Hvordan opsættes en VPN server i Ubuntu?

Få hjælp til at sætte programmer eller funktioner op.
FrederikRS
Indlæg: 119
Tilmeldt: 29. nov 2009, 11:07
Geografisk sted: Nordjylland

Hvordan opsættes en VPN server i Ubuntu?

Indlæg af FrederikRS »

Hej

Jeg står og skal bruge en VPN server.
Jeg vil derfor høre, om det er muligt, at opsætte en VPN server i Ubuntu?


Jeg håber I kan hjælpe!


Venlig hilsen
Frederik
AJenbo
Admin
Indlæg: 20884
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Hvordan opsættes en VPN server i Ubuntu?

Indlæg af AJenbo »

Skal det være en bestemt type VPN? Hvis det er til en simpel forbindelse til en bestemt ting kan det være lettere at sætte en SSH tunnel op, det er essentielt det samme som VPN men kun en vej og en port ad gangen.
FrederikRS
Indlæg: 119
Tilmeldt: 29. nov 2009, 11:07
Geografisk sted: Nordjylland

Re: Hvordan opsættes en VPN server i Ubuntu?

Indlæg af FrederikRS »

Jeg har ikke så meget forstand på det. Jeg er dog blevet anbefalet, at det skal være en VPN forbindelse.

Stiller det nogle specielle krav til computer/router?
AJenbo
Admin
Indlæg: 20884
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Hvordan opsættes en VPN server i Ubuntu?

Indlæg af AJenbo »

Hvor til hvor fra hvad skal den bruges til, har du nogle krav? Du må komme med lidt flere oplysninger om hvad det er du vil med det ellers er det lidt som at spøge "Hvordan laver man god mad?" :lol:
FrederikRS
Indlæg: 119
Tilmeldt: 29. nov 2009, 11:07
Geografisk sted: Nordjylland

Re: Hvordan opsættes en VPN server i Ubuntu?

Indlæg af FrederikRS »

Formålet med VPN-forbindelsen er at kunne tilgå mit hjemmenetværk, både når jeg er på farten og fra arbejdspladsen.

Jeg har ikke arbejdet med VPN før, så jeg er ikke klar over, om det er muligt opnå dette med en VPN-forbindelse? Som sagt er jeg blevet foreslået at bruge en VPN-forbindelse til formålet.
AJenbo
Admin
Indlæg: 20884
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Hvordan opsættes en VPN server i Ubuntu?

Indlæg af AJenbo »

Ok, en VPN forbindelse laver en tundel mellem din maskine og et andet netværk, så det kommer til at virke som om du er koblet direkte til netværket. Det kræver dog at du har VPN software installeret på den maskine du vil bruge til at tilgå dit netværk, så det er ikke noget du f.eks. kan gøre fra en netcafe etc.

Jeg har ikke den store erfaring med opsætning af VPN, men du kan eventuelt prøve en af følgende 5 guides.
https://help.ubuntu.com/community/VPNServer#Setting_up_an_OpenVPN_server
http://www.ubuntugeek.com/howto-pptp-vpn-server-with-ubuntu-10-04-lucid-lynx.html
https://help.ubuntu.com/community/OpenVPN#Installing_the_Server
http://cviorel.easyblog.ro/2009/02/09/how-to-set-up-a-vpn-server-on-ubuntu/
http://forums.bit-tech.net/showthread.php?t=132029

Den anden løsning jeg nævnte er en jeg selv bruger når jeg lige skal have en (sikker) forbindelse ind på et andet netværk. Det gøres med en kommando kommando og kræver ingen yderligere opsætning:

Kode: Vælg alt

ssh -f bruger@eksempel.dk -L 8888:192.168.1.8:3389 -N


eksempel.dk (kunne også være en ip) er adressen på en computer der lytter på ssh forbindelse fra omverdenen og har forbindelse til dit netværk. "bruger" er ens brugernavn på denne computer.
(det vil sige du bare skal installere ssh på din server og sørge for at din ruter peger port 22 hen til serveren)

192.168.1.8 er den computer på dit netværk du vil have forbindelse til. 3389 er port du ønsker at tilgå.

8888 er en vilkårlig port på din egen computer du ønsker at sætte forbindelsen op på (det kunne også have været 3389 hvis ikke den er optaget).

Her efter kan jeg på min computer åbne terminalserverklienten og forbinde til localhost:8888 og så har jeg pludselig en Remote Desktop forbindelse til Windows maskinen (3389 er standard porten for RDP) med ip 192.168.1.8 på mit eget netværk hvor end jeg måtte være.

Som du måske kan se er denne metode mest praktisk hvis det er en bestemt ting med en bestemt maskine på netværket man ønsker at tilgå.