Hej christian
Godt initiativ!
Som relativ ny i Linux sammenhæng må jeg vel også komme med nogle kommentarer.
Da jeg selv - netop nu - roder med diverse Linux terminalkommandoer er behovet klart. Hvorledes omsættes de gammelkendte dos/windows kommandoer... subst, attrib, fdisk, find, replace, format, chkdsk, label, sys, print md, mkdir, rd, rmdir, cd.. cd \ dir, xdir, del, xdel, copy, xcopy osv osv til Linux udgaver. F.eks copy con read.me + F6... hvordan gøres det i Linux?
Mount kommandoer er ligeledes ret forskellige. Rettighedsstyring er total anderledes i linux.
Nogle kommandoer har næsten identisk funktion i begge systemer. Andre findes slet ikke i Linux og langt flere findes kun i Linux.
Jeg foreslår derfor, at princippet med at indlæring fremmes ved genkendelsens glæde følges! Dette ud fra den forudsætning at kunderne i "begynder-kurset" idag må forventes at have en vis Windows erfaring.
I en anden streng her på foraet har der været forslag om en vejledning..
sådan gør man i Windows og sådan gøres tilsvarende i Linux. Dette kan også gælde terminalkommandoer. Hvis de er beskrevet ordentligt vil mange negative oplevelser hos begynderen kunne vendes til noget positivt.
For mit eget vedkommende kan jeg sige at mit "point of no return" til Linux's fordel er sket idenfor de sidste 4 uger. Efter utallige installationer gennem årene af diverse distroer kunne jeg endelig her i Ubuntu 11.04 gøre - næsten - hvad jeg kunne i windows.
Netværk og sikkerhed vil være mine fokusområder her hen over sommeren. Også her er terminalkommandoer er åbenbart nødvendige - selv om jeg helst havde været foruden
![Rolling Eyes :roll:](./images/smilies/ubuntu2/icon_rolleyes.png)
.
Jeg sidder faktisk i øjeblikket og brygger emner og pensum sammen til 5-6 Linux dage i en ingeniørgruppe jeg deltager i.
Det er tidligt i arbejdet, så jeg er meget modtagelig for ide'er og gode råd. Men herom senere.
vh
Poul