Når der nu er fejl ......

Alle tekniske spørgsmål som ikke hører ind under de andre fora.
thj01
Indlæg: 2667
Tilmeldt: 21. nov 2006, 10:06
Geografisk sted: Fredericia

Når der nu er fejl ......

Indlæg af thj01 »

Egentlig ville jeg helst have dette indlæg i vigtige beskeder, for det omhandler stort set alle de grupper der er på Ubuntu. Så det vil jeg bede admins om at overveje

Jeg er faktisk ved at blive lidt småirriteret på alle de tråde, hvor der er en overskrift, der beskriver at der er et problem - men ikke hvad problemet er. Og hvor det er en ren gætte konkurrence om hvad hardware man skal forholde sig til. Og jeg er irriteret fordi det afskærer mig fra at tilbyde kvalificerede svar.

Så derfor kunne jeg godt tænke mig at der blev strammet lidt op omkring procedurerne - og at der fra aktive brugere konsekvent bliver gjort opmærksom på manglende data - for det bliver spildt rigtig meget tid med at finde ud af hvad problemet egentlig er.

Derfor følgende guide



1. Lav din overskrift præcis, hvor du kort beskriver HVAD problemet er og HVILKEN hardware

Det er ikke nok at skrive "kan ikke printe". Overskriften kunne f.eks. være

WIFI problemer med HP4780 printer eller
Computer genstarter hele tiden

Jeg springer mange tråde over fordi jeg ikke orker at lege "gæt hvad trådopretter egentlig mener"



2. Hvad har du forsøgt

Har du selv forsøgt noget - hvad har du selv tjekket?
Hvis du har søgt på nettet - hvordan har du gjort det - og med hvilke søgeord.

På denne måde kan du også lære noget om dine egne problemløsningsstrategier. Og hvis du bruger denne guide, så bliver du også selv mere opmærksom på at være mere nøjagtig med dine beskrivelser.

Måske vil en simpel søgning på nettet eller dette fora, faktisk besvare dit spørgsmål - og så er problemet løst allerede nu.



3. Beskriv din hardware i første indlæg

Som minimum bør ALLE tekniske problemer indeholde alt det du ved - også når det handler om programmer

Producent
HD størrelse (evt mærke/model/partitionering)
RAM mængde (evt. hastighed)
CPU mærke og hastighed (minimum hvilket mærke)
Grafik (mærke, model - evt. serienummer)
Bundkorts data (producent, serienummer, chipset)

Hvis det er bærbare bør du både skrive mærke, model samt serienummer (står bagpå)

Mange af disse ting kan man godt slå op ved at google, men nogle gange GIDER jeg ærlig talt ikke. Så derfor - for at DU kan få hjælp til DIT problem, så bør DU gøre dette benarbejde. Vel at mærke hvis du kan.

Måske vil det være en god ide at lave en guide til, hvordan man finder disse informationer :) :) :)

Note:
Mere erfarne brugere har som regel en ide om hvad der kan være galt og udvælger de relevante data, men det sker pga en forudgående fejlsøgning. Derfor vil en sådan problemstilling også være beskrevet mere udførlig. Men indtil da, så skriv det hele. Lav evt en fil hvor det hele står, så du kan Copy/paste.



4. Beskriv dit styresystem og programmer i første indlæg

Hvilken version af Ubuntu bruger du?
32/64 bit
2D/3D Unity - eller anden WM (WindowManager)

Hvis problemet omhandler programmer bør du beskrive HVILKE(N TYPE) programmer det drejer sig om

Intet af ovenstående kan googles - og vil være ren gætteri fra andres side af - så gør dig denne ulejlighed - for at vi kan hjælpe dig.



5. Beskriv evt. dit erfaringsniveau

Det er vigtigt at vide, om du har erfaring med computere/Ubuntu eller ej - og om du har erfaring med at bruge terminalen eller om du stort set kun ved hvor start knappen er.

Kan du engelsk? (kan være relvant når man smider henvisninger)
Hvad er din alder? (kan være relevant hvis du er 15 eller 67)

Skriv f.eks. at du er helt ny, men gerne vil lære. Det gør det noget sjovere at vejlede og hjælpe dig - for det er faktisk en af selve grundideerne bag dette forum.

Og husk at skrive tak, når du har fået hjælp - også selvom du måske ikke er helt i mål med dit problem endnu.


Huske du disse 4 punkter, vil du have langt større chance for at blive hjulpet hurtigt - og dit problem bliver søgbart for andre brugere af dette forum. Og så er du faktisk med dit problem med til at hjælpe andre der engang kan komme i din situation.

Denne tråd er både et surt opstød, men også et venligt skub fremad- men nu er det ihvertfald skrevet :)
Forfatter til Ubuntuguiden: http://www.vidas.dk/guides/ubuntuguiden.html

Kører LTS udgaverne.

"It's always easy if you know how to do it."