Gode råd til at få god Support..

Alt omkring ubuntudanmark.dk
eitreach
Indlæg: 2478
Tilmeldt: 24. jul 2007, 19:32
IRC nickname: eitreach
Geografisk sted: København

Gode råd til at få god Support..

Indlæg af eitreach »

Jeg er efterhånden ved at få spat af negative brugere, som hunser, er sure, og er ekstremt utålmodige.

Derfor, til alle nye brugere, vil jeg bede om følgende, og være taknemmelig hvis det bliver fulgt.

1: Vær tålmodig, for pokker. Du lærte ikke at bruge Windows på to dage, gjorde du?

2: Følg instrukser - også til punkt og prikke. Det er sådan tingene kommer til at fungere.

3: Vi er frivillige. Vi gør hvad vi kan, fordi vi har lyst. At blive sur og tvær gør det ikke just attraktivt at hjælpe. Dette er specielt relateret til punkt #1.

4: Vær åbensindet. Linux er ikke Windows. Hvis du vil bruge Windows, så brug Windows - og lad være med at blive pernytten over at tingene nu engang fungerer som de gør.

- Tak. Jeg, og 'vi', som er blevet brugt en smule frit, er kun glade for nye brugere - men når man får smidt skidt i hovedet, bliver lysten altså ikke just større, som før skrevet.
"A Narn heavy cruiser?!"

Fornuftig opførsel: faq.php#f00
Guide til ooh shiny: viewtopic.php?f=11&t=2189
Guide til 3d-effekter: viewtopic.php?f=11&t=4393
sådanUBUNTU
Indlæg: 901
Tilmeldt: 18. nov 2007, 00:25
Geografisk sted: Valby

Gode råd til at få god Support..

Indlæg af sådanUBUNTU »

Linux kræver tålmodighed, indtil man finder ud af det. Systemet har styrker og svagheder som alt andet. Prøv at google nettet og forum efter bedste evne, fortæl hvad du har prøvet og spørg så endelig herinde på forum. Vi vil meget gerne hjælpe. Tonen skal selvfølgelig være venlig herinde på forum. Også i indlæg der opfordrer til en god tone ;). Jeg giver eitreach ret, men vil også gerne tilføje, at jeg bliver glad, når det er lykkedes mig at hjælpe en bruger. Ellers ville jeg ikke bruge tid på det.

God tone, en tak og tålmodighed. Så skal vi nok klare de fleste almindelige problemer.
Jimmyfj
Indlæg: 1712
Tilmeldt: 19. jul 2007, 19:35
Geografisk sted: Nordjylland

Re: Gode råd til at få god Support..

Indlæg af Jimmyfj »

Når jeg skal være helt ærlig, så har jeg også tænkt på at lægge en tråd som denne. Den er, desværre tiltrængt. Og det er med sorg i sindet, at jeg konstaterer dette. For den burde i realiteten være ganske unødvendig. Høflighed og tålmodig burde være et naturligt karaktertræk hos alle, men er det langt fra, hvilket visse indlæg da også bærer præg af. Igen, desværre.

Linux er ikke Windows, og heldigvis. Havde det været det, havde jeg ikke kørt med systemet. Der var jo en årsag til at jeg valgte at skifte Windows ud med noget andet.

Det var mit valg at skifte Windows ud med Linux. Der var ingen, som stod med et gevær og tvang mig til det. Og når valget er mit, så er ansvaret for skiftet også mit. Så det ville da være direkte uhøfligt, for ikke at sige barnligt af mig at give systemet skylden for mine manglende evner til at få tingene til at fungere optimalt.

Google er et godt værktøj i jagten på løsninger. Og du er ikke den første, som har erfaret problemer med hardware under Linux. Men DU mener jeg selvfølgelig nye brugere.

Måske man burde oversætte Ubuntu Code of Conduct og lægge den her på siden.
"OM 100 ÅR ER ALTING GLEMT !"


Ubuntu - Dev-ed.
Linux User # 448500
Artificial Intelligence
Indlæg: 2098
Tilmeldt: 18. nov 2006, 10:21
Geografisk sted: Køge

Gode råd til at få god Support..

Indlæg af Artificial Intelligence »

Two thumbs up!!!
thj01
Indlæg: 2667
Tilmeldt: 21. nov 2006, 10:06
Geografisk sted: Fredericia

Gode råd til at få god Support..

Indlæg af thj01 »

8) 8) Var det det her i mente (sad lige og kedede mig her lørdag aften) 8) 8)

Dette er en tilnærmet oversættelse af Ubuntu community Code of Conduct taget ( http://www.ubuntu.com/community/conduct ) så hvis du vil "underskrive" skal du læse originalen. Jeg har udeladt en del udvikler relaterede ting

Skriv endelig hvis der er sproglige knuder i teksten (lav et citat og marker forslaget til ændring) og sig endelig til hvis du er bedre til at sætte kommaer end jeg er.

Hermed er arbejdet givet videre til Ubuntu samfundet! :wink:


Ubuntu fællesskabets opførsels kodeks

Ubuntu er et afrikansk koncept der betyder ”menneskelighed overfor andre”. Det er ”troen på et universelt bånd der skaber kontakt mellem alle mennesker ved at deles”. Den de samme ideer er centrale i den måde Ubuntu fællesskabet samarbejder. Medlemmer af Ubuntu fællesskabet har brug for at kunne samarbejde effektivt og dette opførsels-kodeks er ”grundreglerne” for dette samarbejde.

Vi valgte navnet Ubuntu for denne distribution, fordi vi tror at det på bedste måde beskriver ønsket om at dele og samarbejde, hvilket er hjertet i Open Source bevægelsen. I den frie softwares verden, samarbejder vi på frivilighedens basis, for at lave software der kan gavne alle. Vi forbedrer det arbejde andre har gjort, som vi har modtaget uden modkrav, og så deler vi vores forbedringer ud på samme vilkår.

Dette samarbejde er afhængig af gode relationer mellem udviklere. For at nå dette mål, er vi blevet enige om følgende opførsels-kodeks til at hjælpe os med, at definere den måde vi ønsker samarbejde skal være i Ubuntu samfundet.

Hvis du ønsker at underskrive dette opførselskodeks kan du underskrive Canonicals dokument her (https://launchpad.net/codeofconduct/1.0.1)

Grund regler

Dette opførselskodeks dækker din opførsel som et medlem af Ubuntu-fællesskabet, i hvilket som helst forum, mailing liste, WIKI, hjemmeside, IRC-channel, install-party, offentlig møde eller privat korrospondence. Ubuntu fællesskabets domstol vil dømme i hvilken som helst uenighed angående medlemmer af Ubuntu fællesskabet.

Vis omtanke

Dit arbejde vil blive brugt af andre og du vil modsat være afhængig af andres arbejde. Enhver beslutning du tager, vil påvirke brugere og kollegaer og vi forventer, at du tager disse forbehold med i betragtning, når du tager beslutninger. (Her står der tekst der kun er til udviklere)

Vis respekt

Ubuntu samfundets medlemmer behandler hinanden med respekt. Alle kan komme med værdifulde bidrage til Ubuntu. Vi er måske ikke altid enige, men uenighed er ikke en undskyldning for dårlig opførsel og dårlige manerer. Vi oplever alle sammen frustrationer nu og da, men vi kan ikke tillade, at den frustration blive til et personligt angreb. Det er vigtigt at huske på, at det ikke er produktivt at være en del af et fællesskab, hvor folk ikke føler sig tilpas eller føler sig truede. Vi forventer, at medlemmer af Ubuntu fællesskabet viser respekt, når man er i kontakt med bidragydere og med andre Ubuntu brugere. Dette gælder også personer udenfor Ubuntu projektet,

Vær samarbejdende

Ubuntu og Fri Software handler om at samarbejde. Samarbejde reducerer dobbeltarbejde i Fri Software verden og den forbedrer kvaliteten af den software der produceres. Du bør sigte efter at arbejde sammen med andre Ubuntu vedligeholdere og det ”mod strømmen” samfund der er interesseret i det arbejde du gør.
(Her står der tekst der kun er henvendt til udviklere)


Konsulter andre når du er uenig.

Uenighed, politisk og teknisk, sker hele tiden og Ubuntu fællesskabet er ingen undtagelse. Det vigtige mål er ikke at undgå uenigheder eller forskellige syn på sagen, men at løse udfordringer konstruktivt. Du bør henvende dig til fællesskabet og fællesskabets procedurer for at søge om vejledning og løse uenigheder. Vi har et ”The Technical Board” og ”Fællesskabs retten”, som begge vil hjælpe med at beslutte Ubuntu's udviklingskurs. Der er også flere ”Projekt Teams” og Team ledere, som måske er i stand til at hjælpe dig med finde den mest acceptable kurs. (Her står der tekst der kun er henvendt til udviklere)

Når du er usikker – så spørg om hjælp

Ingen ved alting og det bliver ikke forventet at nogen er perfekt i Ubuntu fællesskabet. Når man stiller spørgsmål, undgår man mange problemer, så vi opmuntrer til at spørge sig frem. De som bliver spurgt bør være forstående og hjælpsomme. Imidlertidigt bør du når du stiller spørgsmål sørge for at stille det i det rette forum. Off-topic spørgsmål. f.eks. anmodning om hjælp på en udvikler tråd forringer produktiv diskussion.

Træk dig tilbage med omtanke.

Udviklere på alle projekter kommer og går og Ubuntu er ikke anderledes. Når du forlader eller stopper med et projekt, helt eller delvist, så beder vi dig om at du gør det på en, måde der minimere forstyrelser i projektet. Dette betyder at du bør fortælle andre at du stopper og giver det du har arbejdet med til projektet.

Ubuntu fælleskabskodeks er licenseret under Creative Commons Attribution-Share alike 3.0 licens ( http://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/ ). Du må genbruge det til dit eget projekt og modificere det som du ønsker, men tillad venligst andre at bruge dine modifikationer og krediter Ubuntu Projektet.
Forfatter til Ubuntuguiden: http://www.vidas.dk/guides/ubuntuguiden.html

Kører LTS udgaverne.

"It's always easy if you know how to do it."
planet-reptile
Indlæg: 460
Tilmeldt: 18. nov 2007, 02:04

Gode råd til at få god Support..

Indlæg af planet-reptile »

I skal i hvert fald vide at jeg er meget glad for jeres support. Jeg havde siddet i lort til halsen med Ubuntu hvis det ikke var for jer. Så tak for det.
Keep up the good work :D
Hilsen Kim.
Pihl
Indlæg: 1045
Tilmeldt: 13. sep 2006, 15:35
IRC nickname: mpih
Geografisk sted: Århus

Gode råd til at få god Support..

Indlæg af Pihl »

Jeg kan godt forstå, at der kan være nogle frustrationer, når nogle brugere ikke skriver herinde med lige så meget respekt og høflighed, som man burde mene ville være normen for ganske almindelig adfærd.

Men jeg tror også, at man må være realistisk og sige, at den slags brugere vil der altid være.

Så må man som supporter, som i jo i virkeligheden er herinde, huske på sin Code of Conduct, som gælder mere for de daglige brugere herinde end for nogen andre.
Forlad tråden i stedet for at fortsætte en ukonstruktiv diskussion. Vær den 'gode' part. Undgå at at blive hidset op over et fjendtligt svar, men vælg i stedet at svare køligt og fornuftigt tilbage.

Det er i virkeligheden den bedste reklame for Ubuntu, at dens engagerede brugere altid er hjælpsomme eller venlige, selv når det ikke er sympatiske mennesker, man står overfor.
Selvfølgelig er der grænser, men så vælg at trække jer ud af tråden i stedet.

Lær den uvenlige bruger, at med høflighed kommer man længst, og med høflighed får man altid et svar.

@thj01
Kanon med en oversættelse! Hvis det er okay, så vil jeg kopiere din oversættelse (og måske lave nogle få rettelser?), og smide den ind som sticky i de forskellige fora?
thj01
Indlæg: 2667
Tilmeldt: 21. nov 2006, 10:06
Geografisk sted: Fredericia

Gode råd til at få god Support..

Indlæg af thj01 »

jeg tror det bedste vil være at lave et decideret "bruger" kodeks, med dette som skabelon.

Jeg synes der er alt for meget "udvikler" fis i det.

Mit forslag vil være at arbejde videre i denne tråd og så lave det færdigt.

jeg vil gerne have lov til at komme med et udkast først, simpelthen fordi jeg gennem mit arbejde med oversættelsen kom ind i tankegangen (og måske også vil bruge det i en anden sammenhæng)

jeg kigger på teksten igen i aften og så smider jeg et forslag op. så ka vi få det arbejdet ordentligt igennem
Forfatter til Ubuntuguiden: http://www.vidas.dk/guides/ubuntuguiden.html

Kører LTS udgaverne.

"It's always easy if you know how to do it."
Jimmyfj
Indlæg: 1712
Tilmeldt: 19. jul 2007, 19:35
Geografisk sted: Nordjylland

Gode råd til at få god Support..

Indlæg af Jimmyfj »

Den er jeg med på.

Jeg synes også, vi skal have et kodeks a'la Ubuntu Code of Conduct, blot tilpasset brugere og supportere.

Jeg er også enig med Pihl, til dels. Jeg mener ikke, vi skal lukke tråden her, men gøre det arbejde, vi har startet færdigt. Det er en rigtig god ide at udarbejde vores eget adfærds-kodeks, tilpasset danske forhold, men stadig med Ubuntus ånd som det overordnede. Dog skal vi, som Pihl påpeger, passe på ikke at glide med på den dårlige adfærd, men altid forsøge at holde hovedet koldt, og blot svare høfligt og klart, eller forlade tråden og lade andre overtage supporten.

Min begrundelse for ikke at slette tråden er, at vi dermed kan henvise eventuelle nye brugere til denne, og dermed henlede folks opmærksomhed på at vi i Ubuntu Danmark er enige om hvilken adfærd, der er acceptabel i dette forum, og at det er en adfærd alle er enige om skal overholdes af medmenneskelige hensyn, helt i begrebet Ubuntus ånd.
"OM 100 ÅR ER ALTING GLEMT !"


Ubuntu - Dev-ed.
Linux User # 448500
thj01
Indlæg: 2667
Tilmeldt: 21. nov 2006, 10:06
Geografisk sted: Fredericia

Gode råd til at få god Support..

Indlæg af thj01 »

Her er mit omskrivningsforslag

ændringer:

Der er lavet konkrete henvisninger til internettet og afsnittet "Vis omtanke" har fået nogle konkrete uddybninger.

Ubuntudanmark.dk's opførsels kodeks

Dette er en tilrettet version af Ubuntu fællesskabets ”Code of Conduct” ( http://www.ubuntu.com/community/conduct ). Hvis du ønsker at underskrive Ubuntu fællesskabets officielle opførselskodeks kan du underskrive Canonicals dokument her ( https://launchpad.net/codeofconduct/1.0.1 )

Ubuntu er et afrikansk koncept der betyder ”menneskelighed overfor andre”. Det er ”troen på et universelt bånd der skaber kontakt mellem alle mennesker ved at deles”. Den de samme ideer er centrale i den måde Ubuntu fællesskabet samarbejder. Medlemmer af Ubuntu fællesskabet har brug for at kunne samarbejde effektivt og dette opførsels-kodeks er ”grundreglerne” for dette samarbejde.

Vi valgte navnet Ubuntu for denne distribution, fordi vi tror at det på bedste måde beskriver ønsket om at dele og samarbejde, hvilket er hjertet i Open Source bevægelsen. I ”Fri Software” verdenen, samarbejder vi på frivillighedens basis, for at lave software der kan gavne alle. Vi forbedrer det arbejde andre har gjort, som vi har modtaget uden modkrav, og så deler vi vores forbedringer ud på samme vilkår.

Dette samarbejde er afhængig af gode relationer mellem udviklere. For at nå dette mål, er vi blevet enige om følgende opførsels-kodeks til at hjælpe os med, at definere den måde vi ønsker samarbejde skal være i Ubuntu samfundet.


Grund regler

Dette opførselskodeks dækker din opførsel som et medlem af Ubuntu-fællesskabet, i hvilket som helst forum, mailing liste, WIKI, hjemmeside, IRC-channel, install-party, offentlig møde eller privat korrospondence.


Vis omtanke

Dine svar på forum vil blive brugt af andre og du vil modsat være afhængig af hjælp på dine spørgsmål. Ethvert svar du giver kan blive brugt af andre og vi forventer, at du tager disse forbehold med i betragtning, når du tager svarer på et indlæg. Hvis du er i tvivl om det så skriv det.

Skriv konkrete overskrifter på dine indlæg. Overskriften ”problemer med Nvidia grafik” er bedre end ”HJÆÆÆÆÆÆLP”. Husk at tjekke efter om der ikke ligger et tidligere svar på tilsvarende spørgsmål. Har du gjort dit forarbejde bliver hjælpen bedre.

Tal ordentligt. Der er mange brugere på forum og de kommer fra alle aldersgrupper. Kig dine indlæg igennem en ekstra gang før du sender dem. Er det det ordentligt sprog? Er der mange slå/stavefejl (der er automatisk stavekontrol i Firefox)? Det vil være ærgerligt hvis det er ens sprogbrug der får andre brugere til at opgive eller ignorere ens spørgsmål.


Vis respekt

Ubuntu samfundets medlemmer behandler hinanden med respekt og alle kan komme med værdifulde bidrage til Ubuntu. Vi er måske ikke altid enige, men uenighed er ikke en undskyldning for dårlig opførsel og dårlige manerer. Vi oplever alle sammen frustrationer nu og da, men vi kan ikke tillade, at den frustration blive til et personligt angreb. Det er vigtigt at huske på, at det ikke er produktivt at være en del af et fællesskab, hvor folk ikke føler sig tilpas eller føler sig truede. Vi forventer, at medlemmer af Ubuntu fællesskabet viser respekt, når man er i kontakt med bidragydere og med andre Ubuntu brugere. Dette gælder også personer udenfor Ubuntu projektet,


Vær samarbejdende

Ubuntu og Fri Software handler om at samarbejde. Samarbejde reducerer dobbeltarbejde i ”Fri Software” verdenen og den forbedrer kvaliteten af den software der produceres. Hvis du har opdaget en smart ting eller ved hvordan man gør noget så lav en guide, eller vær med til at gøre de eksisterende guides bedre.


Konsulter andre når du er uenig.

Uenighed, politisk og teknisk, sker hele tiden og Ubuntu fællesskabet er ingen undtagelse. Det vigtige mål er ikke at undgå uenigheder eller forskellige syn på sagen, men at løse udfordringer konstruktivt. Hvis du ikke kan finde en løsning her på forum kan du søge hjælp på http://www.ubuntuforums.org ved at registrere dig der. Du er en del af et verdensomspændende projekt og der er mange i det verdensomspændende Ubuntu-fællesskab


Når du er usikker – så spørg om hjælp

Ingen ved alting og det bliver ikke forventet at nogen er perfekt i Ubuntu fællesskabet. Når man stiller spørgsmål, undgår man mange problemer, så vi opmuntrer til at spørge sig frem. De som bliver spurgt er normalt forstående og hjælpsomme. I midlertidigt bør du når du stiller spørgsmål sørge for at stille det i det rette forum. Off-topic spørgsmål og ikke relevante indlæg kan forringe en produktiv diskussion og i værste fald ødelægge og stoppe den.

Velkommen til Ubuntudanmark.dk

Dokumentet er oversat/tilpasset af. Thomas Jensen (thj01)
Senest rettet af thj01 4. dec 2007, 11:40, rettet i alt 3 gange.
Forfatter til Ubuntuguiden: http://www.vidas.dk/guides/ubuntuguiden.html

Kører LTS udgaverne.

"It's always easy if you know how to do it."
Wrapper
Indlæg: 777
Tilmeldt: 20. nov 2006, 21:04
Geografisk sted: Århus, Denmark

Gode råd til at få god Support..

Indlæg af Wrapper »

well done thj01
Billede

Billede
thj01
Indlæg: 2667
Tilmeldt: 21. nov 2006, 10:06
Geografisk sted: Fredericia

Gode råd til at få god Support..

Indlæg af thj01 »

jeg er mest bekymret for om nogle af formuleringerne er for platte eller for kringlede.

Det skal helst være et "No BS" dokument som opfylder KISS (Keep It Simple Stupid) konceptet.
Forfatter til Ubuntuguiden: http://www.vidas.dk/guides/ubuntuguiden.html

Kører LTS udgaverne.

"It's always easy if you know how to do it."
Jimmyfj
Indlæg: 1712
Tilmeldt: 19. jul 2007, 19:35
Geografisk sted: Nordjylland

Gode råd til at få god Support..

Indlæg af Jimmyfj »

Rigtig flot arbejde - Please gør den sticky på forsiden så vi alle kan henvise direkte til den.
"OM 100 ÅR ER ALTING GLEMT !"


Ubuntu - Dev-ed.
Linux User # 448500
thj01
Indlæg: 2667
Tilmeldt: 21. nov 2006, 10:06
Geografisk sted: Fredericia

Gode råd til at få god Support..

Indlæg af thj01 »

skulle den gøres til en sticky eller hvad???
Forfatter til Ubuntuguiden: http://www.vidas.dk/guides/ubuntuguiden.html

Kører LTS udgaverne.

"It's always easy if you know how to do it."
thj01
Indlæg: 2667
Tilmeldt: 21. nov 2006, 10:06
Geografisk sted: Fredericia

Gode råd til at få god Support..

Indlæg af thj01 »

Jeg har rettet nogle sproglige forknudringer :wink:

Ubuntudanmark.dk's opførsels kodeks

Dette er en tilrettet version af Ubuntu fællesskabets ”Code of Conduct” ( http://www.ubuntu.com/community/conduct ). Hvis du ønsker at underskrive Ubuntu fællesskabets officielle opførselskodeks kan du underskrive Canonicals dokument her ( https://launchpad.net/codeofconduct/1.0.1 )

Ubuntu er et afrikansk koncept der betyder ”menneskelighed overfor andre”. Det er ”troen på et universelt bånd der skaber kontakt mellem alle mennesker ved at deles”. Den de samme ideer er centrale i den måde Ubuntu fællesskabet samarbejder. Medlemmer af Ubuntu fællesskabet har brug for at kunne samarbejde effektivt og dette opførsels-kodeks er ”grundreglerne” for samarbejdet.

Vi valgte navnet Ubuntu for denne distribution, fordi vi tror at det på bedste måde beskriver ønsket om at dele og samarbejde, hvilket er hjertet i Open Source bevægelsen. I ”Fri Software” verdenen, samarbejder vi på frivillighedens basis, for at lave software der kan gavne alle. Vi forbedrer det arbejde andre har gjort og som vi har modtaget uden modkrav, og så deler vi vores forbedringer ud på samme vilkår.

Dette samarbejde er afhængig af gode relationer mellem udviklere. For at nå dette mål, er vi blevet enige om følgende opførsels-kodeks til at hjælpe os med, at definere den måde vi ønsker samarbejde skal være i Ubuntu samfundet.


Grund regler

Dette opførselskodeks dækker din opførsel som et medlem af Ubuntu-fællesskabet, i hvilket som helst forum, mailing liste, WIKI, hjemmeside, IRC-channel, install-party, offentlig møde eller privat korrospondence.


Vis omtanke

Dine svar på forum vil blive brugt af andre og du vil modsat være afhængig af hjælp på dine spørgsmål. Ethvert svar du giver kan blive brugt af andre og vi forventer, at du tager disse forbehold med i betragtning, når du svarer på et indlæg. Hvis du er i tvivl om det så skriv det.

Skriv konkrete overskrifter på dine indlæg. Overskriften ”problemer med Nvidia grafik” er bedre end ”HJÆÆÆÆÆÆLP”. Husk at tjekke efter om der ikke ligger et tidligere svar på tilsvarende spørgsmål. Har du gjort dit forarbejde bliver hjælpen bedre.

Tal ordentligt. Der er mange brugere på forum og de kommer fra alle aldersgrupper og samfundslag. Kig dine indlæg igennem en ekstra gang før du sender dem. Er det det ordentligt sprog? Er der mange slå/stavefejl (der er automatisk stavekontrol i Firefox)? Har du huske at sætte komma og punktum? Det vil være ærgerligt hvis det er ens sprogbrug der får andre brugere til at opgive eller ignorere ens spørgsmål.


Vis respekt

Ubuntu samfundets medlemmer behandler hinanden med respekt og alle kan komme med værdifulde bidrage til Ubuntu. Vi er måske ikke altid enige, men uenighed er ikke en undskyldning for dårlig opførsel og dårlige manerer. Vi oplever alle sammen frustrationer nu og da, men vi kan ikke tillade, at den frustration blive til et personligt angreb. Det er vigtigt at huske på, at det ikke er produktivt at være en del af et fællesskab, hvor folk ikke føler sig tilpas eller føler sig truede. Vi forventer, at medlemmer af Ubuntu fællesskabet viser respekt, når man er i kontakt med bidragydere og med andre Ubuntu brugere. Dette gælder også personer udenfor Ubuntu projektet,


Vær samarbejdende

Ubuntu og Fri Software handler om at samarbejde. Samarbejde reducerer dobbeltarbejde i ”Fri Software” verdenen og den forbedrer kvaliteten af den software der produceres. Hvis du har opdaget en smart ting eller ved hvordan man gør noget så lav en guide, eller vær med til at gøre de eksisterende guides bedre.


Konsulter andre når du er uenig.

Uenighed, politisk og teknisk, sker hele tiden og Ubuntu fællesskabet er ingen undtagelse. Det vigtige mål er ikke at undgå uenigheder eller forskellige syn på sagen, men at løse udfordringer konstruktivt. Hvis du ikke kan finde en løsning her på forum kan du søge hjælp på http://www.ubuntuforums.org ved at registrere dig der. Du er en del af et verdensomspændende projekt og der er mange i det verdensomspændende Ubuntu-fællesskab


Når du er usikker – så spørg om hjælp

Ingen ved alting og det bliver ikke forventet at nogen er perfekt i Ubuntu fællesskabet. Når man stiller spørgsmål, undgår man mange problemer, så vi opmuntrer til at spørge sig frem. De som bliver spurgt er normalt forstående og hjælpsomme. I midlertidigt bør du når du stiller spørgsmål sørge for at stille det i det rette forum. Off-topic spørgsmål og ikke relevante indlæg kan forringe en produktiv diskussion og i værste fald ødelægge og stoppe den.

Velkommen til Ubuntudanmark.dk

Dokumentet er oversat/tilpasset af. Thomas Jensen, fredericia a.k.a. thj01
Forfatter til Ubuntuguiden: http://www.vidas.dk/guides/ubuntuguiden.html

Kører LTS udgaverne.

"It's always easy if you know how to do it."