jarlen
Geografisk sted: København

Re: [HowTo] Opsætning af irssi

Indlægaf Jarlen » 10. nov 2008, 21:31

Lækker guide, med alle de vigtige ting :-)
Måske en lille gennemgang af nogle flere /server og /channel parametre, så ville det være helt perfekt.
jesperjarlskov.dk - Blog om Ubuntu, fri software og andet godt :-)

MenZa
Indlæg: 39
Tilmeldt: 14. nov 2006, 19:44
IRC nickname: MenZa
Geografisk sted: Kolding

Re: [HowTo] Opsætning af irssi

Indlægaf MenZa » 10. nov 2008, 22:27

Jarlen skrev:Lækker guide, med alle de vigtige ting :-)
Måske en lille gennemgang af nogle flere /server og /channel parametre, så ville det være helt perfekt.


Personligt bruger jeg faktisk ikke andre flag (udover -autosendcmd på serveren) - desuden er den henvendt til begyndere. /help er meget hjælpsom. :)
Lasse Havelund :: Launchpad :: Wiki

Registreret Linux-bruger nr. #404444 :: Registreret Ubuntu-bruger nr. #330

Jarlen
Indlæg: 834
Tilmeldt: 1. jun 2008, 18:23
IRC nickname: Jarlen
Geografisk sted: København

Re: [HowTo] Opsætning af irssi

Indlægaf Jarlen » 10. nov 2008, 23:13

MenZa skrev:
Jarlen skrev:Lækker guide, med alle de vigtige ting :-)
Måske en lille gennemgang af nogle flere /server og /channel parametre, så ville det være helt perfekt.


Personligt bruger jeg faktisk ikke andre flag (udover -autosendcmd på serveren) - desuden er den henvendt til begyndere. /help er meget hjælpsom. :)


/help var faktisk en kommando jeg savnede i første post :-)
jesperjarlskov.dk - Blog om Ubuntu, fri software og andet godt :-)

MenZa
Indlæg: 39
Tilmeldt: 14. nov 2006, 19:44
IRC nickname: MenZa
Geografisk sted: Kolding

Re: [HowTo] Opsætning af irssi

Indlægaf MenZa » 10. nov 2008, 23:14

Jarlen skrev:
MenZa skrev:
Jarlen skrev:Lækker guide, med alle de vigtige ting :-)
Måske en lille gennemgang af nogle flere /server og /channel parametre, så ville det være helt perfekt.


Personligt bruger jeg faktisk ikke andre flag (udover -autosendcmd på serveren) - desuden er den henvendt til begyndere. /help er meget hjælpsom. :)


/help var faktisk en kommando jeg savnede i første post :-)


Det står skam nederst i indlægget:

MenZa skrev:Og husk, at /help command giver en omfattende hjælp til alle kommandoer i irssi.


:)
Lasse Havelund :: Launchpad :: Wiki

Registreret Linux-bruger nr. #404444 :: Registreret Ubuntu-bruger nr. #330

Tilbage til "Guides og HowTo's"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 0 gæster