Jeg er ved at planlægge flytning af en mail-konto fra IMAP til POP3. Alternativet er en lokal IMAP-server og så fortsætte med Thunderbird. Jeg vil ikke have mail liggende i mbox-formatet - det er både langsomt og usikkert, især ved større mails. Der er tale om 300GiB med store attachments.
Hvis jeg vælger en lokal IMAP-server på min maskine skal jeg have en Mail Retrieval Agent. Jeg har ingen erfaringer i den retning. Hvad skal/bør jeg bruge?
Kan den levere direkte i Maildir eller skal det forbi Postfix først?
Hvis det indgående kan lægges direkte i Maildir kan Courier-IMAP jo tage over direkte - den kender jeg. Mail-serveren der ligger inde med de 300GiB kører Courier.
Og når jeg skal sende mails, skal IMAP-serveren så bruge en lokal MTA (Postfix) eller kan den sende det via den nuværende mail-server (Postfix) - de befinder sig på samme IP-net?
Hvis jeg vælger POP3 skal jeg have fundet en mail-client der gemmer mails i separate filer (en mail=en fil). Hvad kan anbefales?
Jeg har en masse mapper på den mail-konto og en masse filtre (rigtigt mange filtre). Kan alt det føres med (tweakes) eller skal det laves fra bunden af?
Hvis det skal laves fra bunden af er POP3-løsningen dødfødt.
Og for en god ordens skyld. I øjeblikket anvender jeg Ubuntu 8.10 og Thunderbird 2.0.0.24.
Som altid - der er ingen små lette opgaver/spørgsmål når jeg søger hjælp. Der er altid en masse ufravigelige krav. Jeg har en formodning om at det eneste der kan leve op til mine krav (nemlig en oplevelse der svarer til min nuværende, blot lidt hurtigere) er en løsning med lokal Courier-IMAP og Maildir. Har jeg ret?
Er der ellers noget I bør vide?
Mail-client - IMAP/POP3, "fetch-mail", hvilken løsning?
-
- Indlæg: 77
- Tilmeldt: 22. mar 2009, 17:29
- Geografisk sted: Sønderborg
Mail-client - IMAP/POP3, "fetch-mail", hvilken løsning?
Mvh
Jesper Poulsen
Linux User #316493
Jesper Poulsen
Linux User #316493