5 tips du bør vide som ny linux bruger

[thomasjohansen]

5 tips du bør vide som ny linux bruger (når du kommer fra Windows)


Nedenstående er en oversættelse af denne engelske artikel:
http://techthrob.com/2010/06/12/5-things-new-linux-converts-should-know/


Oversat af: TitanusEramius


Forord:
Hvis du for nylig er gået over fra Windows til Linux, eller bare gerne vil prøve Linux, så er det nogle få ting du bør vide med det samme, om hvordan Linux fungerer i forhold til Windows, og hvor de største forskelle er, når man sammenligner dem. Nogle af de mest fundamentale komponenter er meget forskellige imellem de to systemer, og derfor kan måden tingende gøres på være meget forskellige. Du er nødt til at lærer de forskelle hvis du vil bruge Linux effektivt, og for at undgå at presse Windows-metoder ned over et linux-system som ikke acceptere dem.

Her er 5 tips en ny bruger, til Linux bør vide:

1. Drev har ikke bogstaver, de har monteringssteder
En af de første ting mange folk løber ind i når de kommer fra Windows, er at i Linux er drev og filsystemer ikke tildelt bogstaver som de er i Windows. I stedet for er det ét rod-filsystem med stien "/". For at bruge en Windows-analogi kan man sammenligner det med C-drevet: Det er i toppen af filsystemet. Linux monterer nye drev i mapper inden i rod-filsystemet. Du vil opdage at hvis du sætter en USB-nøgle til computeren, så bliver den monteret med en sti der ofte hedder "/media/partitions-navn". Det giver god mening i Linux, hvor der kun er et filsystem, og hvor alting befinder sig under det. For eksempel, bruger-filerne bliver placeret i "/home", og hvis du vil have dine bruger-filer på en anden partition eller harddisk, så montere du den separate partition eller harddisk som "/home" i filsystemet.


2. Der er ingen registreringsdatabase
Linux bruger ikke en enkelt database til alle konfigurationsindstillingerne på samme måde som Windows gør. I stedet for er der mange individuelle konfigurationsfiler, typisk i en simpel tekst-fil, som kan redigeres i en simpel editor, hvis det skulle være nødvendigt. Du finder systemets konfigurationsfiler i mappen "/etc", og brugerens systemfiler som skjulte filer i brugermappen "/home/brugernavn".

Dette er en bedre løsning end den Windows bruger, fordi der er ikke noget enkelt-sted hele systemets konfigurationsfiler ligger. Hvis én konfigurationsfil bliver ødelagt, er det kun den ene funktion der går i stykker, alt andet fortsætter med at virke. Det gør det også meget lettere at sikkerhedskopiere konfigurationsfiler: Det er det samme som at sikkerhedskopiere enhver anden fil på computeren. Og for at løse problemer når du spørge om hjælp på internettet, vil noget af det første du bliver spurgt om, være en kopi af den pågældende konfigurationsfil.


3. Software kommer fra arkiver, ikke CD'er eller hjemmesider
I Windows-verdenen, hvis du skal installere et program, er du oftest nødt til at søge på Google efter det, downloade det til din computer og så installere det med programmets eget installeringsprogram. Hvis du så senere skal fjerne programmet igen, kan du kun håbe på at programmet fjerner sig selv korrekt, og ikke efterlader filer på din computer. Eller at du ikke har fået virus, fordi du downloadede programmet på en skummel hjemmeside.

De fleste populære Linux-distributioner, som Ubuntu og Debian, står i stærk kontrast til den måde at finde, installere og afinstallere software på en computer på, ved at have erstattet det med et software-arkiv. Disse arkiver ligger centrale steder på internettet, hvor alle pakker der stadig bliver vedligeholdt, bliver opbevaret. Software-arkiverne giver dig fuld kontrol over hvad der helt præcist er på din computer, ved at give dig et enkelt sted hvor du håndtere al softwaren: Softwarecenteret og/eller Tilføj/fjern. Når du så vil installere et program åbner du simpelthen bare Softwarecenteret eller Tilføj/fjern, søger efter det du har brug for og installere det med ét klik. Pakkehåndteringsprogrammet ordner så resten for dig, for eksempel finder det selv ud af om der også skal installeres afhængigheder. Samme procedure gælder når du vil afinstallere et program, og på den måde undgår du at filer bliver efterladt af programmet. Den måde at arbejde med software på din computer, garantere også at skadelige programmer og vira ikke bliver installeret, på trods af at antivirus normalt ikke bliver brugt på computere med Linux.


4. Log ikke ind som root
Det er normalt for en Windows-bruger at logge ind som administrator hver gang. Og det er også med til at Windows-computere så let bliver inficeret med virus og malware: Du er altid logget ind med fuld kontrol over systemet, og ethvert program kan til enhver tid, gøre hvad det vil. I Linux bliver administratoren kaldt for root, og du bruger kun root's adgang til systemet når det er påkrævet. De fleste Linux-distributioner spørger dig kun om root's adgangskode når det er nødvendigt, som for eksempel når du installere programmer eller ændrer systemindstillinger. Bortset fra disse situationer er du logget ind som almindelig bruger, og du vil opdage at det er med til at sikre et stabilt system, som kan operere rigtig længe af gangen.


5. Hjælp er tilgængeligt - og det er gratis!
At skifte til Linux kan være sjovt og lærerigt, men det kan også være frustrerende når du finder noget der ikke fungere ordentligt, eller hvis du ikke kan finde ud af at lave noget, der skal laves. En af de bedste ting ved at skifte til Linux, er at massere har gjort det før dig, stået i samme situation, og nu hellere end gerne vil hjælpe til. Tøv ikke med at spørge, hvis at du ikke kan finde det du søger!





Som ny bruger kan vi også anbefale at læse dette indlæg:

Begynder Guide skrevet af laoshi, viewtopic.php?f=11&t=7945