Jeg vil gerne have mit brugernavn slettet... :(

Alt omkring ubuntudanmark.dk
John Doe
Indlæg: 196
Tilmeldt: 14. nov 2006, 22:16
Geografisk sted: Nordjylland

Jeg vil gerne have mit brugernavn slettet... :(

Indlæg af John Doe »

Jeg har i den senere tid erfaret en stemning her på forum fra flere af brugerne (de frivillige, ubetalte brugere, der ikke får nogen penge for at sidde og hjælpe) som er uforlignelig med hvad jeg betragter som god forum opførsel.

Der har hersket en meget negativ stemning på dette forum, hvor brugere har "formastet" sig til at komme med sjove, ironiske eller uheldige bemærkninger - og har fået en lettere syrlig påtale for dette.

Jeg er selv moderator på et andet forum, med brugere der oftest ikke aner et hak af hvad de spørger om, men vi betragter alle henvendelser som seriøse (medmindre de er åbenbart useriøse :mrgreen: ) og bestræber os for at behandle alle venligt.

Jeg er af den opfattelse, at der på dette forum ikke er den samme "ånd" og dette beklager jeg.

Jeg er selv blevet betragtet som "dum" - se dette indlæg: viewtopic.php?f=12&t=11543&start=15&st=0&sk=t&sd=a

Senest har en bruger "overtrådt" de uskrevne regler - se dette indlæg: viewtopic.php?f=31&t=11561&start=0&st=0&sk=t&sd=a

Hvis dette forum skal have en - berettiget - eksistens i fremtiden, bør der rettes op på måden man tiltaler hinanden. Lysten til at stille spørgsmål på dette forum er direkte proportionel med stemningen og måden man bliver behandlet på.

Som en konsekvens på dette ønsker jeg, at mit brugernavn bliver slettet og min konto lukket.

På forhånd tak - grontoft
- nu også uden signatur
Rattus Norvegicus
Indlæg: 511
Tilmeldt: 9. maj 2009, 07:14
Geografisk sted: Albertslund

Re: Jeg vil gerne have mit brugernavn slettet... :(

Indlæg af Rattus Norvegicus »

Jeg kan på en måde godt følge dig, for nogle gange synes jeg godt nok også folk skriver mindre pænt til hinanden herinde.
Selv har jeg indtil nu selv kun modtaget pæne svar på mine spørgsmål, men mon ikke det skyldes at jeg selv skriver pænt til andre?
(skriv til andre som du gerne vil have de skriver til dig) :)

Men ja, hvis man synes nogen ikke opfører sig pænt, så er det vel bare at indberette indlæggene til en af redaktørene eller admin i stedet for selv at synke ned på samme lave niveau, for det vil i sidste ende kvæle forummet meget langsomt.

Jeg er selv admin på et stort forum og har været redaktør på andre fora, og jeg ved det kan være svært at holde øje med ALLE indlæg og derfor er det ikke kun admins og redaktørenes ansvar at sørge for en bedre tone, men i meget stor grad også de menige brugeres ansvar selv at holde tonen pæn og ellers indberette når andre ikke holder en pæn tone.

Code of Conduct burde indeholde nogle mere udspecificerede regler for god opførsel, samt nogle linjer om hvilken type straf man får hvis man ikke overholder reglerne.

Et lille tip herfra:
På de fleste fora benytter man sig normalt af X antal advarsler og herefter bans, men på mit forum har vi haft rigtig stor succés med at uddele 1 henstilling/advarsel og næste gang mister brugeren skriverettighederne i 1 uge, og forsættes der i den negative bane får man frataget skriverettighederne på ubestemt tid, som dog kan ophæves ved en skriftlig undskyldning til "staben".
Dog vil ophævelsen tidligst finde sted efter 1 uge.
Hilsen Kenny
Warhawk
Indlæg: 1214
Tilmeldt: 29. maj 2008, 22:41
Geografisk sted: Esbjerg

Re: Jeg vil gerne have mit brugernavn slettet... :(

Indlæg af Warhawk »

Det er min opfattelse, at Code of Conduct følges i ganske stor udstrækning her på forum - ihverfald i supporttråde. I debattråde kan der være uenigheder så bølgerne går højt, men sjældent så det ender i direkte tilsvining og personlige angreb.

Det kan godt være at jeg er arrogant, men jeg synes, at det er mangel på respekt for dem der skal hjælpe, hvis vedkommende der beder om hjælp kommer med dumsmarte bemærkninger eller bare spiller Karl Smart. Skæg for sig og snot for sig.

Jeg kan ikke tale på andre supporteres vegne, men jeg tror dog at de er enige med mig i, at vi ikke føler os som guder eller skal tilbedes - det er slet ikke det det handler om. Men vi er altså frivillige og bruger meget tid på at hjælpe andre - ofte med komplekse problemstillinger. Så er det mindste man kan forlange vel en smule seriøsitet fra brugerne. Og lad mig hurtigt slå fast, at dette efter min mening er tilfældet i langt de fleste tråde.

Skulle en bruger føle sig uretfærdigt behandlet af en supporter så er det da bare at rapportere tråden til redaktør/admin og lade dem tage stilling. Længere er den ikke!

Der er ingen grund til at spille pigefornærmet over en måske lidt spids kommentar - sådan noget forekommer i alle fora. Du spiller lige nu pigefornærmet og tror at kommentaren om dumme brugere var møntet eksplicit på dig. Som jeg læser var det en generel term - det kan man så enten være enig eller uenig i.

I dit andet eksempel er soundpartner barsk i tonen. Sådan tror jeg bare soundpartner er (og som ordsproget siger "han vinder ved nærmere bekendtskab"). Uanset så har han ret i sin kritik.
/Michael
---

Ubuntu 14.04 64-bit - XFS Lenovo ThinkPad W520 | i7-2860 Quad | nVidia Quadro 2000M | 16GB DDR3 RAM | 256GB Patriot Extreme Performance Warp SSD
Brugeravatar
Christian.Arvai
Admin
Indlæg: 10725
Tilmeldt: 26. apr 2008, 19:27
IRC nickname: Christian_Arvai
Geografisk sted: Holeby - Lolland

Re: Jeg vil gerne have mit brugernavn slettet... :(

Indlæg af Christian.Arvai »

Nu var det jo mig der startede med at skrive :
Nu kræver NemID jo også lige den personlige koder man selv vælger, og man er undskyld udtrykket utrolig dum, hvis man skriver sin kode ned og lægger den i pengepungen samme med nøglekortet.

Dette var ikke møntet direkte på nogle brugere herinde, men jeg står fast ved at folk er dumme hvis de opbevare nøglekortet og en nedskrevet kode i en pengepung, det ligger på linie med at tage en sprittus og skrive koden bag på sit dankort ;)

Den næste kommentar hvor ordet "dumhed" optræder i den tråd :
Imod dumhed kæmper selv guderne forgæves - Det er derfor vi et samfund som det danske har opfundet begrebet "Forsikring" hvor man mod en hvis form for betaling, kan forsikre sig i mod netop - Dumhed!

Danskerne opfører sig dumt (undskyld på forhånd for alle dem der føler sig trådt over tæerne), men imod nemid er der ingen forsikring, der bære du selv byrden/bevisbyrden, hvis noget går galt!

kan jeg heller ikke se er møntet på dig, for OldFart bekræftiger jo sådan set kun hvad vi 2 allerede var enige om, nemlig at det er dumt at gemme så vigtige ting sammen i en pengepung, samt at forsikringer næppe vil dække et evt tab.



Tråden du henviser til med soundpartner, hvor han skriver :
hvis du vil være rar ikke at være næsvis!

er måske ikke det mest høflige at skrive, men det er ikke en overtrædelse af Coc, og hører heller ikke til i den "grove" afdeling, hvor vi som redaktørteam bør blande os.

Dette forum er ikke et diktatur, hvor redaktørteam konstant skal blande sig i tråde og moderere indlæg, vi vil langt hen af vejen foretrække at folk selv løser det med en lille personlig snak, evt. over irc eller på pb her i forum.




Vedr. det med at få slettet sin brugerprofil, skal man kontakte en Admin. over pb og skrive dette (skriv det til eitreach), da man ikke kan være sikker på at det ellers sker, blot ved at skrive indlæg direkte i forum.
Med venlig hilsen Christian

"We can only see a short distance ahead, but we can see plenty there that needs to be done." -- Alan Turing
OldFart
Indlæg: 158
Tilmeldt: 21. mar 2008, 09:13
IRC nickname: Oldfart
Geografisk sted: Haslev

Re: Jeg vil gerne have mit brugernavn slettet... :(

Indlæg af OldFart »

christian.arvai skrev:Nu var det jo mig der startede med at skrive :
Nu kræver NemID jo også lige den personlige koder man selv vælger, og man er undskyld udtrykket utrolig dum, hvis man skriver sin kode ned og lægger den i pengepungen samme med nøglekortet.

Dette var ikke møntet direkte på nogle brugere herinde, men jeg står fast ved at folk er dumme hvis de opbevare nøglekortet og en nedskrevet kode i en pengepung, det ligger på linie med at tage en sprittus og skrive koden bag på sit dankort ;)

Den næste kommentar hvor ordet "dumhed" optræder i den tråd :
Imod dumhed kæmper selv guderne forgæves - Det er derfor vi et samfund som det danske har opfundet begrebet "Forsikring" hvor man mod en hvis form for betaling, kan forsikre sig i mod netop - Dumhed!

Danskerne opfører sig dumt (undskyld på forhånd for alle dem der føler sig trådt over tæerne), men imod nemid er der ingen forsikring, der bære du selv byrden/bevisbyrden, hvis noget går galt!

kan jeg heller ikke se er møntet på dig, for OldFart bekræftiger jo sådan set kun hvad vi 2 allerede var enige om, nemlig at det er dumt at gemme så vigtige ting sammen i en pengepung, samt at forsikringer næppe vil dække et evt tab.



Jeg har følgende kommentar, da jeg nu er blevet "raget" ind i denne tråd:

Tråden var en debat, hvis man ikke kan "tåle" at blive modsagt i en debat, er der ingen grund til at deltage i denne!
Jeg har respekt for at vi er meget forskellige i den måde vi beskuer verden på, og dermed udtrykker os på!
Derfor ser jeg aldrig ord som: dum - åndsvag - o.lign som personligt møntet. I min verden er disse ord - i en debat - det samme som "Jeg syntes ikke dit argument, i denne debat lever op til kravene om dokumentation af din påstand om at...", men igen da vi nu heldigvis er meget forskellige mennesker, er måden der debatteres på også mangfoldig. Hver fugl synger med sit næb!

Edit: Mht til nemid og dumhed - så er jeg en af die dumme dähnen :P
VH
/Lars [Som altid markerer sine forespørgsler som "løst" - Når de er løst]

"Vi to vi ku køb' ti sko
men vi ka kun få to på
vi tre vi ku hejs’ ti flag
men vi blev kun født én dag"
Jimmyfj
Indlæg: 1712
Tilmeldt: 19. jul 2007, 19:35
Geografisk sted: Nordjylland

Re: Jeg vil gerne have mit brugernavn slettet... :(

Indlæg af Jimmyfj »

@grontoft

Nu er det jo heller ikke sådan, at du lige frem holder dig tilbage med kritik af andre. Læs evt. dit eget indlæg i debatten om CBB, hvor du "irettesætter" vi andre i debatten fordi du mener vi "kaster mudder" i tråden. Og din "sammenligning" af dit eget forum, med tilhørende kommentarer om, hvor "vidunderligt" dette forum skulle være mener jeg er helt malplaceret. At du så bruger denne begrundelse for at få slettet dit brugernavn her på forum kan man jo mene om, hvad man vil, og tænke sit.

Hav en god dag, Hr.
"OM 100 ÅR ER ALTING GLEMT !"


Ubuntu - Dev-ed.
Linux User # 448500
laoshi
Redaktør
Indlæg: 5515
Tilmeldt: 26. apr 2008, 20:52
IRC nickname: laoshi
Geografisk sted: Vejle

Re: Jeg vil gerne have mit brugernavn slettet... :(

Indlæg af laoshi »

Lad det nu ikke blive til en persondebat, som alligevel ingen steder fører hen. Skal vi ikke lade det blive ved at de eksempler som grontoft nævner er blevet kommenteret på passende vis? Og så lade grontoft træffe sin egen beslutning om at blive eller forlade forum ud fra de bevæggrunde som han nu måtte have.
"Von guten Mächten wunderbar geborgen
erwarten wir getrost was kommen mag.
Gott ist mit uns am Abend und am Morgen
Und ganz gewiss an jedem neuen Tag"

(Dietrich Bonhoeffer 1906-1945)

http://www.stromata.dk
https://wiki.ubuntu.com/FlemmingChristensen
https://launchpad.net/~laoshi
John Doe
Indlæg: 196
Tilmeldt: 14. nov 2006, 22:16
Geografisk sted: Nordjylland

Re: Jeg vil gerne have mit brugernavn slettet... :(

Indlæg af John Doe »

@Warhawk:

Det kan godt være, at bølgerne går højt i de forskellige debatter på et forum. Men derfor synes jeg alligevel, at det er uacceptabelt hvis man ikke kan tiltale hinanden ordentligt. Ord som "dum", "idiot" og "nar" hører simpelt hen ikke til i et forum hvor man ikke kan aflæse afsenders hensigt med ordene, og om man mener det ironisk eller alvorligt.. "Næsvis" hører til i denne kategori.

Det kan godt være, at soundpartner vinder ved nærmere bekendtskab, men nu kommer jeg aldrig til at lære ham nærmere at kende. Heller ikke på forum, det skal der en hel del samtaler til.

Angående pigefornærmet; måske ja, jeg har bare aldrig oplevet lignende på andre fora. Hvis det er forekommet har de involverede fået det at vide.

@christian.arvai:

Mit indlæg blev citeret og det første man skriver i kommentaren er: "Imod dumhed kæmper selv guderne forgæves" Det (undskyld - nu er jeg pigefornærmet igen :wink: ) betragter jeg som en kommentar til mit indlæg.

Angående soundpartners indlæg - ja, det er ikke det mest høflige (det er iøvrigt i en supporttråd) og det er lige netop der min pointe ligger. Det er ikke høfligt. Nu var trådstarter meget ydmyg og undskyldte næsegrus sin "synd", men hvad hvis det havde været anderledes??

@OldFart:

Tråden er ikke en debat, men en supporttråd. Og jeg bryder mig ikke om at blive kaldt dum (pigefornærmet - igen :mrgreen: ) ligemeget hvor dum jeg er. Så kan du skrive til mig at du ikke synes at mit argument lever op til kravene om dokumentation etc. etc.

@Jimmyfj:

Det der er et bevis på at der her på forum lige netop er nogle som ønsker at provokere og trække debatten ned på laveste fællesnævner. Det gider jeg simpelt hen ikke kommentere. I Rest My Case.

@laoshi:
Tak, behagelig tone selvom du ikke er enig med mig. (ps. jeg er stadig pigefornærmet, men laoshi har lige givet mig en tudekiks :lol: )
- nu også uden signatur
Nordsig
Indlæg: 361
Tilmeldt: 1. nov 2009, 20:11
Geografisk sted: Varde

Re: Jeg vil gerne have mit brugernavn slettet... :(

Indlæg af Nordsig »

Jeg har læst de tråde du linker til og må erkende at jeg læste tråden hvor dumhed omtales. Jeg læste den endda 2 gange da jeg ikke kunne se hvor fornærmelsen var.
Det skriver du så heldigvis i dit indlæg senere.
Jeg kan dog ikke give dig min sympati, da jeg ikke kan se nogen mulig måde hvorpå den skulle være møntet på den måde du antyder. Du vælger selv at opfatte den som møntet på dig.

Hvad angår Soundpartners misforståelse af spørgerens indlæg, så giver jeg dig ret. Han er måske lidt harsk i hans kommentar.
Men han har, set fra min side misforstået indlæget lige så vel som du misforstod et indlæg.

Ærgeligt men det sker vel.

Jeg har altid fået god og sober hjælp når jeg har haft en problemstilling jeg har oprettet herinde. Tak til alle for det.

Dog skal det da siges til sidst at en del indlæg/debatter kan og har udviklet sig, men stadig ikke så det er personfikseret og usmageligt.

Min mening.

Håber stadig at du har mod på at fortsætte herinde. Hvis ikke håber jeg at du falder godt til et andet sted. God vind fremover.

Kim
UBUNTU 22.04 på ToshibaSATELLITE-Z830-10W
OldFart
Indlæg: 158
Tilmeldt: 21. mar 2008, 09:13
IRC nickname: Oldfart
Geografisk sted: Haslev

Re: Jeg vil gerne have mit brugernavn slettet... :(

Indlæg af OldFart »

grontoft skrev:
@OldFart:

Tråden er ikke en debat, men en supporttråd. Og jeg bryder mig ikke om at blive kaldt dum (pigefornærmet - igen :mrgreen: ) ligemeget hvor dum jeg er. Så kan du skrive til mig at du ikke synes at mit argument lever op til kravene om dokumentation etc. etc.



Edit: har rettet nogen gange - tror bare at grontofts replik har bedst af at stå uimodsagt hen!
ROGER OVER AND OUT
VH
/Lars [Som altid markerer sine forespørgsler som "løst" - Når de er løst]

"Vi to vi ku køb' ti sko
men vi ka kun få to på
vi tre vi ku hejs’ ti flag
men vi blev kun født én dag"