Da jeg har 2 laptops, kæsten har 1 laptop og jeg har min workstation, måtte jeg finde en effektiv måde at dele musikken ud på over LAN.
Jeg fandt programmet Firefly og måtte prøve det.
Det kører fantastisk på min Rythmbox og skulle efter sigende også virke til iTunes. Jeg kunne dog ikke få det til at virke i Amarok, så hvis nogen af jer prøver og får det til at virke med Amarok er jeg meget interesseret i hvordan:-)
Nok pre-talk. Her er guiden:
Kode: Vælg alt
apt-get install mt-daapd
Nu skal konfigurations-filen redigeres så den passer til vores behov.
brug din favorit tekst-editor (gedit / kate / vi / nano) og åbn /etc/mt-daapd.conf som root eller brug sudo.
Er du ikke bekendt med .conf filer, så er dette en rigtig god og forholdvis blid start på det. Og bruger du linux meget, lover jeg dig, at det ikke bliver sidste gang du støder på en .conf
Det første vigtige vi støder på er port-nummer. Den står som std. til 3689. Mit råd er, at lade den port forblive uændret.
Det næste vi støder på er admin-password'et.
admin_pw = mt-daapd
Jeg har ikke ændret password, men gør det endelig. mt-daapd skal bare erstattes med dit pasword.
Det næste vigtige punkt er "mp3_dir (required)"
Her skal vi altså skrive stien til vores musik-bibliotek.
et eksempel til Ubuntu kunne være
mp3_dir = /home/ABDK/Music
Næste punkt er servername.
Du kan kalde serveren hvad du nu lyster. I mit tilfælde ser det sådan ud:
servername = Music Server
som std. er password for at lytte til den streamede musik slået fra, men skulle man af en eller anden grund ønske sin musik-samling privat kan man fjerne # fra punktet #password = mp3, og udskifte "MP3" med sit eget kodeord.
Gem og luk filen.
Vi skal nu til web-interfacet. Mange terminal-programmer har idag en lokal hjemmeside hvor man kan sætte indstillinger med mere. (Sagt på en pædagogisk måde).
Man tilgår web-interfacet ved at skrive IPen på serveren efterfulgt af :3689
(Ip kan findes ved at skrive ifconfig i terminalen.) I mit tilfælde er det:
192.168.0.16:3689
Username skal bare være blankt, og password er det tidligere omtalte.
Web-interfacet er ret ligetil, og det eneste man egentlig behøver umiddelbart er, at vælge "Start Full Scan".
Her er lige et screen-shot fra mit web-interface:
Og her er så screenshot fra Rythmbox, som du finder i "Applications -> Sound and Video -> Rythmbox"
Altså, den nederste "Music server" (som jeg har forsøgt at markere så flot som muligt )
//ABDK