Hej Poul
Jeg er selvfølgelig enig med dig i at Linux bør blive udbredt hos "folk", artiklen syntes jeg er god til illustrer den stemning og holdning der i min mening er udbredt blandt Linux-folk. Om holdningen "holder" skal jeg ikke turde gætte på, men det er i min mening rigtigt vigtigt altid at huske på at en stor del af arbejdet omkring Linux er frivilligt. Selvom Ubuntu fx er sponsoret af et firma er Debian det ikke, så dem der hjælper der, gør det for at hjælpe dem selv. Derfor bliver Debian som de vil have det, ikke som Ubuntu-brugere vil.
Det gør "Problem #1" rigtig spændene at kigge på, for hvis Linux (og dermed Debian, Ubuntu, Mint osv) var identiske med Windows, hvad skulle vi så med Linux? En analogi kan bruges til problem #2 "Vis mig et raskt menneske, og jeg skal vise dig en patient der ikke er undersøgt ordentligt", så selvfølgelig er der plads til forbedringer. Det er der altid, men fordi Linux giver dig muligheden for selv at lave dem, vil det hurtigt virke nørdet. Kampen mellem cli og gui er jo efterhånden essensen af det her på forum, men faktum er og bliver at Linux er levet til en cli, så mange ting virker bedre dér, end i gui'en. Dog ville jeg nødig surfe på nettet med en cli, så begge måder at arbejde med sin computer har fordele og ulemper.
Og nu nærmer du dig den hovedepointe jeg prøvede at kommunikere ud med artiklen, nemlig markedsandele. For jeg er ikke helt sikker på (faktisk er jeg helt sikker på) at jeg forstår behovet for at gøre Linux tilgængeligt for den brede befolkning? Hvis folk vil bruge noget bedre, så må de lære det. Ganske enkelt (i min mening igen). Det her forum, og den tid jeg og mange andre bruger her, er et vidensbyrd om at det jeg lige har skrevet ikke er helt så firkantet. Meget af det der bliver hjulpet med her er allerede dokumenteret på nettet, men vi hjælper selvfølgelig med glæde hvis der er noget der driller. Dog skal man selv komme og spørge. Jeg mener så ikke at Linux som sådan skal gøres lettere at bruge for nye folk, for hvad bliver prisen? Ubuntu er i princippet et forsøg på at gøre Linux almindeligt tilgængeligt, og for det meste lykkedes det, men Ubuntus hardwarekrav og stabilitet er en del af prisen for den brugervenlighed.
Retten til forbedringer er vel også retten til forskellighed, og det er noget af Linux handler om, og som jeg syntes er vigtigt. Ved at være nørdet giver Linux dig jo netop mulighed for at tilpasse tingende lige som du vil have det.
En joke omkring open source jeg godt kan lide, er når nogen brokker sig over at softwaren ikke gør som de vil have, er svaret "Så bed om pengene igen". Hvis det ikke er en stor forskel i kulturen fra Windows som har et ansvar overfor deres brugere, til Linux som kun har et ansvar overfor deres kode, så ved jeg ikke hvad er.
Jeg mener jo så netop ikke at artiklen forsvarer noget som helst, den giver i min mening den bedste forklaring på hvorfor Linux er som Linux er. Men det kommer nok an på øjnene som læser
Men jeg skal beklage at jeg ikke uddybede min mening med at linke til artiklen, det skal jeg prøve at undgå en anden gang.
Med alt det ovenstående i baghovedet kan man så begynde at tænke på hvordan man hos nogle grupper kan udbrede Linux og Ubuntu, fx i skolerne. På en skole skal cli'en ikke bare bruges, den skal gemmes helt væk, og efter Ubuntu er installeret og virker, er det vel heller ikke et problem? Men jeg syntes det er vigtigt at tage udgangspunkt i hvordan tingende er, i stedet for at bede om ændringer i softwaren. For som softwaren er nu, kan den sagtens bruges på skoler, og som Finn skriver, så kan den bruges på selv meget gamle computere, og er som sådan mere egnet end Windows. Desuden er den også mere robust, og billigere (jeg er klar over at den fri, men uvildige undersøgelser viser at det tager længere tid at installere og opsætte Linux end Windows. Efter det er vedligeholdelsen ofte noget lavere end for Windows, så Linux kan sagtens betale sig, men det er vigtigt at lægge alle facts frem, og ikke kun de positive).
Hilsen Nicky