Import af mail fra Evolution 2.12.1 til Evolution 3.2 fejler

Få hjælp til at sætte programmer eller funktioner op.
marie@idiomatic
Indlæg: 345
Tilmeldt: 13. nov 2008, 22:11
IRC nickname: marie

Import af mail fra Evolution 2.12.1 til Evolution 3.2 fejler

Indlæg af marie@idiomatic »

Jeg er ved at skifte fra Ubuntu 7.10 Gutsy Gibbon til Ubuntu 12.04 LTS (som jeg har installeret på en ny computer). I den forbindelse skifter jeg også fra Evolution 2.12.1 til Evolution 3.2.3. Jeg vil rigtig gerne have alle mine gamle mails med over på den nye computer. Ikke kun de modtagne, men (især) også de afsendte. De modtagne har jeg nemlig en kopi af på mailserveren (bruger POP3), men de afsendte har jeg kun i Evolution. Men det vil ikke lykkes for mig at importere/genoprette mailsene i den nye Evolution.

Jeg tog en backup i den gamle Evolution via funktionen "Fil" > "Sikkerhedskopi-indstillinger", og i den nye Evolution forsøgte jeg så at bruge den resulterende .tar.gz-fil til at få alle mine mailbokse og mails over i den nye installation. Jeg forsøgte først i forbindelse med selve installationen og derefter to gange via funktionen "Fil" > "Genopretter Evolution-data". Hver gang fik jeg samme resultat:

Nogle af mapperne var der, mens andre manglede, og andre igen havde fået tilføjet endelsen "_sbd".

Når jeg gik ind i en mappe (fx Indbakke eller Afsendte), så det først ud som om alle mailsene var der, for de stod fint i brevindekset (øverste rude i højre side).

Men når jeg klikkede på en mail, stod der først i lang tid "Henter besked 51998" forneden i vinduet, og til sidst kom (når jeg var i Indbakke) meddelelsen "Kunne ikke indhente brevet. Kan ikke hente besked 51998 fra mappen /home/ml/.local/share/evolution/mail/local/.: Ingen sådan fil eller filkatalog". Eller i Afsendte: "Kunne ikke indhente brevet. Kan ikke hente besked 17227 fra mappen /home/ml/.local/share/evolution/mail/local/.Sent: Ingen sådan fil eller filkatalog". Eller i Kladder: "Kan ikke hente besked 3874 fra mappen /home/ml/.local/share/evolution/mail/local/.Drafts: Ingen sådan fil eller filkatalog".

Efter et stykke tid popper en gul meddelelse med et hvidt udråbstegn i en rød cirkel op oven for brevindeksruden med teksten "Fejl ved udførsel af handling. Du skal arbejde opkoblet for at fuldføre denne operation". På et tidspunkt forsvinder den igen.

Når jeg forlader en mappe (ved at gå ind i en anden) og derefter vender tilbage til den, er brevindekset somme tider væk, og der står blot "Der er ingen beskeder i denne mappe" (i den øverste rude i højre side, der hvor brevindekset skulle være). Eller der står i meget lang tid "Danner brevindeks..." både i ruden og i proceslinjen forneden, og forneden desuden "Kontrollerer mappekonsistens (50% fuldført)".

Jeg har både POP3-konti og IMAP-konti. Men for de sidstnævntes vedkommende er det jo ikke vigtigt at få de gamle mails med over, for der er det jo bare at sætte kontoen op, og så henter den dem selv ind igen fra serveren.

Jeg har stadig den gamle Ubuntu og den gamle Evolution på min gamle computer, så der er ikke gået data tabt. Men jeg vil meget gerne have dem flyttet over.

Hvis nogen kan hjælpe mig, ville jeg være taknemmelig. Hvis jeg skal komme med yderligere oplysninger, så sig endelig til. Jeg er almindelig bruger og har ikke den store tekniske forståelse, så det er ikke sikkert at jeg er kommet i tanker om alle de relevante detaljer af mig selv.

--
Venlig hilsen
Marie
Warhawk
Indlæg: 1214
Tilmeldt: 29. maj 2008, 22:41
Geografisk sted: Esbjerg

Re: Import af mail fra Evolution 2.12.1 til Evolution 3.2 fe

Indlæg af Warhawk »

Hej Marie,

Det er godt nok noget af et spring :lol: Først må jeg lige gøre opmærksom på at jeg aldrig har brugt Evolution, men derimod Thunderbird. For Thunderbird gælder det, at alt er samlet i .thunderbird og derfor utrolig nemt at flytte til en anden maskine.

Når jeg læser din beskrivelse kan jeg se at du nævner /home/ml/.local/share/evolution/ - jeg forestiller mig at Evolution samler tingene i den mappe, så jeg vil derfor foreslå dig at kopiere hele evolution mappen over på din nye maskine, og så bare starte Evolution op. Hvis jeg har ret i min formodning, virker det hele.
/Michael
---

Ubuntu 14.04 64-bit - XFS Lenovo ThinkPad W520 | i7-2860 Quad | nVidia Quadro 2000M | 16GB DDR3 RAM | 256GB Patriot Extreme Performance Warp SSD
marie@idiomatic
Indlæg: 345
Tilmeldt: 13. nov 2008, 22:11
IRC nickname: marie

Re: Import af mail fra Evolution 2.12.1 til Evolution 3.2 fe

Indlæg af marie@idiomatic »

Hej Michael

Ja, det er et stort spring. Har gået i årevis og prøvet at tage mig sammen til at reinstallere ;-)

Angående dit løsningsforslag: Jeg synes bare jeg har læst herinde om folk der fik problemer ved at gøre netop dét. Noget med at forskellige versioner af Evolution gemmer mailsene forskellige steder. Men jeg kan da prøve og se hvad der sker. Der kan jo ikke ske noget ved det. Jeg kan jo bare begynde forfra.

Jeg prøver i morgen og melder tilbage hvordan det gik.

--
Venlig hilsen
Marie
marie@idiomatic
Indlæg: 345
Tilmeldt: 13. nov 2008, 22:11
IRC nickname: marie

Re: Import af mail fra Evolution 2.12.1 til Evolution 3.2 fe

Indlæg af marie@idiomatic »

Hm. Jeg kan faktisk ikke helt regne ud hvad det er jeg skal gøre, nu hvor jeg kigger nærmere på det. På den nye maskine findes ".local/share/evolution/mail/local/", men på den gamle findes ".local/share/evolution" ikke - dér findes kun ".evolution/mail/local". Det ser umiddelbart (med ls) ud som om de samme filer ligger begge steder. Men derudover findes der på den nye maskine også en ".evolution". I den er der ingen mappe der hedder "mail".

Hvis jeg skal kopiere .evolution over på den nye maskine, hvor skal jeg mon så lægge den? Skal den erstatte den .evolution som allerede ligger der, eller skal indholdet erstatte indholdet i .local/share/evolution/?

Jeg er også i tvivl om om jeg skal afinstallere Evolution før jeg kopierer den over, og hvis ja, hvilken rækkefølge skal tingene derefter gøres i? Skal jeg først installere en frisk Evolution uden forsøg på dataimport, og derefter kopiere indholdet af min gamle .evolution til et sted på den nye maskine?

Beklager hvis jeg spørger dumt, men det kunne være smart hvis jeg gør det rigtigt første gang, så derfor vil jeg hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt.

--
Venlig hilsen
Marie
Warhawk
Indlæg: 1214
Tilmeldt: 29. maj 2008, 22:41
Geografisk sted: Esbjerg

Re: Import af mail fra Evolution 2.12.1 til Evolution 3.2 fe

Indlæg af Warhawk »

Hej Marie,

Jeg kan godt forstå din forvirring. Jeg har prøvet at undersøge sagen lidt nærmere, og har fundet ud af at i den gamle Evolution blev mbox formatet benyttet, hvorimod den nye Evolution benytter maildir formatet. Disse er forskellige og derfor virker det ikke umiddelbart.

Du skal lave en migrering til Evolution 3.2, men hvordan det gøres ved jeg ikke. Måske kan du finde en ledetråd i denne post http://www.askmeaboutlinux.com/?p=1402

Det er ikke nødvendigt at slette hele Evolution (medmindre alt går helt galt).

Held og lykke :)
/Michael
---

Ubuntu 14.04 64-bit - XFS Lenovo ThinkPad W520 | i7-2860 Quad | nVidia Quadro 2000M | 16GB DDR3 RAM | 256GB Patriot Extreme Performance Warp SSD
marie@idiomatic
Indlæg: 345
Tilmeldt: 13. nov 2008, 22:11
IRC nickname: marie

Re: Import af mail fra Evolution 2.12.1 til Evolution 3.2 fe

Indlæg af marie@idiomatic »

Hej Michael

Kunne det være sådan noget her jeg leder efter: http://batleth.sapienti-sat.org/projects/mb2md/ ? Jeg har forsøgt at læse mig igennem det, og det meste forstår jeg ikke, men jeg har på fornemmelsen at det ville være løsningen hvis blot jeg forstod hvordan jeg skulle bruge det. Jeg er ikke sikker på hvilke options jeg skal bruge, og hvilke source- og target-mapper eller -filer jeg skal angive. Eller hvor jeg skal stå når jeg gør det. Kort sagt alle de basale ting.

Ville det mon være muligt at hjælpe mig hvis jeg sender outputtet af en ls-kommando for /home/ml/.local/share/evolution/mail/local/? Jeg gætter på at det er der tingene skal foregå, mon ikke? Så "/home/blah/Maildir/" i vejledningen til scriptet svarer til "/home/ml/.local/share/evolution/mail/local/" hos mig, ikke?

Her er outputtet af ls i "/home/ml/.local/share/evolution/mail/local/":

cur
DOK
DOK.cmeta
DOK.ev-summary
DOK.ev-summary-meta
DOK.ibex.index
DOK.ibex.index.data
Drafts
Drafts.cmeta
Drafts.ev-summary
Drafts.ev-summary-meta
Drafts.ibex.index
Drafts.ibex.index.data
EMACS
EMACS.cmeta
EMACS.ev-summary
EMACS.ev-summary-meta
EMACS.ibex.index
EMACS.ibex.index.data
folders.db
Inbox
Inbox.cmeta
Inbox.ev-summary
Inbox.ev-summary-meta
Inbox.ibex.index
Inbox.ibex.index.data
JobAgenter
JobAgenter.cmeta
JobAgenter.ev-summary
JobAgenter.ev-summary-meta
JobAgenter.ibex.index
mlm.ibex.index
mlm.ibex.index.data
new
NOVICE
NOVICE.cmeta
NOVICE.ev-summary
NOVICE.ev-summary-meta
NOVICE.ibex.index
NOVICE.ibex.index.data
Outbox
Outbox.cmeta
Outbox.ev-summary
Outbox.ev-summary-meta
Outbox.ibex.index
Outbox.ibex.index.data
Samtalefilosoffen-POP3-backup
Samtalefilosoffen-POP3-backup.cmeta
Samtalefilosoffen-POP3-backup.ev-summary
Samtalefilosoffen-POP3-backup.ev-summary-meta
Samtalefilosoffen-POP3-backup.ibex.index
Samtalefilosoffen-POP3-backup.ibex.index.data
Sent
Sent.cmeta
Sent.ev-summary
Sent.ev-summary-meta
Sent.ibex.index
Sent.ibex.index.data
SSLUG
SSLUG.cmeta
SSLUG.ev-summary
SSLUG.ev-summary-meta
SSLUG.ibex.index
SSLUG.ibex.index.data
sslug-teknik
sslug-teknik.cmeta
sslug-teknik.ev-summary
sslug-teknik.ev-summary-meta
sslug-teknik.ibex.index
sslug-teknik.ibex.index.data
tmp
ØJLUG
ØJLUG.cmeta
ØJLUG.ev-summary
ØJLUG.ev-summary-meta
ØJLUG.ibex.index
ØJLUG.ibex.index.data

Det er særligt "Inbox" (1,6G) og "Sent" (1,5G) jeg er interesseret i, men jeg vil da også gerne have det øvrige med om muligt.

På forhånd tak. Jeg har oplevelsen af at jeg næsten forstår en lillebitte smule af dér der står i vejledningen, men slet ikke nok til at vide hvordan jeg skal bære mig ad.
marie@idiomatic
Indlæg: 345
Tilmeldt: 13. nov 2008, 22:11
IRC nickname: marie

Re: Import af mail fra Evolution 2.12.1 til Evolution 3.2 fe

Indlæg af marie@idiomatic »

Er også faldet over denne tråd her på forummet: https://ubuntudanmark.dk/forum/viewtopic.php?f=11&t=14862&hilit=evolution+opgradering .

Men her lyder det som om der skal konverteres til mbox-formatet, hvilket forvirrer mig.

Det lyder også som om det blev klaret alene ved at hente sikkerhedskopien ind i Evolution. Men måske er det fordi det var en tidligere version af Evolution. Måske var der en funktion til automatisk konvertering i Evolution 11.10, og måske er der så langt mellem min gamle og den nye version at der i den nye ikke er taget højde for at der stadig kan være nogen der kommer fra det gamle format?
Warhawk
Indlæg: 1214
Tilmeldt: 29. maj 2008, 22:41
Geografisk sted: Esbjerg

Re: Import af mail fra Evolution 2.12.1 til Evolution 3.2 fe

Indlæg af Warhawk »

marie@idiomatic skrev:Er også faldet over denne tråd her på forummet: https://ubuntudanmark.dk/forum/viewtopic.php?f=11&t=14862&hilit=evolution+opgradering .

Hej Marie,

Jeg har lige læst tråden og synes at den lyder brugbar. Prøv at tage fat i laoshi og hør om han kan bistå dig. Da han bruger Evolution ved han lige præcis hvad der skal kopieres.
/Michael
---

Ubuntu 14.04 64-bit - XFS Lenovo ThinkPad W520 | i7-2860 Quad | nVidia Quadro 2000M | 16GB DDR3 RAM | 256GB Patriot Extreme Performance Warp SSD
marie@idiomatic
Indlæg: 345
Tilmeldt: 13. nov 2008, 22:11
IRC nickname: marie

Re: Import af mail fra Evolution 2.12.1 til Evolution 3.2 fe

Indlæg af marie@idiomatic »

Tak for forslaget om at kontakte laoshi, men han melder også lidt pas på det.

Men heldigvis har jeg fundet en løsning nu, med hjælp fra en god ven som foreslog at oprette en IMAP-konto og installere Alpine, som nemlig kan åbne mbox-filer. Så skulle jeg lade Alpine åbne alle postmapperne, og derefter kunne jeg sætte samme IMAP-konto op i den nye Evolution og hente mailsene ind på den måde.

Desværre kunne jeg ikke få Alpine til at åbne mine mbox-filer. Spekulerer på om de kan have været for store.

Men da jeg havde grublet over problemet i nogle dage, slog det pludselig ned i mig at jeg da bare kunne sætte samme IMAP-konto op i både den gamle og den nye Evolution, kopiere alle de lokale mails derover via den gamle Evolution og så hente dem ind i den nye via denne IMAP-konto.

Det har jeg gjort, og det tog rigtig lang tid - nærmere bestemt et par uger (men jeg har også måttet gå en del til og fra opgaven, og vores upload-hastighed er ikke verdens højeste) - og der har også været nogle tilfælde af at jeg somme tider endte med et forskelligt antal e-mails i kildemappen og målmappen (somme tider lidt flere, andre gange lidt færre). Så jeg er ikke 100 % sikker på at jeg har fået det hele med, og der kan også ske at ligge nogle dubletter, men jeg er ret sikker på at jeg har fået 95 - 98 % af mine mails med over.

Så jeg vil hermed betragte problemet som løst.

Tak for hjælpen, Warhawk og laoshi (og Jacob :) ).

Venlig hilsen

Marie