sun-java er nu ikke længere med i Ubuntus softwarekilder, men det skulle heller ikke være nødvendigt at installere det, da openJDK fungerer med (vistnok) alle sites der bruger java.
Note november 2010:
Efter ibrugtagningen af NemID er der forskellige meldinger om, hvorvidt det er nødvendigt at bruge sunjava. Det ser ud til at det i mange tilfælde fungerer med openJDK. I så fald er der ikke grund til at foretage sig yderligere. Men virker det ikke (f.eks. Danske Bank) så vil det være en løsning af erstatte openJDK med sunjava som beskrevet nedenfor.
Note slut
Mange nye brugere af Ubuntu oplever at deres netbank-forbindelse ikke virker uden videre. Det kan være ret frustrerende, men heldigvis er der en let løsning på problemet.
Hvad er problemet?
Den tekniske forklaring er, at Ubuntu kommer med openJDK java forudinstalleret. Og det virker fint med de allerfleste websites som bruger java. Undtagelsen er netbankerne, som kræver sun-java installeret. Derfor kommer der en java-fejlmelding, når man prøver at logge på via Firefox eller Chromium.
Og hvad er så løsningen?
Løsningen går i al korthed ud på, at man skal afinstallere openJDK og installere sun-java.
Trin 0:
Da installationsprogrammet aptitude ikke længere er installeret som standard i Ubuntu skal du først lige have hentet det, da det følgende bruger aptitude. Hent det gennem Programmer > Softwarecenter eller med kommandoen
Kode: Vælg alt
sudo apt-get install aptitude
Trin 1:
For at kunne det, skal du først have aktiveret den softwarekilde, som hedder 'partners'.
Åbn System > Administration > Softwarekilder - gå til fanebladet Anden Software og marker http://archive.canonical.com/ubuntu lucid partner. Marker også ved samme lejlighed Medibuntu - Ubuntu 10.04 "Lucid Lynx" for så får du de mulitmediacodecs, som du har brug for, samt mulighed for at installere google-earth fra dit Softwarecenter
Når du lukker Softwarekilder bliver listen over tilføjede kilder opdateret. Herefter er det en god ide at køre en opdatering gennem System > Administration > Opdateringshåndtering
Trin 2:
Så skal du have byttet openJDK ud med sun-java. Det sker lettest ved at bruge nedenstående kommando i en terminal (Programmer > Tilbehør > Terminal. Vær opmærksom på, at du af sikkerhedsgrunde skal godkende at der laves den slags indgreb i systemet. Det kan du kun gøre, når du har superbrugerrettigheder, som du får i og med at kommandoen indledes med sudo - og sudo forlanger at du indtaster dit kodeord. Det er det samme som du logger ind med. Også af sikkerhedsgrunde kan du ikke se i terminalen, at du indtaster koden - markøren flytter sig ikke, men koden modtages alligevel. Når du har tastet den ind, trykker du på <enter> og så udføres kommandoen.
Du kan kopiere hele den lange kommando her fra med <ctrl>+c og indsætte i terminalen med <shift>+<ctrl>+v
Tryk så <enter> og så kører afinstallations- og installationsproceduren.
På et tidspunkt bliver du mødt af en slags skærmbillede i terminalen, hvor du skal godkende suns betingelser, da sun-java jo ikke er fri software. Du kan navigere i dette billede med piletasterne eller tabulatoren, og når OK er markeret med rødt, godkender du igen med <enter>
Her er så kommandoen:
Kode: Vælg alt
sudo aptitude purge -y openjdk-6-dbg openjdk-6-demo openjdk-6-doc openjdk-6-jdk openjdk-6-jre openjdk-6-jre-headless openjdk-6-jre-lib openjdk-6-source && sudo aptitude remove icedtea6-plugin && sudo aptitude install sun-java6-jdk sun-java6-bin sun-java6-jre sun-java6-plugin sun-java6-fonts
Det følgende gælder ikke, hvis man er gået over til at bruge nemID - se dog nederst ang. problemer med browseren
Når så java er rigtigt installeret
Så kan du komme i forbindelse med netbanken. Ved første login kommer der et popup-vindue, hvor du skal acceptere at du har tillid til bankens sikkerhedssoftware - så derfor skal du tillade pop-ups i din browser. Og så er der lige et par detaljer vedrørende enkelte banker:
[*] danskenetbank kan du ikke logge ind i fra andre browsere end IE (heller ikke i windows). Så her skal du fra banken rekvirere et ActivCard, som er en lille kodegenerator, som du skal bruge når du logger ind.
[*] Nordea: her skal du oprette en mappe i din Hjemmemappe. Du kalder den unisecur - og det skal være med lille u - og i den lægger du din banknøgle. Nordea har desuden et budgetmodul, som kun fungerer i Internet Explorer. Men du kan få det til at virke også i Firefox på Ubuntu, hvis du installerer et plugin, der maskerer Firefox som IE. Tilføj det via Funktioner > Tilføjelser
Du kan så gennem Funktioner > Default User Agent bestemme, hvordan din browser skal opfattes på serveren.
[*] De fleste andre netbanker, som bruger portalbank giver dig ved første login mulighed for at navigere dig frem til den mappe, som du har gemt din banknøgle i. Og når du så er logget ind, kan du ved hjælp af 'nøglehåndtering' fortælle systemet, at det automatisk skal finde nøgle ved følgende logins.
Problemer med nøglefilen
Har du en nøglefil som du har brugt i en windows-installation, så skal du huske at eksportere den fra Internet Explorer til en usb-nøgle ellere lignende. Herfra skal du så importeres den til Firefox i Ubuntu. Du kan ikke forvente at den fungerer, hvis du bare prøver at kopiere den.
Læg mærke til, at Ubuntu skelner mellem store og små bogstaver i filnavne, så hvis din nøglefil hedder nøglefil.KEY kan det give problemer, da det ikke er det samme som nøglefil.key som det forventes at den hedder.
Hvis der er andre problemer med nøglefilen, så skal du kontakte din bank for evt. at få en ny.
Problemer med browseren
Har du problemer med at komme i forbindelse med netbanken kan det skyldes at du har installeret plugins til beskyttelse af privatlivet, f.eks popup-blockere eller NoScript, BetterPrivacy, FlashBlock. Disse plugins skal indstilles så de tillader forbindelse til banken.
Hvilke browsere der kan bruges i forbindelse med Nordeas budgetmodul kan du se mere om i denne guide https://ubuntudanmark.dk/forum/viewtopic.php?f=11&t=10963
Tak til de mange brugere på forum som har bidraget til at få samlet den lette løsning på netbankproblemerne. Hvis der er problemer med bestemte netbanker efter at du har fulgt ovenstående, så skriv om det i denne tråd, så vi kan få taget dem op til løsning