Fri RAM

Alle tekniske spørgsmål som ikke hører ind under de andre fora.
thj01
Indlæg: 2667
Tilmeldt: 21. nov 2006, 10:06
Geografisk sted: Fredericia

Fri RAM

Indlæg af thj01 »

Jeg undrer mig lidt

free giver

Kode: Vælg alt

thoj@thoj-Precision-M4800:~$ free
             total       used       free     shared    buffers     cached
Mem:      16337852   14522024    1815828     803048     267824    7899872
-/+ buffers/cache:    6354328    9983524
Swap:     15999996          4   15999992


htop giver

6761/15954


Er der nogen der har en god forklaring på det?
Forfatter til Ubuntuguiden: http://www.vidas.dk/guides/ubuntuguiden.html

Kører LTS udgaverne.

"It's always easy if you know how to do it."
zob
Redaktør
Indlæg: 4430
Tilmeldt: 6. jan 2009, 22:01
Geografisk sted: København

Re: Fri RAM

Indlæg af zob »

Hvad tænker du på mere præcist?

Du har brugt godt 6 GB af dine 16 GB. Dette kan du se i htop outputtet og i linjen "-/+ buffers/cache" i kolonnen "used".

Det output på "used" i rækken ovenover er inklusiv cache og giver ikke noget billede (for den almindelige bruger, som jeg selv), af hvad dit reelle (eller skal vi kalde det kritiske) ram-forbrug er. Cache er noget OS har gemt i RAM for at gøre det hurtigere, men det ryger ud igen så snart der mangler plads. Så du vil ikke gå ned på RAM fordi den øverste nærmer sig 16 GB.

De andre små forskydninger mellem 6,35 GB (free) og 6,71 GB (htop) brugt, er sikkert fordi du ikke kørte dem på samme tid. Prøv igen.

PS: Overvej at bruge free men -m eller -h option. Det gør det væsentligt lettere at læse. F.eks.:

Kode: Vælg alt

free -h

Kode: Vælg alt

free -m


Her er et mere bevinget svar: http://www.linuxatemyram.com/
thj01
Indlæg: 2667
Tilmeldt: 21. nov 2006, 10:06
Geografisk sted: Fredericia

Re: Fri RAM

Indlæg af thj01 »

Det som undrer mig er, at htop registrerer at jeg har anvendt omkring 7 GB RAM

Men free siger jeg anvender det dobbelte (14 GB)


Det jeg så åbenbart ikke forstår er hvad tallene står for, for hvad er forskellen så mellem "used mem" og "used buffers"
Forfatter til Ubuntuguiden: http://www.vidas.dk/guides/ubuntuguiden.html

Kører LTS udgaverne.

"It's always easy if you know how to do it."
zob
Redaktør
Indlæg: 4430
Tilmeldt: 6. jan 2009, 22:01
Geografisk sted: København

Re: Fri RAM

Indlæg af zob »

Jeg må have forklaret mig dårligt.

"used mem" er hvad du har reelt har i brug + det operativsystemet har i cache. Det tal skal du slet ikke interessere dig for, hvis du er lægman ligesom jeg.

Du skal kikke på det tal der angiver hvor meget du reelt* har i brug. Det tal er 6354328 i dit tilfælde. Jeg tror det må være det tal du refererer til som "used buffers" (ikke et korrekt udtryk). Her er cachen ikke talt med og da cachen kan slettes når som helst, skal du heller ikke tænke på den som kritisk. Du kan tænke på tallet som "renset for" buffers/cache.

Hvis jeg stadig forklarer mig dårligt må du endelig se på linket, jeg gav før: http://www.linuxatemyram.com/

*jeg ved ikke om "reelt" er et rigtigt udtryk her
AJenbo
Admin
Indlæg: 20861
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Fri RAM

Indlæg af AJenbo »

Det vigtige her er at der står "-/+ buffers" og ikke blot buffers. Det er forbruget uden buffere inkluderet. Altså "Mem used minus buffers" Det er det talt der er det interessante da du ikke har den store gavn ud af at vide hvor meget hukommelse det pt. anvendes inklusiv kernens disk-buffer. Det næste tal bliver så "free Mem plus buffers" hvilket svare til hvor meget mere hukommelse du kan bruge inden systemet bliver nød til at bruge swap.
thj01
Indlæg: 2667
Tilmeldt: 21. nov 2006, 10:06
Geografisk sted: Fredericia

Re: Fri RAM

Indlæg af thj01 »

@zob

Du har ikke forklaret dig dårligt - jeg har bare været dårlig til at gøre hvad du bad om - nemlig at læse http://www.linuxatemyram.com/.

Nu giver det mening :)

Tak :)

... OG siden er gemt
Forfatter til Ubuntuguiden: http://www.vidas.dk/guides/ubuntuguiden.html

Kører LTS udgaverne.

"It's always easy if you know how to do it."