Flash-problem for en enkelt bruger på 10.04 LTS

Få hjælp til at sætte programmer eller funktioner op.
Jørgen L Sørensen
Indlæg: 54
Tilmeldt: 24. aug 2009, 19:02
Geografisk sted: Sønderborg

Flash-problem for en enkelt bruger på 10.04 LTS

Indlæg af Jørgen L Sørensen »

Er lidt i tvivl om dette her hører hjemme i Ubuntu-forum eller Firefox-forum, men hælder til det hører hjemme her.

Kort version:
En enkelt bruger kan ikke se Flash (f.eks. Bilka-avisen) på viewer.zmags.com, men kan godt se flash-annoncer på f.eks. http://www.eb.dk.


Den lange version:
Min kone kan ikke kan ikke se tilbudsaviser fra Bilka og Føtex - Dansk Supermarked bruger viewer.zmags.com til deres tilbudsaviser, og det kører som noget Flash. Det eneste der kommer frem er et nyt faneblad, hvor der midt på står Bilka, og så er der ligesom et hjul (en streg) der kører rundt og rundt og rundt. Statuslinien i bunden siger Færdig, og så sker der ikke mere :(

De andre brugere af pc'en kan godt se disse aviser, så de nødvendige programmer er til stede på den pågældende pc. Alle brugerne har samme rettigheder (som en almindelig bruger).

Jeg har prøvet at lave en ny Firefox-profil til den pågældende bruger for at udelukke at udvidelser, cookies, cache mv. blokerede i profilen. Desværre har det har ikke løst problemet med en "tom, frisk og ren profil" til Firefox.

Jeg har prøvet at omdøbe mappen ~/.adobe til ~/.adobe-old således at der oprettes en ny settings-mappe ~/.adobe, men det gjorde ingen forskel.

Jeg har også prøvet at sammenligne diverse plugins for den fejl-ramte bruger og en anden virksom bruger uden at falde over noget.

Hvis den fejlramte bruger går ind på f.eks. eb.dk kører alle flash-annoncerne fint :?

Jeg har ikke kunnet finde noget på nettet - bortset fra tråden viewtopic.php?f=4&t=4366&p=24970&hilit=bilka#p24970. Og det hjalp mig ikke så meget da jeg vist har været gennem det relevante for længe siden, har flash installeret og det som nævnt virker på andre sider.

Kan nogen give mig et spor at gå efter?


Oplysninger om systemet:

Ubuntu 10.04 LTS (fuldt opdateret)
Firefox for Ubuntu (3.6.12)

Når jeg højreklikker på den fejlramte side som kører og kører kan jeg klikke på "About Adobe Flash Player 10" og så får jeg en Adobe-side som skriver at "You have version 10,1,102,65 installed".
Senest rettet af Jørgen L Sørensen 5. dec 2010, 13:44, rettet i alt 1 gang.
mvh
Jørgen Linde Sørensen
laoshi
Redaktør
Indlæg: 5515
Tilmeldt: 26. apr 2008, 20:52
IRC nickname: laoshi
Geografisk sted: Vejle

Re: Flash-problem for en enkelt bruger på 10.04 LTS

Indlæg af laoshi »

Jeg tror også at vi før har haft zmags oppe at vende.
Bilkas tilbudsavis er her - og den ser jeg fint både i chromium og firefox (er på 10.10 men brugte 10.04.
Det er et flash-problem, og løsningen finder du i christian.arvais flashguide
"Von guten Mächten wunderbar geborgen
erwarten wir getrost was kommen mag.
Gott ist mit uns am Abend und am Morgen
Und ganz gewiss an jedem neuen Tag"

(Dietrich Bonhoeffer 1906-1945)

http://www.stromata.dk
https://wiki.ubuntu.com/FlemmingChristensen
https://launchpad.net/~laoshi
Jørgen L Sørensen
Indlæg: 54
Tilmeldt: 24. aug 2009, 19:02
Geografisk sted: Sønderborg

Re: Flash-problem for en enkelt bruger på 10.04 LTS

Indlæg af Jørgen L Sørensen »

Har lige gennemgået guiden, og der er installeret ”flashplugin-nonfree”.

Jeg har dernæst prøvet at fjerne alt flash via Synaptic som nævnt i tråden https://ubuntudanmark.dk/forum/viewtopic.php?f=4&t=7172 og derefter geninstalleret ”flashplugin-nonfree” via Synaptic.

Desværre har det ikke løst problemeet så status er stadig:

Alle brugere kan se Bilkas tilbudsavis - undtagen min kone.

Min kone kan se alt andet flash, f.eks. på eb.dk, og sågar den video fra Youtube som Christian bruger som eksempel i sin guide. Men hun kan altså ikke se tilbudsavserne fra Bilka/Føtex som ligger på zmag.
mvh
Jørgen Linde Sørensen
AJenbo
Admin
Indlæg: 20884
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Flash-problem for en enkelt bruger på 10.04 LTS

Indlæg af AJenbo »

jeg går ud fra at med ny profil mener omdøbte .mozila?
laoshi
Redaktør
Indlæg: 5515
Tilmeldt: 26. apr 2008, 20:52
IRC nickname: laoshi
Geografisk sted: Vejle

Re: Flash-problem for en enkelt bruger på 10.04 LTS

Indlæg af laoshi »

Så prøv lige fra din kones profil at køre den lange flash-reparations-kommando fra christian.arvais faq - den har før fået hårdnakkede flashproblemer til at forsvinde.
"Von guten Mächten wunderbar geborgen
erwarten wir getrost was kommen mag.
Gott ist mit uns am Abend und am Morgen
Und ganz gewiss an jedem neuen Tag"

(Dietrich Bonhoeffer 1906-1945)

http://www.stromata.dk
https://wiki.ubuntu.com/FlemmingChristensen
https://launchpad.net/~laoshi
Jørgen L Sørensen
Indlæg: 54
Tilmeldt: 24. aug 2009, 19:02
Geografisk sted: Sønderborg

Re: Flash-problem for en enkelt bruger på 10.04 LTS

Indlæg af Jørgen L Sørensen »

Tak for hjælpen.

Det ser ud som om det var .mozilla der var årsagen til kvalerne.

I første omgang havde jeg ikke omdøbt .mozilla, men kun oprettet en ny profil (profilmanager).

Jeg prøvede derfor at omdøbe .mozilla og starte Firefox, og så virkede det for så vidt - forstået på den måde at den nye profil kunne vise tilbudsavisen, men når jeg bad Firefox starte op med min kones profil i stedet for Default virkede den ikke.

Derfor prøvede jeg en ekstra gang at slette .mozilla og starte Firefox og sikrede mig at det virkede for Default og lukkede Firefox igen. Dernæst åbnede jeg profiles.ini og indsatte min kones profil-oplysninger fra den gamle profiles.ini og startede Firefox op igen.

Nu vises tilbudsaviserne godt nok - så jeg krydser fingre for at det fortsætter :D

Den "lange løsning" ligger i baghovedet til en anden god gang med Flash (eller Java) problemer.
mvh
Jørgen Linde Sørensen
laoshi
Redaktør
Indlæg: 5515
Tilmeldt: 26. apr 2008, 20:52
IRC nickname: laoshi
Geografisk sted: Vejle

Re: Flash-problem for en enkelt bruger på 10.04 LTS (Løst)

Indlæg af laoshi »

Fint - markerer du så lige tråden som LØST? Du redigerer bare i emnelinjen i dit første indlæg i tråden.

Nåda - det nåede du lige at gøre mens jeg skrev om det... tak for det!
"Von guten Mächten wunderbar geborgen
erwarten wir getrost was kommen mag.
Gott ist mit uns am Abend und am Morgen
Und ganz gewiss an jedem neuen Tag"

(Dietrich Bonhoeffer 1906-1945)

http://www.stromata.dk
https://wiki.ubuntu.com/FlemmingChristensen
https://launchpad.net/~laoshi