Søges: Gode sites om tanks og fly fra WW2

[Christian.Arvai]

Hej venner. Jeg er ret interesseret i WW2, og har været det i mange år. Jeg leder efter gode sites, hvor at der er lister med tanks og fly fra WW2, specielt dem der deltog på østfronten, og disse info skal jeg bruge til en SSO (Større Skriftlig Opgave) næste år. Nøgleordet i historie er "kildekritik, kildekritik og atter kildekritik", så hvis sitet ikke angiver deres kilder, er det helt ubrugeligt i denne sammenhæng.
Jeg er pt i gang med en mindre historieopgave på otte sider om ubåde og Atlanterhavsslaget, og jeg har, ud over en masse bøger om emnet, fundet dette site om ubåde og skibe http://www.uboat.net/ , som jeg mener er ret godt lavet, og jeg har krydstjekket enkelte sider, med de bøger jeg har om emnet, og disse passer fint overens med hinanden.

PS: Kom nu ikke med links til Wikipedia, da det kun er i nødstilfælde at, de kan bruges i denne sammenhæng

[NickyThomassen]

pl941.jpg (101.92 KiB) Vist 1087 gange

Godtnok ikke fra WWII, men den kolde krig. USSRs bedste værktøj til at holde freden...
https://en.wikipedia.org/wiki/Typhoon_class_submarine

Fly kender jeg ikke så meget til, men Lancsteren er oplagt at kigge på
http://en.wikipedia.org/wiki/Avro_Lancaster

Tanks derimod er en anden sag, og selvom du specifikt nævnte Wikipedia, så ville jeg nok tage udgangspunkt der alligevel
http://en.wikipedia.org/wiki/German_tanks_in_World_War_II

Ved at følge links og kilder, så kan man fx finde en lækker historie-side med kilder (om de så er troværdige er en anden sag)
http://www.wwiivehicles.com/germany/tanks-medium/pzkpfw-v.asp

Østfronten er også en periode under WWII som var vigtig, og Nazisternes militære fiaskoer kostede dem en hel del. De civile tabstal i USSR blev på den anden side så høje, at det er svært at forestille sig. Ideen om "ikke at tage et skridt tilbage", kom i hvert fald til at koste liv i soviet.

[zob]

Undskyld hvis jeg i det følgende siger noget der er åbenlyst eller som du ikke kan bruge til noget, men jeg ved ikke så meget om WW2. Jeg ved dog en del om opgaveskrivning. Så det bliver mit input.

Jeg vil sige at der er andre nøgleord der også er vigtige.
Afgrænsning, problemformulering, vinkling, metodisk analyse...
Jeg tror du får lettere ved at lave en søgning hvis du får disse ting, mere eller mindre på plads. Der sker selvfølgelig det, at man må ændre i flere af parametrene når man så begynder at læse (og derefter måske igen søge ny litteratur).

Men du vil gerne noget med tanks og fly (materiel) og dem der deltog på østfronten. Prøv at se om du kan finde et spørgsmål du kan stille til det emne. Det er sikkert lettere for dig, fordi du ved noget om det i forvejen.

De mest interessante opgaver at læse er dem der formår at stille et interessant spørgsmål (i en problemformulering) og hvor alt hvad der inddrages udelukkende er med for at forsøge at besvare dette spørgsmål. Det er her "kill your darlings" kommer ind i billedet. For det kan godt være at man synes at et eller andet stykke materiel fra ww2 er spændende i sig selv, men hvis ikke der er et formål med at inddrage det i forhold til problemformuleringen, så skal det ikke med. Eller, og det kan være ligeså fint, problemformuleringen skrives om.

Man kan skrive mikrohistorisk om et bestemt slag, eller makrohistorisk om økonomiske, politiske, sociologiske, og teknologiske strukturer i udviklingen over en historisk periode (som måske fører frem til et bestemt slag). Det er også vigtig at tage stilling til - tror jeg.

Der er også muligheden for at vende analysen om. Du kan f.eks. analysere hvordan WW2 fremstilles i forskellige sammenhænge. Det kan være på internetsider, af politikere, i skolebøger, og så videre. Herefter kan man interessere sig for hvilken betydning det kan få for læseren/lytterens/samfundets forståelse af krigen. Så, i stedet for at have WW2 som genstand for din undersøgelse, har FORTÆLLINGEN om WW2 som genstand. Man kan argumentere for denne fremgangsmåde ved at tage stilling til spørgsmålet hvad WW2 egentlig er i dag. En krig eller en fortælling om en krig. Nogen ville gå så langt som til at stille spørgsmål ved om krigen er andet end fortællingen om den, men man behøver ikke at hoppe helt ud i den grøft for at vinkle opgaven på denne måde.

Du skal også huske at tjekke din studieordning. Det lyder jo banalt. Men det kan jo være at der står at du i din SSO skal bevise at du kan redegøre for et eller andet bestemt (versaille-traktatens indflydelse på den nazistiske opblomstring) eller at du skal kunne benytte en bestemt metode. Og så er det jo bedst at rette ind efter det, så man kan demonstrere de kompetencer man har erhvervet gennem kurset. Så bliver underviser og censor så glade.

Husk også at være åben og fleksibel overfor litteratur der måske bryder med den opfattelse du havde inden du gik igang (hvis ellers den kan argumentere og henvise til kilder på en anstændig måde). Jeg skrev engang en opgave om de inkvisitionens håndtering af de hekseforfølgelser der fandt sted i en kort årrække i de spanske Pyrinæer i starten af 1600-tallet. Jeg havde egentlig regnet med at jeg skulle skrive en opgave om den grumme inkvisition, men det viste sig at inkvisitionen var hovedårsagen til at hekseforfølgelserne i Spanien aldrig blev helt så slemme som de f.eks. blev i det vi idag kender som Tyskland.

Jeg håber det gav lidt inspiration, selv om det var fuldstændig blottet for referencer og links.

PS: Og når du får indkredset emnet lidt nærmere, eller det lykkes for dig at få selv mig til at forstå hvad det er du gerne vil skrive om, så vil jeg da gerne høre mere om det. Måske kan jeg bedre hjælpe med referencer så.

[NickyThomassen]

Der er også muligheden for at vende analysen om. Du kan f.eks. analysere hvordan WW2 fremstilles i forskellige sammenhænge. Det kan være på internetsider, af politikere, i skolebøger, og så videre. Herefter kan man interessere sig for hvilken betydning det kan få for læseren/lytterens/samfundets forståelse af krigen. Så, i stedet for at have WW2 som genstand for din undersøgelse, har FORTÆLLINGEN om WW2 som genstand. Man kan argumentere for denne fremgangsmåde ved at tage stilling til spørgsmålet hvad WW2 egentlig er i dag. En krig eller en fortælling om en krig. Nogen ville gå så langt som til at stille spørgsmål ved om krigen er andet end fortællingen om den, men man behøver ikke at hoppe helt ud i den grøft for at vinkle opgaven på denne måde.

Det er en genial idé, og meget klart formuleret. Jeg har ved flere lejligheder spekuleret over noget tilsvarende, men jeg fik aldrig tænkt det færdigt, så at sige, så jeg fik ikke noget konkret ud af det.

Selv i et fag som historie kan den vinkling på en opgave bruges, og med WWII er den nærmest nødvendig, for at finde ud af kildens formål med sin fremstilling. For kilder er efterhånden alt hvad vi har tilbage fra dengang.

Tankerækken har en distinktiv lugt af Platos grotteskygger

‘Imagine you have lived your entire life in a cave, a prisoner shackled in such a way that all you can see is the wall to your front. Behind you is a fire, and between you and the fire is a path on which your gaolers carry statues and all sorts of objects. The shadows cast on the wall by these objects are the only things you and your fellow prisoners have ever seen, all you have ever thought and talked about.

http://www.escapefromwithin.com/2012/06/platos-cave/

[Christian.Arvai]

Takker for de fine input. Jeg kan også godt se at jeg skal begrænse opgaven ret meget, da emnet simpelthen er alt for omfattende, til en rapport på "kun" otte sider. Så jeg læser de 5 bøger, som jeg har lånt om emnet, igennem, og så laver jeg en problemformulering, som jeg finder mere materiale til.
Jeg kunne nok få det sjovt med "Enigma, Radar, ASDIC (sonar), radiopejlning og de andre tekniske opfindelser. Det er faktisk ret meget af vores nuværende teknologi, der blev opfundet i netop den tidsperiode, og der er udfordring nok i at lave kildekritik. Det er ret sjovt, for med 5 lånte bøger, DK og ENG-Wiki, samt "Den store Danske", er jeg allerede nu oppe på 7 årstaller og 5 ubådsnumre, der alle siger at det var der at Enigma første gang blev fundet af Englænderne, så hvilken en er rigtig? Hvilket bliver mere svært, da englænderne selv producerede en masse falske dokumenter, for at sløre præcist hvad de vidste (og hvornår). Det tog mig lidt tid at finde ud af at U-110 var det rigtige svar, hvilken det fine site om ubåde så også angiver.

[Christian.Arvai]

Wiki er i øvrigt fint til at få inspiration fra, hvorefter at man så kan finde nogle kilder der bekræfter info. Jeg er dog ikke tilfreds med den danske udgave, da der simpelthen er for mange fejl i den, fx fik vi en opgave om SF, og det virker lidt dumt at, der er nævnt både 1958 og 1959 som året for grundlæggelsen http://da.wikipedia.org/wiki/SF_-_Socialistisk_Folkeparti , hvilket morede min lærer ret meget, da han så det

[zob]

Du har ret i at den danske wiki, på mange punkter, er til at lukke op og prutte i. Men det er vist ved at være et gammel fordom at wikipedia (engelsk) skulle være upræcist eller endda direkte forkert. Den er ofte bedre, mere korrekt og mere opdateret end meget andet litteratur der kan opsnappes rundt omkring. Og når det kommer til kilder på nettet, er den blandt de allerbedste opslagsværker (og samtidig fuld af kildehenvisninger til verificering og videre studier, hvilket er en sjældenhed på nettet). Princippet i wikipedia er, som I sikkert har forstået, jo præcis det samme som open source software. Og det, om noget, kender vi jo alle til kvaliteten af herinde. Og det bunder, blandt andet, i det princip som Eric S. Raymond kalder Linus' Law: "given enough eyeballs, all bugs are shallow" http://en.wikipedia.org/wiki/Linus's_Law
Men for alt i verden, brug den engelske udgave. Se også her: http://videnskab.dk/kultur-samfund/wikipedia-er-mere-korrekt-end-du-tror

Når det så er sagt., så er wikipedia jo "bare" en encyclopædi. Hvis man gerne vil læse "rigtig" forskning, så er det nok ikke stedet. Det har vi stadig bøger og videnskabelige artikler til.

Men uha. Otte sider. Det var ikke meget. Den bliver svær. Så skal du virkelig tænke dig godt om. Ingen plads til snik snak.

@TitanusEramius
Ja, det har du fuldstændig ret i. Platons hulelignelse relaterer sig på mange måder til den som nogen kalder "the linguistic turn". Der er en vældig fin (og ikke så lang) artikel her som beskriver den litterære vendings inflydelse på historieforskningen meget godt (og jeg mener, som denne forfatter, at disse (efterhånden ikke så) nye metoder skal ses som et supplement til, ikke en afløser for, de gode gammeldags empirisk-analytiske metoder):
http://www.history.ac.uk/ihr/Focus/Whatishistory/munslow6.html

[zob]

Jeg stødte lige på denne her:
http://www.dr.dk/tv/program/kampfly

[NickyThomassen]

@TitanusEramius
Ja, det har du fuldstændig ret i. Platons hulelignelse relaterer sig på mange måder til den som nogen kalder "the linguistic turn". Der er en vældig fin (og ikke så lang) artikel her som beskriver den litterære vendings inflydelse på historieforskningen meget godt (og jeg mener, som denne forfatter, at disse (efterhånden ikke så) nye metoder skal ses som et supplement til, ikke en afløser for, de gode gammeldags empirisk-analytiske metoder):
http://www.history.ac.uk/ihr/Focus/Whatishistory/munslow6.html

Rigtig fed artikel.

Egentlig er det selve kernen i den postmoderne opfattelse forfatteren rammer, og hvad betydning det har for hvordan vi opfatter historien i dag. Jeg kan også godt lide at forfatteren nævner bias, og hvor meget det kan farve forskere i deres arbejde.

Den postmoderne opfattelse er på mange måder spændende, og konceptet om universelle sandheder må siges at være hårdt presset i de her moderne tider

Men jeg er selvfølge også enig i empiri, nogle sandheder er bare mere sande end andre.

[thj01]

Jeg synes faktisk ikke at kritikken mod Wikipedia er korrekt i denne kontekts.

For på nogle områder, der er wikipedia mindst lige så korrekt og opdateret, som selv de professionelt drevne sites. Der findes forskning på området, der viser at Wikipedia endda har færre fejl end de "rigtige" sites. Og tager du f.eks. fat i naturfaglige emner, der vil Wikipedia nogle gange være den bedste kilde du kan få fat i. Det gælder selvføligelig de engelske udgaver, for der er langt flere internationale nørder - end dem der kan skrive dansk....

Hvis du derimod forholder dig til politiske emner, så skal man holde tungen lige i munden, for der er Wiki'en ikke en døjd bedre end en almindelig avis.

Søger du f.eks. på viden om nettet (f.eks. http://en.wikipedia.org/wiki/HTML) så finder du stort set ikke bedre kilder.

MEN....

Som i enhver opgave skal du have et afsnit med begrundelse for dine valg af kilder - og her mener jeg godt at du kan argumentere for at du henviser til Wikipedia sider. Hvis jeg kan gøre det på Kandidatniveau på Uni ... så kan du også.

Og et af argumenterne er, at det er her nørderne får lov til at folde sig ud..........

Det kan godt være at Spitfire'en var bedst mod jagerne. Men hvis det ikke havde været for Hawker Hurricane'en.... så havde de aldrig skudt alle de bombefly ned http://en.wikipedia.org/wiki/Hurricane_fighter

Kode: Vælg alt

... but despite the undoubted abilities of the "thoroughbred" Spitfire, it was the "workhorse" Hurricane that scored the higher number of RAF victories during this period, accounting for 55 percent of the 2,739 German losses, according to Fighter Command, compared with 42 per cent by Spitfires

Og ser du under specifikationerne, kan du se at de er blevet taget fra Janes......

Søger du bøger om f.eks. BoB (Battle of Brittain kan jeg anbefale bogen : http://www.bogpriser.dk/q-slaget-om-vesteuropa/

[Christian.Arvai]

Vi behøver vist ikke bruge tiden, på at snakke om engelsk Wiki er til at stole på, for vi har lige fået af vide at, vi under ingen omstændigheder må bruge Wiki som kilde. Man kan så bruge siden til at finde kilderne, og selv læse dem igennem, sådan at man tager citater og lign. direkte fra primærkilden.

[Kurt Christensen]

Vi behøver vist ikke bruge tiden, på at snakke om engelsk Wiki er til at stole på, for vi har lige fået af vide at, vi under ingen omstændigheder må bruge Wiki som kilde. Man kan så bruge siden til at finde kilderne, og selv læse dem igennem, sådan at man tager citater og lign. direkte fra primærkilden.

Man kunne vel skrive at man har fundet primærkilden gennem Wiki

[thj01]

@Christian

Hvad er det for en uddannelse?

Og selvfølgelig skal man citere direkte fra kilden - men det kræver bare at der er noget at citere fra.

F.eks. har citat "you don't have any privacy - get over it", der er tilskrevet Scott McNealy fra SUN ikke nogen "rigtig" kilde, men følgende artikel bliver brugt som reference i langt størsteåarten af den akademiske litteratur jeg har fundet: http://www.wired.com/politics/law/news/1999/01/17538

Og den kilde er langt mere akademisk kritisabel end f.eks. Wikipedia er.

Men hvis du ikke må... så må du jo ikke

[NickyThomassen]

@Christian

Hvad er det for en uddannelse?'

Det er HF ligesom mig - stedet hvor voksne kan komme og føle sig som børn igen

[Christian.Arvai]

Jeg læser HF. Problemet ved Wiki og lige netop historiefaget er at, vi jo netop bliver bedømt på vores måde at forholde sig til kilder på.

@Nicky. Det er da altid noget at, de to største skriftlige opgaver er om historie (til SSO vælger jeg om Stalingrad). Jeg ville græde hvis at, jeg skulle skrive femten sider om biologi