god artikel til nybegynderen

[thomasjohansen]

faldt lige over denne artikel:

http://techthrob.com/2010/06/12/5-thing ... ould-know/

Synes den er super god for den som "smager" på linux og ubuntu.

Den er ligetil og stadig "good to know" udne en masse fyld.

Hvis der er en der kan li at oversætte, så synes jeg klart det er en der kunne ligge i FAQ eller lign.

[OldFart]

faldt lige over denne artikel:

http://techthrob.com/2010/06/12/5-thing ... ould-know/

Synes den er super god for den som "smager" på linux og ubuntu.

Den er ligetil og stadig "good to know" udne en masse fyld.

Hvis der er en der kan li at oversætte, så synes jeg klart det er en der kunne ligge i FAQ eller lign.

Hej Thomas!

Jeg ved godt det er meget billigt og letkøbt, men google translate kan godt være din ven:
http://translate.google.com/translate?js=n&prev=_t&hl=da&ie=UTF-8&layout=2&eotf=1&sl=en&tl=da&u=http://techthrob.com/2010/06/12/5-things-new-linux-converts-should-know/&act=url

[AJenbo]

Man må ikke genbruge oversættelser lavet med google translate :/

[OldFart]

Man må ikke genbruge oversættelser lavet med google translate :/

Nej det er muligt, vi kan jo se hvordan det gik med forsvaret da de oversatte noget fra Dansk til Arabisk

Nå spøg til side, men det er vil ikke ulovligt at bruge google translate, indtil en sprog ekvelibrist får oversat en tekst, uden brug af google translate

[AJenbo]

så længe du henviser til det som i dit link så er det ok.

[NickyThomassen]

Værsågo', ét styk håndoversat artikel klar til brug som du måtte syntes fornuftigt. Der skal nu nok lige læses korrektur på den for småfejl, men ellers.

Afsnittet med root er tilpasset Ubuntu, så istedet for at skrive "du bør ikke logge på som root", så står der nu "du bruger kun root's adgang til systemet når det er påkrævet".

I det hele taget har jeg omskrevet artiklen fra "Linux" til "Ubuntu".

Hilsen Nicky

---

Hvis du for nyligt er konventeret fra Windows til Linux, eller bare giver Linux et forsøg, så er det nogle få ting du bør vide med det samme, om hvordan Linux fungerer i forhold til Windows, og hvor de største forskelle er, når man sammenligner dem. Nogle af de mest fundamentale komponenter er meget forskellige imellem de to systemer, og derfor kan måden tingende gøres på være meget forskellige. Du er nødt til at lærer de forskelle hvis du vil bruge Linux effektivt, og for at undgå at presse Windows-metoder ned over et linux-system som ikke acceptere dem.

Her er 5 tips en ny bruger, til Linux bør vide:

1. Dreve har ikke bogstaver, de har monteringssteder

En af de første ting mange folk løber ind i når de kommer fra Windows, er at i Linux er dreve og filsystemer ikke tildelet bogstaver som de er i Windows. I stedet for er det ét rod-filsystem med stien "/". For at bruge en Windows-analogi kan man sammenligner det med C-drevet: Det er i toppen af filsystemet. Linux monterer nye dreve i mapper inden i rod-filsystemet. Du vil opdage at hvis du sætter en USB-nøgle til computeren, så bliver den monteret med en sti der ofte hedder "/media/partitions-navnt". Det giver god menening i Linux, hvor der kun er et filsystem, og hvor alting befinder sig under det. For ekesmpel, bruger-filererne bliver placeret i "/home", og hvis du vil have dine bruger-filer på en anden partition eller harddisk, så montere du den seperate partition eller harddisk som "/home" i filsystemet.

2. Der er ingen registreringsdatabase

Linux bruger ikke en enkelt database til alle konfigurationsindstillingerne på samme måde som Windows gør. I stedet for er der mange individuelle konfigurationsfiler, typisk i en simpel tekst-fil, som kan redigeres i en simpel editor, hvis det skulle være nødvendigt. Du finder systemets konfigurationsfiler i mappen "/etc", og brugerens systemfiler som skjulte filer i brugermappen "/home/brugernavn".

Dette er en bedre løsning end den Windows bruger, fordi der er ikke noget enkelt-sted hele systemets konfigurationsfiler ligger. Hvis én konfigurationsfil bliver ødelagt, er det kun den ene funktion der går i stykker, alt andet fortsætter med at virke. Det gør det også meget lettere at sikkerhedskopiere konfigurationsfiler: Det er det samme som at sikkerhedkopiere enhver anden fil på computeren. Og for at løse problemer når du spørge om hjælp på internettet, vil noget af det første du bliver spurgt om, være en kopi af den pågældene konfigurationsfil.

3. Software kommer fra arkiver, ikke CD'er eller hjemmesider

I Windows-verdnen, hvis du skal installere et program, er du oftest nødt til at søge på Google efter det, downloade det til din computer og så installere det med programmets eget installeringsprogram. Hvis du så senere skal fjerne programmet igen, kan du kun håbe på at programmet fjerner sig selv korrekt, og ikke efterlader filer på din computer. Eller at du ikke har fået virus, fordi du downloadede programmet på en skummel hjemmeisde.

De fleste populære Linux-distrubitioner, som Ubuntu og Debian, står i stærk kontrast til den måde at finde, installere og afinstallere software på en computer på, ved at have erstattet det med et software-arkiv. Disse arkiver ligger centrale steder på internettet, hvor alle pakker der stadig bliver vedligeholdt, bliver opbevaret. Software-arkiverne giver dig fuld kontrol over hvad der helt præcist er på din computer, ved at give dig et enkelt sted hvor du håndtere al softwaren: Softwarecenteret og/eller Tilføj/fjern. Når du så vil installere et program åbner du simpelthen bare Softwarecenteret eller Tilføj/fjern, søger efter det du har brug for og installere det med ét klik. Pakkehåndteringsprogrammet ordner så resten for dig, for eksempel finder det selv ud af om der også skal installeres afhængigheder. Samme procedure gælder når du vil afinstallere et program, og på den måde undgår du at filer bliver efterladt af programmet. Den måde at arbejde med software på din computer, garantere også at skadelige programmer og vira ikke bliver installeret, på trods af at antivirus normalt ikke bliver brugt på computere med Linux.

4. Log ikke ind som root

Det er normalt for en Windows-bruger at logge ind som administrator hver gang. Og det er også med til at Windows-computere så let bliver inficeret med virus og malware: Du er altid logget ind med fuld kontrol over systemet, og ethvert program kan til enhver tid, gøre hvad det vil. I Linux bliver administartoren kaldt for root, og du bruger kun root's adgang til systemet når det er påkrævet. De fleste Linux-distributioner spørger dig kun om root's adgangskode når det er nødvendigt, som for eksempel når du installere programmer eller ændrer systemindstillinger. Bortset fra disse sitiuationer er du logget ind som almindelig bruger, og du vil opdage at det er med til at sikre et stabilt system, som kan operere rigtig længe af gangen.

5. Hjælp er tilgændeligt - og det er gratis!

At skifte til Linux kan være sjovt og lærerigt, men det kan også være frustrerende når du finder noget der ikke fungere ordentligt, eller hvis du ikke kan finde ud af at lave noget, der skal laves. En af de bedste ting ved at skifte til Linux, er at massere har gjort det før dig, stået i samme sitiuation, og nu hellere end gerne vil hjælpe til. Tøv ikke med at spørge, hvis at du ikke kan finde det du søger!

[thomasjohansen]

Super flot arbejde.

Jeg har tilladt lave følgende korrektur (hurtigt læst igennem):


Hvis du for nylig er gået over fra Windows til Linux, eller bare gerne vil prøve Linux, så er det nogle få ting du bør vide med det samme, om hvordan Linux fungerer i forhold til Windows, og hvor de største forskelle er, når man sammenligner dem. Nogle af de mest fundamentale komponenter er meget forskellige imellem de to systemer, og derfor kan måden tingende gøres på være meget forskellige. Du er nødt til at lærer de forskelle hvis du vil bruge Linux effektivt, og for at undgå at presse Windows-metoder ned over et linux-system som ikke acceptere dem.

Her er 5 tips en ny bruger, til Linux bør vide:

1. Drev har ikke bogstaver, de har monteringssteder

En af de første ting mange folk løber ind i når de kommer fra Windows, er at i Linux er drev og filsystemer ikke tildelt bogstaver som de er i Windows. I stedet for er det ét rod-filsystem med stien "/". For at bruge en Windows-analogi kan man sammenligner det med C-drevet: Det er i toppen af filsystemet. Linux monterer nye drev i mapper inden i rod-filsystemet. Du vil opdage at hvis du sætter en USB-nøgle til computeren, så bliver den monteret med en sti der ofte hedder "/media/partitions-navn". Det giver god mening i Linux, hvor der kun er et filsystem, og hvor alting befinder sig under det. For eksempel, bruger-filerne bliver placeret i "/home", og hvis du vil have dine bruger-filer på en anden partition eller harddisk, så montere du den separate partition eller harddisk som "/home" i filsystemet.

2. Der er ingen registreringsdatabase

Linux bruger ikke en enkelt database til alle konfigurationsindstillingerne på samme måde som Windows gør. I stedet for er der mange individuelle konfigurationsfiler, typisk i en simpel tekst-fil, som kan redigeres i en simpel editor, hvis det skulle være nødvendigt. Du finder systemets konfigurationsfiler i mappen "/etc", og brugerens systemfiler som skjulte filer i brugermappen "/home/brugernavn".

Dette er en bedre løsning end den Windows bruger, fordi der er ikke noget enkelt-sted hele systemets konfigurationsfiler ligger. Hvis én konfigurationsfil bliver ødelagt, er det kun den ene funktion der går i stykker, alt andet fortsætter med at virke. Det gør det også meget lettere at sikkerhedskopiere konfigurationsfiler: Det er det samme som at sikkerhedskopiere enhver anden fil på computeren. Og for at løse problemer når du spørge om hjælp på internettet, vil noget af det første du bliver spurgt om, være en kopi af den pågældende konfigurationsfil.

3. Software kommer fra arkiver, ikke CD'er eller hjemmesider

I Windows-verdenen, hvis du skal installere et program, er du oftest nødt til at søge på Google efter det, downloade det til din computer og så installere det med programmets eget installeringsprogram. Hvis du så senere skal fjerne programmet igen, kan du kun håbe på at programmet fjerner sig selv korrekt, og ikke efterlader filer på din computer. Eller at du ikke har fået virus, fordi du downloadede programmet på en skummel hjemmeside.

De fleste populære Linux-distributioner, som Ubuntu og Debian, står i stærk kontrast til den måde at finde, installere og afinstallere software på en computer på, ved at have erstattet det med et software-arkiv. Disse arkiver ligger centrale steder på internettet, hvor alle pakker der stadig bliver vedligeholdt, bliver opbevaret. Software-arkiverne giver dig fuld kontrol over hvad der helt præcist er på din computer, ved at give dig et enkelt sted hvor du håndtere al softwaren: Softwarecenteret og/eller Tilføj/fjern. Når du så vil installere et program åbner du simpelthen bare Softwarecenteret eller Tilføj/fjern, søger efter det du har brug for og installere det med ét klik. Pakkehåndteringsprogrammet ordner så resten for dig, for eksempel finder det selv ud af om der også skal installeres afhængigheder. Samme procedure gælder når du vil afinstallere et program, og på den måde undgår du at filer bliver efterladt af programmet. Den måde at arbejde med software på din computer, garantere også at skadelige programmer og vira ikke bliver installeret, på trods af at antivirus normalt ikke bliver brugt på computere med Linux.

4. Log ikke ind som root

Det er normalt for en Windows-bruger at logge ind som administrator hver gang. Og det er også med til at Windows-computere så let bliver inficeret med virus og malware: Du er altid logget ind med fuld kontrol over systemet, og ethvert program kan til enhver tid, gøre hvad det vil. I Linux bliver administratoren kaldt for root, og du bruger kun root's adgang til systemet når det er påkrævet. De fleste Linux-distributioner spørger dig kun om root's adgangskode når det er nødvendigt, som for eksempel når du installere programmer eller ændrer systemindstillinger. Bortset fra disse situationer er du logget ind som almindelig bruger, og du vil opdage at det er med til at sikre et stabilt system, som kan operere rigtig længe af gangen.

5. Hjælp er tilgængeligt - og det er gratis!

At skifte til Linux kan være sjovt og lærerigt, men det kan også være frustrerende når du finder noget der ikke fungere ordentligt, eller hvis du ikke kan finde ud af at lave noget, der skal laves. En af de bedste ting ved at skifte til Linux, er at massere har gjort det før dig, stået i samme situation, og nu hellere end gerne vil hjælpe til. Tøv ikke med at spørge, hvis at du ikke kan finde det du søger!


edit: Rettet til.

[NickyThomassen]

Jamen det ser godt ud (jeg skulle da vist have oversat det ind i OpenOffice hvor der er stavekontrol...)

Hilsen Nicky

[Jarlen]

Jamen det ser godt ud (jeg skulle da vist have oversat det ind i OpenOffice hvor der er stavekontrol...)

Hilsen Nicky

Jeg synes nu at Open Office giver dårligere feedback end thomas

[laoshi]

Udmærket artikel - og fint at den er oversat så hurtigt! Jeg ved ikke om vi fortsat skal redigere den her i forum, men de indledende ord

Hvis du for nyligt er konverteret fra Windows til Linux, eller bare giver Linux et forsøg,

kan nok bedre gengives med

Hvis du for nylig er gået over fra Windows til Linux, eller bare gerne vil prøve Linux

(konvertere er noget man gør når man skifter én religion ud med en anden! - eller når man ændrer en fil fra ét format til et andet)

[AJenbo]

Er det en ppa til thomas

[laoshi]

wiki wille wære welegnet.

[thomasjohansen]

i orden hvis jeg opretter et indlæg i "guide & howto" med teksten og kilden?


Eller skal den bearbejdes mere?

Jeg synes nu at Open Office giver dårligere feedback end thomas

Jeg brugte firefox's ordbog.

[AJenbo]

openoffice<firefox<google

[laoshi]

i orden hvis jeg opretter et indlæg i "guide & howto" med teksten og kilden?


Eller skal den bearbejdes mere?

Jeg synes nu at Open Office giver dårligere feedback end thomas

Jeg brugte firefox's ordbog.

Man kan jo altid bearbejde - men som den står nu ville det være en fin ide at lægge den ind under guides etc., gerne med en smule formatering, f.eks. af overskrifterne.

Og så ville jeg selvfølgelig synes at det var en god ide også at linke til min lille begynderguide, som jo bl.a. uddyber det med programinstallation.