Velkommen til den første udgave af "Månedens Tech-tråd". Vi vil denne gang tage fat på emnet "Bits & Bytes", og hvilken betydning de forskellige beregningmetoder har for den almindelige bruger.
Skulle der på nogle af billederne være en enkelt stavefejl, eller manglende stort forbogstav, må i bærer over med mig. De er taget fra et regneark, som jeg har hygget mig med at lave til mig selv, og dette er ikke "finpudset", som jeg normalt ville gøre til en guide.
Oversigt :
1 - Lidt om Bits og Bytes
2 - Eksempel på udregning af en harddisk-størrelse
3 - Eksempel på udregning af internetforbindelse
4 - Beregninger på Decimale og Binærer enheder
5 - Hvornår bliver den Binærer enhed dobbelt så stor som den Decimale (i Bytes)
1 - Lidt om Bits og Bytes
Dansk Wikipedia skrev:En byte er den lagerenhed i en computer, som bruges til at rumme information svarende til ét tegn.
I byte-adresserbare computere er en byte tillige den mindste adresserbare enhed. Næsten alle computere er i dag byte-adresserbare.
Byte er en omskrivning af bite (engelsk for bid). Omskrivningen er foretaget for at undgå forveksling med bit.
Oprindelig bestod en byte af op til 6 bits, men i dag består den næsten altid af 8 bits. Andre størrelser som 9 og 12 bits har også været brugt.
For at undgå tvetydigheder bruger man i nogle sammenhænge betegnelsen oktet som en dataenhed som per definition er på netop 8 bit. Det gælder f.eks. i mange standarder inden for data- og telekommunikation.
En byte på 8 bits kan angive en af 28 = 256 tilstande, hvor tilstandene ofte enten er et heltal i intervallet 0 til 255, et heltal i intervallet -128 til 127 eller et tegn (angivet med ASCII-kode eller lignende).
Når en bytes værdi skal angives, sker det oftest ved at nævne værdien opdelt i 2 hexadecimale cifre, da de 8 bit i byten kan opdeles i 2x4 bit (4 bit = 1 nibble), der hver især kan antage værdien 0-15 (hexadecimalt 016 - F16), således at en byte har værdien 0016 - FF16. Eller der er 4 byte, 1 byte har 8 bit, 4 bit er 1 nibble, 2 byte er 16 bit, så 4 byte er 32 bit, og FF₁₆ (₁₆ indikerer det er hex-tal) er lige med 255.
Byte forkortes ofte til et stort B (i modsætning lille b, der betyder bit). Lagerkapacitet benytter ofte byte som grundenhed, for eksempel kilobyte, (kB), megabyte (MB) og gigabyte (GB).
Den engelske udgave af Wiki er, efter min personlige mening, ret meget bedre beskrevet og kan findes her
Man bør også læse The International System of Units (SI), der er den standard som bla. harddiskproducenter og internetudbydere følger, hvilket efter min personlige mening ikke skulle være tilladt - da den eneste fornuftige grund til dette, er at de kan "pynte sig med lånte fjer", og slippe billigere ved feks. harddiskproduktion (samme problematik er der vedr. netværksudbydere). Forvirringen bliver ikke mindre af at både Windows og Ubuntu bruger forkortelsen "GB" om harddiskstørrelser, hvilket er den samme som bla. harddiskproducenter og internetudbydere bruger, bare med den store forskel at OS regner med binær, hvilket også er den korrekte måde at regne det på.
2 - Eksempel på udregning af en harddisk-størrelse
Lad os tage udgangspunkt i et eksempel, som har været stillet som spørgsmål i flere tråde herinde :
Jeg har købt en harddisk på 500 GB, men den vises kun som værende 465 GiB.
En Hdd på 500 GB er af producenten beskrevet efter The International System of Units (SI). Dette gør at "kilo" beregnes som 1000, og ikke 1024 som det Binære system bruger, hvilket giver forskellen, da Binær er den metode som pc'er regner med.
500 GB omregnet til Bytes = 500*1000*1000*1000 = 500.000.000.000 Bytes
500.000.000.000 Bytes omregnet til GiB = 500000000000/1024/1024/1024 = 465,66 GiB
Og for en 2 TB Hdd vil regnestykke se sådan her ud :
2 TB omregnet til Bytes = 2*1000*1000*1000*1000 = 2.000.000.000.000 Bytes
2.000.000.000.000 Bytes omregnet til GiB = 2000000000000/1024/1024/1024/1024 = 1,81 TiB
Forskellen målt i % kan ses senere i indlægget. Men læg mærke til at den er stigende, efterhånden som man regner i større enheder.
3 - Eksempel på udregning af internetforbindelse
En internetforbindelse er fra udbyders side beskrevet efter The International System of Units (SI). Dette gør at "kilo" beregnes som 1000, og ikke 1024 som det Binære system bruger, hvilket giver forskellen, da Binær er den metode som pc'er regner med. Desuden skal man være opmærksom på, at "Mb" står for MegaBit og ikke MegaByte, og at der skal divideres med 8, for at omregne MegaBit til MegaByte.
Hvis man vil regne på sin egen forbindelse, skal man også huske at trække tabet fra bla. afstand til centralen og kobberkvaliten fra. Normalt kan man regne med ca 15% tab, men det er ikke en værdi man helt kan regne med. Så hvis man vil regne mere præcist på det, vil jeg anbefale at man bruger tallene fra systemovervågning, da disse er mere nøjagtige end en speedtest via nettet.
Hvis vi regner på en 10 Mb, og ikke tager højde for datatabet, vil regnestykket se sådan her ud :
10 Mb/s omregnet til Gigabyte [GB] i timen
= 10000000 Bit/sekundet (ganget med 1000000)
= 1250000 Bytes/sekundet (divideret med 8, for at omregne bit til byte)
= 4500000000 Bytes/timen (ganget med 3600, for at regne fra sekunder til timer)
= 4500000 Kilobyte/timen (divideret med 1000)
= 4500 Megabyte/timen (divideret med 1000)
= 4,5 Gigabyte/timen (divideret med 1000)
10 Mb/s omregnet til Gibibyte [GiB] i timen
= 10000000 Bit/sekundet (ganget med 1000000)
= 1250000 Bytes/sekundet (divideret med 8, for at omregne bit til byte)
= 4500000000 Bytes/timen (ganget med 3600, for at regne fra sekunder til timer)
= 4394531,25 Kibibyte/timen (divideret med 1024)
= 4291,534423828 Mebibyte/timen (divideret med 1024)
= 4,190951586 Gibibyte/timen (divideret med 1024)
Jeg har vil her vise et eksempel på udregning af min egen 10/1 Mb internetforbindelse. Da jeg ikke kan få de indbyggede rullemenuer i arket til at virke i billederne herinde (logisk nok), har jeg vist billederne af output både som decimal og binær.
4 - Beregninger på Decimale og Binærer enheder
5 - Hvornår bliver den Binærer enhed dobbelt så stor som den Decimale (i Bytes)
Understående tabel viser hvad der sker når man opløfter i 30 potens. Resultaterne er i Bytes.
Som det kan ses vil den binære værdi opløftet i 30 potens, være over dobbelt så stor som den decimale, hvis man omregner det til Bytes. Vi er så oppe på nogle ret voldsomme tal, men ikke destro mindre beviser dette, at den procentvise forskel er stigende og er forbundet med eksponenten, samt at dette gør en større og større forskel, i takt med udviklingen af feks. harddiske.