En guide til at lave sin egen ubuntu LIVE CD

Dette forum bruges på EGET ANSVAR til at lege med scripts og andre ting med risiko for at beskadige sit eget og andres systemer.
michaeldk
Indlæg: 53
Tilmeldt: 16. okt 2009, 11:30
IRC nickname: Michael Andersen

En guide til at lave sin egen ubuntu LIVE CD

Indlæg af michaeldk »

Hej Alle

Jeg har leget lidt med muligheden for at lave sin egen udgave af Ubuntu LIVE CD. Det er ikke en komplet guide, men ligeså meget en mulighed for andre at kunne give deres besyv med i de muligheder der, da jeg bestemt ikke kender dem alle :)

For at lave denne CD benytter jeg følgende værktøj.

*En Ubuntu baseret værts maskine.
*UCK - Ubuntu Customization kit
*Xubuntu live CD ISO (kan eventuelt udskiftes med Kubuntu eller Ubuntu ISO filen)

UCK er meget straight forward. Start UCK, gå igennem point 'n click spørgsmålene. Dette tager under et minut, vælg din ISO fil og UCK udpakker nu ISO filen så du kan bearbejde den.

Når UCK er færdig med at udpakke ISO filen, kan du her vælge om du vil benytte Synaptic eller konsol baseret pakke administration.

Vælg konsol baseret administration.

Nu har du et miljø som du kender det fra Debian/Ubuntu kommando promt. Start med at opdatere din apt sources

Kode: Vælg alt

nano /etc/apt/sources.list


Fjern alle # der står foran en deb link.

Når du er færdig tryk ctrl+x og gem filen

Nu skal du opdatere din apt list

Kode: Vælg alt

apt-get update


og opdater programmerne

Kode: Vælg alt

apt-get upgrade


Nu er alle programmer opdateret, såfremt der er en ny kerne der kan opdateres kør så

Kode: Vælg alt

apt-get dist-upgrade


Hvis du har opdateret din kerne, gå da til boot folderen

Kode: Vælg alt

cd /boot/


se hvilken kerner der ligger, hvis du fx både har 2.6.38-10* og 2.6.38-8* liggende kan du med fordel fjerne den ældste kerne

Kode: Vælg alt

apt-get remove --purge 2.6.38-8-*


Nu har du opdateret din linux dist samt fjernet unødvendige kerner.

Da det er din egen udgave, har du sikkert også nogle idéer om hvad der skal være installeret på din live cd.
Lad os sige du gerne vil have en hurtig webserver.

Kode: Vælg alt

apt-get install apache2 php5



Det kunne også være du blot vil have en cd som kan hjælpe dig med at finde slettede filer eller genskabe koden på din windows installation

Kode: Vælg alt

apt-get install testdisk chntpw


Mulighederne er mange og for det meste er det fantasien der sætter grænserne.

Når du har installeret de programmer du ønsker at bruge på din personlige live cd, vil du sikkert gerne ændre lidt visuelt og måske smide dine egne filer over på din bruger konto.

For at ændre baggrundsbilledet i xubuntu skal du gøre følgende :

Start en ny terminal

Kode: Vælg alt

sudo -i


gå hen til biblioteket (i mit tilfælde hedder brugeren på værstmaskinen work)

Kode: Vælg alt

cd /home/work/tmp/remaster-root/usr/share/xfce4/backdrops/


her ligger baggrundsbillederne

Du skal så ændre baggrundsbillede (skriver navnet på standard billedet senere)

Hvis du ønsker at have dine egne filer på din live CD, kan du oprette en ny bruger fra konsol promten (husk at gøre det via UCK terminalen)

Kode: Vælg alt

adduser "brugernavn"


et bibliotek vil blive oprettet under /home/ med det angivne brugernavn, her kan du overføre filer og scripts, som så vil blive lagt i brugeren hjemme mappe når live CD bliver indlæst.

Husk at sikre at brugeren også ligger i sudo listen

Kode: Vælg alt

visudo


her kan du ændre sudo filen, gå helt ned i bunden og skriv så

Kode: Vælg alt

ken ALL=(ALL) ALL


Hvor "ken" udskiftes med dit valgte brugernavn.

gem filen og nu har brugeren sudo rettigheder.

Nu kan man afslutte projektet, hvis man føler man er færdig. Dette gøres ved at taste "exit" i UCK konsollen.

herefter generes en ISO cd og den kan nu brændes til en DVD eller CD afhængig af størrelsen på din ISO fil.

Det er hvad jeg har indtil videre - hvis der er nogle der ude der kender flere smarte funktioner mv så vil jeg meget gerne høre om det :)

Og ellers, så håber jeg da der er nogle der ude kan bruge min lille guide :)
AJenbo
Admin
Indlæg: 20862
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: En guide til at lave sin egen ubuntu LIVE CD

Indlæg af AJenbo »

Tak for guiden, det ser forresten ud til at canonical arbejder på et nyt værktøj til at lave isoer med.
michaeldk
Indlæg: 53
Tilmeldt: 16. okt 2009, 11:30
IRC nickname: Michael Andersen

Re: En guide til at lave sin egen ubuntu LIVE CD

Indlæg af michaeldk »

Tak for guiden, det ser forresten ud til at canonical arbejder på et nyt værktøj til at lave isoer med.


Det var så lidt. jeg var ikke opmærksom på de var ved at udarbejde nyt værktøj - det må jeg lige ind og læse mere om
michaeldk
Indlæg: 53
Tilmeldt: 16. okt 2009, 11:30
IRC nickname: Michael Andersen

Re: En guide til at lave sin egen ubuntu LIVE CD

Indlæg af michaeldk »

Du skulle vel ikke have et link liggende?
laoshi
Redaktør
Indlæg: 5515
Tilmeldt: 26. apr 2008, 20:52
IRC nickname: laoshi
Geografisk sted: Vejle

Re: En guide til at lave sin egen ubuntu LIVE CD

Indlæg af laoshi »

Mon ikke det er dette her Anders tænker på?
https://wiki.ubuntu.com/OneiricOcelot/LocalizedImagesRollout
"Von guten Mächten wunderbar geborgen
erwarten wir getrost was kommen mag.
Gott ist mit uns am Abend und am Morgen
Und ganz gewiss an jedem neuen Tag"

(Dietrich Bonhoeffer 1906-1945)

http://www.stromata.dk
https://wiki.ubuntu.com/FlemmingChristensen
https://launchpad.net/~laoshi