Ubuntu 12.04 server - online gameserver

Få hjælp og support til alt server-relateret. Guides og How-to's i forbindelse med servere hører også til her.
bedstefar
Indlæg: 1
Tilmeldt: 18. maj 2012, 12:13

Ubuntu 12.04 server - online gameserver

Indlæg af bedstefar »

Hej,

Jeg har et par gameservers der er hosted ved en udbyder. Nu overvejer jeg at leje en hel maskin ved anden udbyder. Det betyder, at jeg gerne selv skulle være istand til at sætte serveren op. For at øve mig lidt på forhånd, har jeg taget en ældre pc i brug der hjemme. Asus bundkort med Athlon 1.4ghz og 1 gb ram - 120GB HDD fordelt med 50GB til Ubuntu, 2x30 GB endnu ikke i brug, en swap på 5 - 7 GB (husker ikke nøjagtigt)
Må hellere starte med at fortælle, at jeg er ABSOLUT begynner til alt andet end windows XP. Har ingen kendskab til kommandoer og så videre for Linux. At forstå, og lære Linux i øjeblikket, vil være for meget for mig. Jeg ønsker kun at installer min computer med det nødvendigest, for at hoste et online spil. (som en øvelse)
Skal kort fortælle hvad Mr. Google har hjulpet mig med, frem til nu:

Ubuntu 12.04 server-i386 32bit

sudo apt-get install openssh-server

sudo apt-get update

sudo apt-get install --no-install-recommends ubuntu-desktop

Her er jeg så gået lidt i stå. Har jeg gang i det rigtige indtil videre ?
Lidt træls at sidde og rode med noget der evt. er forkert.
Feks, der var en masse muligheder at vælge mellem under installationen, etx2, ext3, ex4, og en masse andre. Hvad vil være det korrekt at vælge for en game-server ?

Hvad mangler jeg eventuelt at installere, udover spillet naturligvis ?

Når maskinen booter læser jeg: IP address for eth0: 10.0.0.4 - men det er jo ikke min egen IP. I "system settings" fra desktop virker "Network" ikke, "The system network services are not compatible with this version". Er jo sikkeret på grund af den begrænsede desktop jeg har installeret.
Jeg har internet forbindelse gennem Telenor, 4mb/500kb.
Hvordan sætter jeg internet forbindelsen op, skridt for skridt ?

Jeg håber på et svar, og at jeg evt. må henvende mig senere, hvis der opstår nye spørgsmål.

Med Venlig Hilsen
Bedstefar
AJenbo
Admin
Indlæg: 20878
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Ubuntu 12.04 server - online gameserver

Indlæg af AJenbo »

Hej og velkommen til forummet

Hej og velkommen til forummet. Standart valgene (ext4) burde være fine til det du skal. Det eneste jeg vil forslå du installere er SSH (tror måske den er der fra start), men det tror jeg vist allerede er installeret fra start. Det bruges til at styre maskinen over netværket. I Windows kan du hente Putty så kan du tilgå Linux maskinen vis SSH.

Hvad du der udover skal installere kommer fuldstændig an på hvad spillene du vil køre kræver. OpenSSL er dog ikke et dårlig valg da rigtig mange ting kræver det til kryptering.

Hvilket spil har du tænkt dig at installere?

Jeg har aldrig prøvet at installere skrivebordet på den måde som du beskriver så det er ikke usandsynligt det er det der for den til at opføre sig lidt mærkeligt.

Du slipper nok ikke igennem helt uden at lære lidt om Linux ;)

10.0.0.4 er maskinens IP på dit private netværk. Du har kun en internet IP (se den ved at besøge http://www.myip.dk). Skal du have mulighed for at folk ude fra skal kunne tilgå din server (join et spil, styre maskinen via ssh, se en hjemmeside), skal du i din router ændre port forwared til at pege på din servers interne ip for de ports som skal være åbne. Hvis du vil undgå at sætte porte op kan du også nøjes med at pege DMZ til din server men så mister du firewall effekten af din router. Dette har som sådan ikke noget med Linux at gøre, så du behøves ikke gøre det fra Linux, og opsætningen af det kommer 100% an på hvilken router du har. Du kan sandsynligvis tilgå din router opsætning ved at skrive 10.0.0.1 i din browser.

Du skal selvfølgelig vær velkommen til at stille flere spørgsmål.