WOL (Wake On Lan) virker ikke længere / fejl WOL Speed?

Spørgsmål eller problemer med kablet netværk, trådløst netværk, netværkshåndteringen eller andet som vedrører netværk.
Jørgen L Sørensen
Indlæg: 54
Tilmeldt: 24. aug 2009, 19:02
Geografisk sted: Sønderborg

WOL (Wake On Lan) virker ikke længere / fejl WOL Speed?

Indlæg af Jørgen L Sørensen »

Hej

Min pc er installeret med Ubuntu 10.04 (2.6.32-35-generic) og det har den været næsten siden 10.04 kom frem. Jeg kører opdateringer jævnligt så den er fuldt opdateret. Der er et on-board ethernet kort i pc'en.

Jeg er rendt ind i et problem med WOL (Wake On Lan) som næsten har gjort mig skaldet. Jeg nærmer mig en løsning på problemet, men mangler en forklaring på hvad det er der driller. Håber derfor at der måske er en eller anden der kan kaste lys over sagen.

Det korte spørgsmål: Er der sket nogle ændringer i Ubuntu som påvirker (WOL speed) indstillingerne på netkort?

Mere uddybende:

For ret længe siden (et år eller mere), fik jeg ret smertefrit WOL til at virke. Så vidt jeg husker lavede jeg ikke nogle af de mange krumspring (init.d, scripts, ændringer i diverse filer), som er beskrevet på nettet.

For en måneds tid siden konstaterede jeg at WOL ikke virkede længere. Hvornår det er holdt op med at virke ved jeg ikke, men det er nok i løbet af sommeren.

Efter megen søgen og læsen på nettet, mange "skovture og blindgyder", fiflen med diverse indstillinger osv. fik jeg mig skudt ind på problemet:

Det ser ud som om at når jeg afslutter Ubuntu står netkortet til speed 100Mb/s og jeg kan ikke tænde med WOL. Hvis jeg bruger ethtool til at sætte speed til 10Mb/s inden jeg lukker Ubuntu, vågner pc'en som en mis når jeg sender en magic packet.

Det er samme resultat uanset hvilken router og/eller switch jeg sætter pc'en til. Den ene switch (HP 408) har nogle blinkende lamper for hhv. duplex og speed som ledte mig på sporet.

Lamperne viser mig også at indstillingen ændres tilbage til 100Mb/s straks pc'en bliver tændt eller vågner:
    Når jeg sætter speed til 10Mb/s slukkes 100-lampen i switchen
    Når jeg lukker Ubuntu er lampen stadig slukket og duplex fortsætter med at lyse.
    Når pc tændes (men tryk på knappen eller WOL) bliver 100-lampen straks tændt i switchen og når Ubuntu er startet op viser ethtool også at den nu kører 100Mb/s. Det betyder at hvis jeg lukker Ubuntu kan jeg ikke tænde den med WOL.
    Når computer lukkes ned med 100Mb/s står duplex og 100 lampen og blinker hvilket indikerer en fejltilstand (det var det som indkredsede problemet)

For mig at se er noget ændret et eller andet sted - dette påvirker indstillingerne af hastigheden på netkortet når jeg lukker computeren. Det kan være noget jeg har lavet i anden sammenhæng, en opdatering til Ubuntu eller nogle drivere. Jeg har ikke kunnet finde noget der kan lede mig hen til kilden til mine frustrationer. BIOS-indstillinger er blevet tjekket på kryds og tværs, og jeg har flashet BIOS med seneste firmare. Jeg kan se på nettet at det er muligt at programmer chippen til netkortet, men det tør jeg ikke rigtig pille ved! Jeg kan heller ikke lige gennemskue om det er der noget er blevet ændret.

Jeg kan se at nogle andre fabrikater netkort har en WOL Speed som kan sættes i f.eks. Windows, men som sættes automatisk i Linux (kilde http://www.broadcom.com/support/ethernet_nic/faq_drivers.php). Jeg kan ikke rigtig se nogle steder at jeg kan sætte WOL Speed hverken i BIOS eller Ubuntu...

Fakta:
BIOS
Award Software International, Inc.

Base Board Information
Manufacturer: Gigabyte Technology Co., Ltd.
Product Name: 8IPE1000P3

On-board netkort:
Intel Corporation 82547EI Gigabit Ethernet Controller


Ethtool viser disse indstillinger - det er "standard-indstillingerne" som computeren starter op med:

Settings for eth0:
Supported ports: [ TP ]
Supported link modes: 10baseT/Half 10baseT/Full
100baseT/Half 100baseT/Full
1000baseT/Full
Supports auto-negotiation: Yes
Advertised link modes: 10baseT/Half 10baseT/Full
100baseT/Half 100baseT/Full
1000baseT/Full
Advertised pause frame use: No
Advertised auto-negotiation: Yes
Link partner advertised link modes: Not reported
Link partner advertised pause frame use: No
Link partner advertised auto-negotiation: No
Speed: 100Mb/s
Duplex: Full
Port: Twisted Pair
PHYAD: 0
Transceiver: internal
Auto-negotiation: on
MDI-X: Unknown
Supports Wake-on: umbg
Wake-on: g
Current message level: 0x00000007 (7)
Link detected: yes



Hvis jeg kører denne kommando: sudo ethtool -s eth0 speed 10 duplex full autoneg on
viser ethtool dette:

Settings for eth0:
Supported ports: [ TP ]
Supported link modes: 10baseT/Half 10baseT/Full
100baseT/Half 100baseT/Full
1000baseT/Full
Supports auto-negotiation: Yes
Advertised link modes: 10baseT/Full
Advertised pause frame use: No
Advertised auto-negotiation: Yes
Link partner advertised link modes: Not reported
Link partner advertised pause frame use: No
Link partner advertised auto-negotiation: No
Speed: 10Mb/s
Duplex: Full
Port: Twisted Pair
PHYAD: 0
Transceiver: internal
Auto-negotiation: on
MDI-X: Unknown
Supports Wake-on: umbg
Wake-on: g
Current message level: 0x00000007 (7)
Link detected: yes


Hvis jeg lukker computeren med disse indstillinger kan jeg fint tænde den med WOL. Men så ændrer den straks tilbage til "Standard-indstillingerne med 100Mb/s som ikke virker til WOL :-(
mvh
Jørgen Linde Sørensen
Jørgen L Sørensen
Indlæg: 54
Tilmeldt: 24. aug 2009, 19:02
Geografisk sted: Sønderborg

Re: WOL (Wake On Lan) virker ikke længere / fejl WOL Speed?

Indlæg af Jørgen L Sørensen »

Hej igen

Jeg ved stadig ikke hvorfor WOL holdt om med at virke. Jeg kan se på nettet at andre også har oplevet at WOL pludselig holder op med at virke i nyere versioner end min 10.04.

Det er dog lykkes for mig at omgå problemet - WOL virker igen efter at jeg gjort følgende.

Jeg har afinstalleret Network Manager. Computeren er en stationær uden trådløs netkort så jeg har ikke så meget brug for Network Manager. Andre har nævnt at Network Manager er synderen, men det er ikke den (alene) der giver problemer hos mig.

I stedet for Network Manager har jeg pillet lidt i /etc/network/interfaces hvor jeg har defineret eth0.

Ud over de 2 "standardlinier" for eth0 har jeg tilføjet en post-down kommando for at nedsætte hastigheden til 10 Mbit når der lukkes ned. Jeg har prøvet at ændre post-down til pre-down og det virker også - jeg ved ikke hvad forskel det gør om kommandoen fyres af før (pre) eller efter (post).

Min WOL-virkende /etc/network/interfaces ser ud som nedenstående:

auto eth0
iface eth0 inet dhcp
post-down ethtool -s eth0 speed 10 duplex full autoneg on

auto lo
iface lo inet loopback


Den eneste ulempe jeg kan se er at efter en ifdown og en efterfølgende ifup kører kortet ikke med 100 Mbit, men kun med 10 Mbit. Da jeg ikke normalt bruger ifdown/ifup er det et teoretisk problem - men kan i givet fald løses med:
sudo ethtool -s eth0 speed 100 duplex full autoneg on advertise 0x03F
hvorefter netkortet har hastighed mv. sat som efter en opstart af computeren.
mvh
Jørgen Linde Sørensen