Din gamle, usupporterede, XP computer skal da have Lubuntu

Spred ordet om Ubuntu :-)
Claus Henriksen
Forfatter
Indlæg: 794
Tilmeldt: 21. jan 2007, 17:45
Geografisk sted: Christianshavn

Re: Din gamle, usupporterede, XP computer skal da have Lubun

Indlæg af Claus Henriksen »

Jakob77 skrev:@ Claus Henriksen

De kunne måske godt i stedet have brygget en ny distro og døbt den f.eks. "Ubuntu Future", mens de havde holdt Ubuntu Desktop på et mere bagudkompatibelt niveau, hvor alle kan være med..? :)

Jeg synes deres (Canonicals) strategi er bedre end den du foreslår. Og giver nogenlunde samme resultat.
De sponserer en poleret, lækker nydesignet Ubuntu der skal konkurrere med highend maskiner. Samtidig samarbejder de med en del fællesskabs styrede afarter der for Lubuntu og Xubuntus vedkommende, er til lidt ældre maskiner/personer. Om man kan li det nye design er en smagssag.
Men man kan stadig få en udmærket support fra fællesskabs versionerne.
Claus Gårde Henriksen / Jeg bruger ikke Ubuntu / Debian Stable 12
thj01
Indlæg: 2667
Tilmeldt: 21. nov 2006, 10:06
Geografisk sted: Fredericia

Re: Din gamle, usupporterede, XP computer skal da have Lubun

Indlæg af thj01 »

Et eller andet sted krummer jeg tæer hver eneste gang denne slags "på gammel og uddateret hardware kører man da LInux" tråde. Fordi at noget kan... hvis man VIL - det er bare ikke det samme som at det er fornuftigt eller tilrådeligt.

Jeg har tre ældre maskiner med dualcore Intel processorer i +2,5 GHz med henholdsvis 2 og 4 Gb RAM og intel grafikkort..... og de kører den nyeste Ubuntudesktop fint i forhold til deres alder og langsomhed. Bevares de kører da bedre med Lubuntu og Xubuntu, men ikke så meget at det er værd at skifte.

Og er ens maskine gammel og med langsom CPU og mindre end 2 Gb RAM, så skal man ihvertfald ikke køre 64 bit. Og der er der en udfordring for de gamle maskiner for udviklingen sker ikke på 32 bits fronten mere. Flere og flere programmer har fokus på 64bit.

Gamle computere er langsommere end nye og hvis vi snakker om XP-generationscomputere, så snakker vi computere tilbage fra 2003.

Man skal også huske på, at programmerne der kører på computerne også er opdaterede og har større krav, så hvis man endeligt beslutter sig for at anvende Lubuntu, så må man også leve med at programmer som GIMP'en, Libreoffice og andre programmer der er blevet opdateret de sidste 5 år forventer hardware og Linuxkerner, som i sagens natur er designet til nutidens computere.

Ja man kan køre Linux på ældre computere og ja - linux er generelt mindre ressourcekrævende end f.eks. Windows og Apple. Men det ændrer ikke på at ens oplevelse af at køre med et styresystem modsvarer den brugeroplevelse man har. OG undersøgelser viser at ventetider på over 2 sekunder fra vi vil noget til vi er igang stresser os, og får os til at droppe det.

Jeg kan fint følge fascinationen af at få noget uddateret materriale til at holde lige en sæson mere, men måske ville det bedste egentlig være at smide skidtet og investere i en ny eller brugt PC. F.eks. herfra:
http://www.brugtecomputere.dk/category/pc-stationaer-9/

Jeg har lige købt en brugt PC på mit arbejde for 450 kr (se tilnærmelsesvise specs ovenfor) - og den kører den nyeste Ubuntu fint, Video streames fint fra DR.dk - og så er mindstemanden lykkelig når han kan se drengene fra storenørd undersøge verden omkring sig.

Som sagt jeg kan godt se fascinationen ... men Ubuntu er et styresystem der er på forkant. Ikke bare med kernen og sikkerheden, men også med features som hurtig boottid og effektiv udnyttelse af RAM. Og samtidig med dette er Canonical frontrunners med en helt ny måde at tænke brugerflade og convergence. Og jeg var også sur på unity i starten, men må erkende at jeg alligevel ikke anvender mere end 5-6 programmer i min hverdag - så derfor er docken rigeligt til mig.

Jeg er dybt taknemmelig for at canonical ikke sigter mod et system, der kan køre på gamle maskiner, men sigter mod fremtiden.

PS det kan godt være at Gnome2 var et godt og overskueligt system, men det var nu engang også meget ingeniør-agtigt. Passede godt til os geeks, men Unity har en fordel som Gnome2 ikke havde. Min kæreste kan anvende Unity ude at skulle have hjælp hele tiden... og det ville aldrig gå med hverken Lubuntu eller Xubuntu. HUD'en er genial og kan endda anvendes til at skrive webadresser ind i.
Forfatter til Ubuntuguiden: http://www.vidas.dk/guides/ubuntuguiden.html

Kører LTS udgaverne.

"It's always easy if you know how to do it."
AJenbo
Admin
Indlæg: 20878
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Din gamle, usupporterede, XP computer skal da have Lubun

Indlæg af AJenbo »

XP udkom i 2001:
Billede
Claus Henriksen
Forfatter
Indlæg: 794
Tilmeldt: 21. jan 2007, 17:45
Geografisk sted: Christianshavn

Re: Din gamle, usupporterede, XP computer skal da have Lubun

Indlæg af Claus Henriksen »

@thj01: Krummer du også tæer over at folk bruger/genbruger deres PC hvis de virkelig ikke har, eller prioriterer, pengene til en ny?
Hvad med skolen. Skal de bare kassere frem for at bruge det de har lidt længere?
Claus Gårde Henriksen / Jeg bruger ikke Ubuntu / Debian Stable 12
Claus Henriksen
Forfatter
Indlæg: 794
Tilmeldt: 21. jan 2007, 17:45
Geografisk sted: Christianshavn

Re: Din gamle, usupporterede, XP computer skal da have Lubun

Indlæg af Claus Henriksen »

@ajenbo: Går ud fra Føniks ikke går ind for genbrug? :D :twisted:
Claus Gårde Henriksen / Jeg bruger ikke Ubuntu / Debian Stable 12
Jakob77
Indlæg: 889
Tilmeldt: 19. dec 2008, 15:52
IRC nickname: Jakob77

Re: Din gamle, usupporterede, XP computer skal da have Lubun

Indlæg af Jakob77 »

Jeg købte en spritny HP computer, hvor der medfulgte XP i 2009...
Så der er altså et bevis på, at man ikke altid kan regne med, at den købte software holder længere end Ubuntu.




@Kurt Christensen

Det er nemlig rigtigt. Gamle biler kører ikke så hurtigt. Derfor er det også lidt uheldigt, når hastigheden på motorvejen bliver sat op til mindst 140 km/t, for så må de slet ikke køre der.
Ingen lange arme ingen småkager.
Og prøv lige at tænke på, hvad borgerne ville sige, hvis deres typegodkendte biler pludselig skulle skrottes på grund af sådanne fartgale ambitioner. Jeg tror, den ville blive væltet dagen efter lovens vedtagelse.
Men så snart vi snakker om computere, så er det helt accepteret, at de forældes og skal skrottes længe før de er slidt op.
Men behøvede det at være sådan, hvis vi ikke bare accepterede det..?





@AJenbo

Ja, det er bare for strengt, når du ikke giver mig kommandoerne på et sølvfad, som du plejer. ;)
Men forstod jeg dig ret, så kan den tunge grafik ikke bare disables, så den bliver let som en fjer igen.
Og menusystemet er der vist heller ikke så meget at gøre ved.

Det er helt rigtigt, at når jeg ikke betaler for det, så kan jeg ikke forlange en disse. Jeg prøver blot at påvirke de frivillige kræfter i en retning, som jeg synes er bedre og mere ansvarlig, og så må der komme ud af det, hvad der kan. Jeg kan kun håbe det bedste.

Angående en sikker netforbindelse kun til at kigge, så er jeg sikker på, at det kan lade sig gøre. Jeg kan såmænd gøre det hjemme i min stue med to computere, hvis jeg vil. Jeg sætter bare et webkamera fra PC2 til at filme skærmen på PC1. Så kan det godt være, at PC1 bliver inficeret og skal bootes om på en ROM, men så længe jeg kun zapper rundt og kigger, så får PC2 ikke virus, men er 100% beskyttet.
Så kan man sidde med en old gammel maskine med ubuntu eller w98 eller hvadsomhelst og surfe mere sikkert end nogensomhelst udvikler på en top moderne maskine. :)
digital -> analog -> digital




@thj01


Det er oplagt, at der vil være uenighed om softwaren, når vi sidder ved vidt forskellige maskiner.
Jeg synes nok bare, at ræset om den hurtigste computer er gået alt for vidt. Der er næsten ingen gevinst mere. Til gengæld har det nogle omkostninger for verden, som jeg finder helt uacceptable.

Det kan godt være stressende at vente 2 sekunder eller at skulle hjælpe en kvinde med computer, men når vi taler om stress, så synes jeg intet det er imod f.eks. at skulle leve med bevidstheden om nedenstående, som i mine øjne for 99% vedkommende handler om hensynsløst fråds og ikke andet:

http://www.lnd.dk/reportage_ghana_itskrot.html
Tonsvis af udtjente computere ender i Afrika, hvor børn brænder dem af for at få fat i metaller. Politiken har besøgt it-lossepladsen Agbogbloshie, hvor dansk it-udstyr får unge til at hoste blod.



Billede



http://www.cradlepeople.dk/upcycling-sandt-eller-falsk/#.U6EpRFFItYw
Billede




http://www.information.dk/70830
*Mere end en milliard computere er blevet sendt på markedet siden informatikkens start i 1975. På verdensplan produceres 100 millioner computere om året. Fornyelsen af computerparken accelererer, fordi maskinerne forældes hurtigere og hurtigere. Over 300 mio. maskiner er klar til at gå på pension inden år 2004.
*Ifølge EU-kommissionen er mængden af e-affald på lossepladserne tredoblet siden 1998.
Ivan
Indlæg: 1133
Tilmeldt: 6. nov 2009, 17:05
Geografisk sted: Rudkøbing

Re: Din gamle, usupporterede, XP computer skal da have Lubun

Indlæg af Ivan »

Jeg har min daglige gang på Hjørnet http://www.tv2fyn.dk/article/389356 hvor jeg har lagt Lubuntu på flere beboeres maskiner, de kan sagtens finde ud af almindeligt brug, softwareopdatering samt installere nyt via softwarecentret, men der er selvfølgelig også kun tale om halvtosser.
Arch på Toshiba Satellite C660-1NT og Acer Aspire One 532h
Manjaro på hjemmerullet pc.
Brugeravatar
NickyThomassen
Admin
Indlæg: 3652
Tilmeldt: 5. mar 2010, 19:58
IRC nickname: nicky
Geografisk sted: 192.168.20.42

Re: Din gamle, usupporterede, XP computer skal da have Lubun

Indlæg af NickyThomassen »

Jeg må erklære mig delvist enig med thj01, dog med den tilføjelse, at vi jo netop har valget når det kommer til Linux, så hvad er problemet?

Har man en maskine fra før årtusindskiftet, så kan de fleste distroer sikkert stadig køre på den, bare uden skrivebordet. Bygger man selv en letvægtskernel, så kan den sikkert køre en letvægts desktop manager af en slags, som fx I3, hvilket er rigeligt til nettet og nogle dokumenter.

Omvendt kan man ikke forvente, at førnævnte computer er kompatibel med diverse USB dimser og anden ny hardware. Ligeledes kan den nok kun grundlæggende video, og dermed ingen Youtube. Selv JavaScripting på nettet bliver et problem. Deaktiverer man det, så virker en del af nettet ikke mere.

Så der er for og imod, men jeg er ikke i tvivl om, at de fleste forbrugere er for. Bare se på smartphones og tablets succes, som i nogen tilfælde bliver skiftet ud hvert år. I sidste ende handler det her om naboen, og at de af forskellige grunde, bare vader ned i Fona, og køber nyt når det gamle driller / er langsomt / mangler en ny og uundværlig funktion. Det er ikke noget vi (os her, nørderne) skal sætte spørgsmålstegn ved, så længe det er lovligt. Det er deres gode ret, og desuden afhænger landets økonomi af det.
thj01
Indlæg: 2667
Tilmeldt: 21. nov 2006, 10:06
Geografisk sted: Fredericia

Re: Din gamle, usupporterede, XP computer skal da have Lubun

Indlæg af thj01 »

@AJenbo

Det er også rigtigt ... og det kørte først rigtig stabilt 4-5 år efter, da alle de indledende børnesygdomme og voldsomme vira-angreb var overstået!

Claus Henriksen skrev:@thj01: Krummer du også tæer over at folk bruger/genbruger deres PC hvis de virkelig ikke har, eller prioriterer, pengene til en ny?
Hvad med skolen. Skal de bare kassere frem for at bruge det de har lidt længere?


Nej det er overhovedet ikke der mit problem ligger.

Mit problem er, at der ligger en eller anden forventning om, at Linux da kan køre på gammel hardware. Og hvis vi bliver ved med at sælge Linux som "for gamle maskiner til windows kan da køre Linux", så ender vi som brugtvognsforhandlere.

Og ser man det ud fra en cost-bennefit betragtning, så bliver der spildt dyrebare mandetimer på at holde gammel juks kørende. Som hobbyprojekt er det meget nørdet og spændende, men i virkelighedens verden er det en dyr fornøjelse at bruge så mange mandetimer på noget. Og den eneste grund til at det kan lade sig gøre i skoleverdenen er fordi mandetimerne ikke er så dyre som alle andre steder. Og måske også fordi nogle af de få Linux folk der har knoklet Linux ind der har set det lige så meget som et hobby projekt, som lønnet arbejde. Been there and done that. Tænk hvis en IT-mand på skolen faktisk kunne bruge sin tid på IT... i den ramme han reelt får løn for og ikke vedligeholdelse og MCGyver krumspring.

Jeg har intet mod at man genanvender brugbart udstyr, men der skal være mening i galskaben.

Det som jeg måske også anholder i denne tråd er, at jeg mener det er forkert at skælde ud på at verden bevæger sig videre, blot fordi man ikke selv kan (økonomisk) eller vil (holdning).

Personligt ved jeg at jeg anvender en computer så meget i hverdagen, at den dag hvor den begynder at koste vedligeholdelse og frustration ud over normalen - så er min tid og mit humør så dyrebart at jeg nok skal få købt mig en ny eller brugt, der kan klare mine forventninger.

Og en maskine med en 2-3 GHz dualcore, 2 gigabyte RAM kører fint med Ubuntu 14.04 - men ikke med samme system- og programopstartstid som en ny med SSD, 16 Gb RAM og i7 processor.

Jakob77 skrev:Jeg købte en spritny HP computer, hvor der medfulgte XP i 2009...
Så der er altså et bevis på, at man ikke altid kan regne med, at den købte software holder længere end Ubuntu.


Jeg forstår ikke hvor du vil hen. At du købte en spritny computer med XP i 2009 fortæller mere om HP end om styresystemer. Og var den ikke god nok til Windows 7 som enten lige var kommet eller var på trapperne, fortæller så også at det kan godt være computeren var ny (som ikke anvendt før), men den var på ingen måde ny, som i nyeste hardware - og garanteret ikke fyldt op med 2-4 Gb RAM.

På en måde forstår jeg godt dit problem med at der bliver smidt så meget skrald ud, men hvis man kigger nøgternt på det, så er det sket voldsomt meget siden 2009. Computeren er gået fra at være en arbejdsrelateret skrivemaskine til at være et dagligt arbejdsredskab, og en vigtig del i fællesskabet.

Jeg forstår godt dine argumenter, men jeg mener bare ikke de hører hjemme i denne sammenhæng.
Forfatter til Ubuntuguiden: http://www.vidas.dk/guides/ubuntuguiden.html

Kører LTS udgaverne.

"It's always easy if you know how to do it."
AJenbo
Admin
Indlæg: 20878
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Din gamle, usupporterede, XP computer skal da have Lubun

Indlæg af AJenbo »

Jakob77 skrev:Og prøv lige at tænke på, hvad borgerne ville sige, hvis deres typegodkendte biler pludselig skulle skrottes på grund af sådanne fartgale ambitioner. Jeg tror, den ville blive væltet dagen efter lovens vedtagelse.

Var det der der skete da det pludselig blev et krav at alle biler skulle have lys signaler, eller dengang det blev et krav med sikkerhedssele?

Jakob77 skrev:Men forstod jeg dig ret, så kan den tunge grafik ikke bare disables, så den bliver let som en fjer igen.
Og menusystemet er der vist heller ikke så meget at gøre ved.

Har du overhoveds kigget på de 2 links jeg har givet dig? Menu systemet kan du få igen med blot et plugin. Ubuntu kan måske ikke blive lige så let som Lubuntu, men du kan slå en hel del effekter fra.

Jakob77 skrev:Det er helt rigtigt, at når jeg ikke betaler for det, så kan jeg ikke forlange en disse. Jeg prøver blot at påvirke de frivillige kræfter i en retning

Du ved godt at vi ikke rigtig udvikler Ubuntu her men blot hjælper folk med at bruge det. Canonical har også en del betalende kunder i øvrigt.
Mht til IT skrot kunne det være det vare en bedre ide at forlange at de maskiner man smed ud blev behandlet på godkendte fabrikker. Og så kunne man starte med at sige at en computer skulle holde i 5-10 år frem for 50 og se hvordan det gik. Største delen af det der smides ud er ikke pga. Folk vil have noget nyt og ikke ved hvem de skal give den gamle til og ikke så meget om de fungere eller har support.

Jakob77 skrev:Angående en sikker netforbindelse kun til at kigge, så er jeg sikker på, at det kan lade sig gøre. Jeg kan såmænd gøre det hjemme i min stue med to computere, hvis jeg vil. Jeg sætter bare et webkamera fra PC2 til at filme skærmen på PC1. Så kan det godt være, at PC1 bliver inficeret og skal bootes om på en ROM, men så længe jeg kun zapper rundt og kigger, så får PC2 ikke virus, men er 100% beskyttet.

Nu har jeg arbejdet med webudvikling i snart 10 år og ved der for lidt om emnet. Hvordan vil du styre PC2 fra PC1 uden data udveksling? Siden PC2 køre fra en ROM vil den ikke kunne opdateres og kommer der først en rigtig grum virus vil den kunne inficere maskinen så snart den starter og er der med praktisk talt lige så godt som hvis virus var på harddisken. Du vil aldrig kunne hente eller gemme filer fra internettet. Viruser der ikke bruger nettet som vektor vil stadig kunne ramme PC1. Det ville være nødvendigt med regelmæssige opdateringer af PC2 for at opretholde sikkerheden hvilket skulle forgå ved at skifte den fysiske ROM og så får du en masse affald der. PC2 ville skulle være i stand til at køre den seneste nye browser og sikre software så du ville alligevel risikere at skulle skifte hele pc2. Du har altså ikke løst problemet men blot have gjort det mere besværligt for brugeren, gjort dem afhænge af 2 computere, og begge kan stadig inficeres.
Og så var det i øvrigt ikke det du forslog med et netkort.
Claus Henriksen
Forfatter
Indlæg: 794
Tilmeldt: 21. jan 2007, 17:45
Geografisk sted: Christianshavn

Re: Din gamle, usupporterede, XP computer skal da have Lubun

Indlæg af Claus Henriksen »

thj01 skrev:Mit problem er, at der ligger en eller anden forventning om, at Linux da kan køre på gammel hardware. Og hvis vi bliver ved med at sælge Linux som "for gamle maskiner til windows kan da køre Linux", så ender vi som brugtvognsforhandlere.

Det er jeg så ikke enig i. Tråden her starter med at det netop er muligt med nogle versioner af Ubuntu/Linux at komme videre med brugbart udstyr. Ikke at man nødvendigvis bør købe gammelt.
Men at blive kaldt Ubuntu-brugtvognsforhandler vil da være en ære for mig 8-) Forbrugs-samfundet er IMO lidt for overgearet.
Claus Gårde Henriksen / Jeg bruger ikke Ubuntu / Debian Stable 12
AJenbo
Admin
Indlæg: 20878
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Din gamle, usupporterede, XP computer skal da have Lubun

Indlæg af AJenbo »

Jakob77 skrev:Det vinder altså ikke min tillid uanset, hvor meget normalt det er for andre at opnå tillid ved at kigge på flotte farver og en menu, der popper op i 3D. Jeg har i forvejen set så rigeligt meget af den slags i spil.

Du misforstår stadig hvad der menes med 3D motor, det er nødvendigvis for at få 3D effekter. Moderne grafikkort indholder ikke længere en 2D enhed og det er der for mere effektivt at benytte 3D enheden direkte frem for at have en driver til at oversætte 2D kommandoer til 3D enheden.
Jakob77
Indlæg: 889
Tilmeldt: 19. dec 2008, 15:52
IRC nickname: Jakob77

Re: Din gamle, usupporterede, XP computer skal da have Lubun

Indlæg af Jakob77 »

@Ivan


Det er nok ikke kvinder. ;)
Jeg må sige, at jeg har også svært ved at se, hvad der er så galt med den ældre brugerflade, men jeg ved jo ikke, hvor meget den nye kan, og så har jeg svært ved at argumentere.
Men indtil videre mindes jeg ikke at have hørt een eneste ting af afgørende positiv betydning. Derimod har jeg selv set en del fra den modsatte grøft, fordi jeg ikke bryder mig om, at der flyttes voldsomt rundt på menuer, beskæres muligheder for personlig konfiguration, eller at der spildes en masse hardwarekapacitet på styresystemet.






@NickyThomassen


Så der er for og imod, men jeg er ikke i tvivl om, at de fleste forbrugere er for. Bare se på smartphones og tablets succes, som i nogen tilfælde bliver skiftet ud hvert år. I sidste ende handler det her om naboen, og at de af forskellige grunde, bare vader ned i Fona, og køber nyt når det gamle driller / er langsomt / mangler en ny og uundværlig funktion. Det er ikke noget vi (os her, nørderne) skal sætte spørgsmålstegn ved, så længe det er lovligt. Det er deres gode ret, og desuden afhænger landets økonomi af det.


Ja, så skidt da med de afrikanere, som ubuntu har hjulpet med at gøre fri, så de nu kan gå og blive blyforgiftede af at afbrænde vestens skrotcomputere, som kunne have kørt mange år endnu, hvis der havde været vilje til det.
Jeg synes, at vi er meget langt ude, hvis vi ikke må redde gamle computere fra at blive til affald, fordi det kunne gå ud over regerings vækstplan.
Jeg går ind for afvækst, må jeg så ikke bruge Ubuntu..?

Jeg håber og tror ikke, at du mente det sådan, som jeg læste det, men nu fik du alligevel lidt eftertanke for en sikkerheds skyld . :)




@thj01


Og ser man det ud fra en cost-bennefit betragtning, så bliver der spildt dyrebare mandetimer på at holde gammel juks kørende.


Og landet lider jo alvorligt af mangel på arbejdskraft, så det kan vi ikke acceptere, eller hvor vil du hen..?
Skal folk hellere spilde tid på fodbold, eller hvad vil du tillade, at de bruger deres tid til, så de får mere ud af den i forhold til investeringen..?
Jeg synes ikke, at min maskine er noget juks. Men jeg synes, at det er noget juks, at dens grafikdriver er blevet skrottet af styresystemet.

Jeg kan heller ikke se, at der er noget ydmygende eller nedsættende ved at reparere og forbedre gamle biler.
Jeg forventer heller ikke, at Linux kan holde maskiner længere tid i drift end Windows. Men jeg ser, at det faktisk er tilfældet, og det begejstrer mig, og jeg tænker, at der må ligge en kæmpe vigtig mission i det, som ingen er nærmere end Linux til at tage sig af, fordi den kan.
Det kan så være, at Linux heller ikke kan eller vil, fordi udviklerne bare vil fortsætte med at stræbe efter at blive et billigt Windowsplagiat. Eller fordi de betalende kunder forlanger det.
Jeg kan jo kun forsøge at argumentere for det og håbe, at jeg også kan nå en type som dig, selvom du nok hører til dem, der ikke kan få en computer, som er hurtig nok.
"Solidaritet" må nok være nøgleordet.
Det er i øvrigt ikke min hensigt at lægge et loft over, hvad der må udvikles. Jeg mener blot, at man ikke bør stræbe så højt efter nogle luftige stjerner, at man mister forbindelsen til de computere, som står på jorden og bare mangler et brugbart styresystem for at kunne gøre det samme job ligeså godt.

Angående XP, så er den ganske vist solgt sammen med en HP, og det kan være, at du har ret. Men jeg mente, at der forelå en skæringsdato fra Microsoft, som afgjorde, at derefter måtte XP ikke mere sælges som en ny vare..?




@AJenbo

Er bilen over en vis alder, så behøver du ikke bruge sikkerhedssele.
Men den kan altid eftermonteres som ekstraudstyr, og det vil jeg da gerne anbefale. ;)

Jeg skal nok kigge noget mere på de 14.04 neddroslinger og menuændringer. Hvis du virkelig mener, at den kan omstilles til light og den gamle brugerflade, og jeg på den måde kan ende med en lightversion med 5 års support, så er det nok værd at fordybe sig lidt i. Jeg fik bare et andet indtryk. Og lykkes det, så skal jeg også nok prøve at huske at vende tilbage og skrive be be til dig. :)

Angående det magiske netkort, så bør jeg vist tygge lidt mere på det, før jeg svarer dig. Det ser måske endda ud til, at der kan blive stof til en helt ny tråd, så vi ikke småforplumrer denne yderligere med det. Men jeg er i hvert fald glad for, at vi er enige om, at man godt kan filme en skærm 100% sikkert, uden at kamera og lagermedie bliver smittet med virus. Det var sådan set min væsentligste pointe i første omgang. At der bliver nogle begrænsninger og andre vanskeligheder, har du sikkert ret i. Men tænk på, at alt det sikkerhedsmæssige imod virus, det kan du bare droppe, så længe du kun filmer. Og den gamle computer bliver dermed pludseligt ligeså hurtig, som var den ny igen. :)

Nej, jeg ved næsten ikke noget om 3D motoren, og mange tak for din forklaring. Men hvis den nye hardware ikke dur til at vise 2D, så er jeg da nok meget glad for, at jeg ikke har købt en ny computer. Det lyder for mig som et grelt tilbageskridt.




@Claus Henriksen

Men at blive kaldt Ubuntu-brugtvognsforhandler vil da være en ære for mig 8-) Forbrugs-samfundet er IMO lidt for overgearet.


Sådan..! :D
Selvom Ubuntu 14.04 da egentlig er ganske ny. :)
AJenbo
Admin
Indlæg: 20878
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Din gamle, usupporterede, XP computer skal da have Lubun

Indlæg af AJenbo »

Jakob77 skrev:Det er nok ikke kvinder. ;)

Min oplevelse med ældre mennesker er at kvinderne er betydelig beder til at sætte sig ind i et nyt system.

Jakob77 skrev:hvad der er så galt med den ældre brugerflade, men jeg ved jo ikke, hvor meget den nye kan, og så har jeg svært ved at argumentere.

Gnome 2 hade det med at tabe panel programmer i tide og utide, og så så den ikke særlig moderne ud. Det sidste kan du jo selvfølgelig være ligeglad med, men vurdering har været at det har været et krav for at nå den brede masse.

Jakob77 skrev:Og landet lider jo alvorligt af mangel på arbejdskraft, så det kan vi ikke acceptere, eller hvor vil du hen..?

Kvalificeret arbejdskraft måske. Problemet med både at holde liv i de gamle maskiner samtidig med at man skal understøtte de nye er jo i stor grade også at der ikke er nok udvikler eller kvalificeret hobbyister til at bære denne byrde.

Jakob77 skrev:Det kan så være, at Linux heller ikke kan eller vil, fordi udviklerne bare vil fortsætte med at stræbe efter at blive et billigt Windowsplagiat. Eller fordi de betalende kunder forlanger det.

Jeg tror bare gerne de vil understøtte moderne hardware og det betyder ofte at det er nødvendigt at redesigne nogle funktioner hvilket kan betyde at dem der laver drivere må opdatere deres driver så de fungere med disse ændringer. Der for bliver valgte ofte om man skal understøtte ny hardware eller gammel hardware, i sær når en hardware producent har valgt at holde driveren lukket så selv relative trivielle opdatering kun kan fortages af dem.

Jakob77 skrev:Angående XP, så er den ganske vist solgt sammen med en HP, og det kan være, at du har ret. Men jeg mente, at der forelå en skæringsdato fra Microsoft, som afgjorde, at derefter måtte XP ikke mere sælges som en ny vare..?

Hvis de hade flere på lager som var købt før den dato burde der ikke være noget der stopper dem fra at sælge det.

Jakob77 skrev:Er bilen over en vis alder, så behøver du ikke bruge sikkerhedssele.
Men den kan altid eftermonteres som ekstraudstyr, og det vil jeg da gerne anbefale. ;)

Undtagelsen for biler uden sele gælder kun for biler fra før 1969, men kravet blev indført i 1976 så der må vel være nogle biler i det huld hvor folk har været tvuget.

Du kan også fint køre Ubuntu 9.04 (tror faktisk også 9.10 burde fungere), men jeg ville ikke anbefale det.
Jakob77 skrev:Hvis du virkelig mener, at den kan omstilles til light og den gamle brugerflade, og jeg på den måde kan ende med en lightversion med 5 års support, så er det nok værd at fordybe sig lidt i.

Jeg lover ikke noget om hvor light den kan blive og du får ikke den gamle brugerflade igen uden at gå over til Mate, men elementer du saver kan måske erstattes af tilsvarende ekstra funktioner.

En af de lidt innovative ting ved Ubuntu er garantien for support i en række år, de fleste andre (inklusiv MS og Apple) slutter supporten efter en dato sat ved udgivelsen af næste version.

Jakob77 skrev:Nej, jeg ved næsten ikke noget om 3D motoren, og mange tak for din forklaring. Men hvis den nye hardware ikke dur til at vise 2D, så er jeg da nok meget glad for, at jeg ikke har købt en ny computer. Det lyder for mig som et grelt tilbageskridt.

3D enheden kan tegne 2D hurtigere end de gamle 2D enheder, der for kan 2D enheden spares væk så maskinen ikke kræver så meget strøm og materialer at bygge.
thj01
Indlæg: 2667
Tilmeldt: 21. nov 2006, 10:06
Geografisk sted: Fredericia

Re: Din gamle, usupporterede, XP computer skal da have Lubun

Indlæg af thj01 »

@Jacob77
Du misforstår hvad jeg skriver - og misforstår min pointe

Min pointe var ikke at være imod dit projekt, men mere mod ideen om at Ubuntu burde da kunne noget som windows ikke kan. At Linux burde være "bedre" end resten af kapitalismens og forbrugersamfundets forventninger.

Linux er et styreystem - ikke et politisk statement

PS. Man må også købe 10 liter mælk med sidste salgsdag 2 minutter før lukketid - men det gør altså ikke at det holder længere. Og minbærbare der blev købt i 2007 som fremtidssikret kan stadig køre Ubuntu 14.04 uden større problemer.

Så du kan bruge den betragtning til to ting.

Enten kan du erkende at den computer du købte i 2009 allerede dengang var underdimensioneret og bestod af hardware der ikke var sikret mod fremtiden, men mod at være billig i indkøb. Du kan også vælge at det bare er resten af Linux communitiet der ikke har fattet en skid af det hele.

Du bør være lykkelig hvis du kan få din HP til at køre igen med en Linux version du kan få til at fungere efter dine behov - og du bør være taknemmelig for at der er et Linux community der stadig tager folk som dig med i deres overvejelser. For Microsoft/apple gør ikke!

Og for bare lige at sætte det i perspektiv prøv at se disse to shows som faktisk beskriver Linuxudviklingen fra 2008 - 2014
Linux sucks 2008: https://www.youtube.com/watch?v=YoYL4R3Te2s
Linux sucks 2014: https://www.youtube.com/watch?v=5pOxlazS3zs

Og så prøv at genlæse din kritik en gang til ;)
Forfatter til Ubuntuguiden: http://www.vidas.dk/guides/ubuntuguiden.html

Kører LTS udgaverne.

"It's always easy if you know how to do it."