Jeg har lige læst denne tråd, hvilken jeg fandt utrolig morsom, og det tror jeg såmænd også man ville synes i Redmond,
men min intellekt rækker ikke til, at kunne se hvordan det nedenstående hænger sammen med ovenstående tråd.
laoshi skrev:Vi kan i enkelte indlæg i supporten finde Windows omtalt som windoze, windåse, winsows og lignende og Microsoft som M$ eller Mikroblød.
Vi vil gerne bede alle brugere om ikke længere at bruge disse betegnelser, men derimod de rigtige: Windows og Microsoft.
Det gavner ikke vores sag at man bruger den slags hånlig omtale af et andet styresystem - det er langt mere effektivt at komme med eksempler på Ubuntus styrker. Vi er jo ikke i tvivl om at vi selv står for et stærkt, sikkert og brugervenligt system. Men det berettiger os ikke til at omtale konkurrerende systemer hånligt. De har deres styrker såvel som svagheder, og vi henter ikke flere brugere fra deres rækker ved hånlig omtale.
Der er ingen tvivl om at vi ikke bryder os om Microsofts forretningsmetoder, eller om closed source. Det kan man så argumentere imod, men der er ingen grund til at fornærme Windowsbrugere, Microsoft eller Windows uden at sætte argumenter bag.
Så for fremtiden er ordene: Windows og Microsoft.
Kan man kalde en spade for en spade, så bør man også kalde Windows for Windows.
Smutter det for nogen, så skal I ikke undre jer over at det bliver rettet af redaktionen