Ubuntu på laptop - slides din harddisk hurtigt?

Har du en guide til en funktion eller et program? Har du tips og trick, som du gerne vil dele med andre? Post dem her.
sådanUBUNTU
Indlæg: 901
Tilmeldt: 18. nov 2007, 00:25
Geografisk sted: Valby

Ubuntu på laptop - slides din harddisk hurtigt?

Indlæg af sådanUBUNTU »

---------------------------------------------------
Denne tråd er lang og uoverskuelig. De nedenstående poster indeholder en diskussion af et problem vedr. bl.a. dårlig firmware fra harddiskproducenter. Vi har diskuteret forskellige løsninger, og i fællesskab har vi fundet frem til én løsning som kan anbefales generelt.

En velegnet løsning, som der er bred konsensus omkring i dette forum, findes under punktet "Strømstyring til harddisken" i tråden "nedsæt strømforbruger på din bærbare":

https://ubuntudanmark.dk/forum/viewtopic.php?t=1491.

Jeg vil bede dig om ikke at lade dig skræmme. Problemet er ikke så alvorligt, som fremgår af de første poster i denne tråd! Hvis du anvender Ubuntu på en laptop, er det dog værd at tjekke linket ovenfor :)
----------------------------------------------------










Diverse guides på nettet fortæller, at ubuntu i visse tilfælde slider harddisken på bærbare temmeligt hurtigt. Hvis du er uheldig kan din harddisk stå af efter mindre end 2 år! Dette er nok til, at jeg vil gøre særligt opmærksom på problemstillingen, selvom den også er omtalt i en anden tråd.

Bemærk: Dette er ikke udelukkende en skræmmekampagne, men faktisk et problem som ubuntu har kendt til siden Dapper Drake-udgivelsen uden at fikse det. Det er ikke Ubuntu's "skyld", at nedslidningen sker, men IMHO bør de forholde sig til problemet alligevel. Ellers er de indirekte skyldige.

Der kan være flere grunde til at den er gal:

1) Fabriksindstillingerne af harddisken. Ubuntu skrider ikke ind over for uheldig firmware. (Det var fejlen i mit tilfælde)

2) At laptop-mode er aktiveret. Dette er ikke standard i ubuntu, men måske du har aktiveret laptop-mode selv :)!

3) Processer der parkerer og opstarter harddisken kontinuerligt.

Jeg har selv opdaget at den var gal på min maskine!

Test din harddisk:
installer pakken smartmontools:

Kode: Vælg alt

sudo aptitude install smartmontools


kør kommandoen:

Kode: Vælg alt

sudo smartctl -a /dev/sda | grep Load_Cycle_Count


Du får et output, der minder om dette:

Kode: Vælg alt

193 Load_Cycle_Count        0x0012   093   093   000    Old_age   Always       -      72888


Det er det sidste tal, du skal bide mærke i. Gentag kommandoen efter ca. 15 minutter. Hvis tallet er steget med ca. 7 eller mere, bør du nok nærlæse guiden (se link nedenfor)

https://ubuntudanmark.dk/forum/viewtopic.php?t=1491

Her er problemstillingen diskuteret med to forskellige løsningsforslag:

thj01 skrev:Forslaget i http://www.theinquirer.net/gb/inquirer/news/2007/10/31/ubuntu-eats-lappy-hard-drive er at lave 3 filer (99-hdd-spin-fix.sh) med indholdet

sudo gedit /etc/acpi/suspend.d/99-hdd-spin-fix.sh
sudo gedit /etc/acpi/resume.d/99-hdd-spin-fix.sh
sudo gedit /etc/acpi/start.d/99-hdd-spin-fix.sh

I hver fil kopieres følgende ind

#!/bin/sh
hdparm -B 255 /dev/sda


Ved at gøre dette fjerner man fuldstændig apm fra Hd'en.


Alternativt kan man aktivere laptop-mode med strømstyring, der overruler BIOS-indstillingerne. Dette er nok at anbefale for de fleste. Se guiden.
Senest rettet af sådanUBUNTU 4. dec 2007, 20:45, rettet i alt 1 gang.
Volle
Indlæg: 334
Tilmeldt: 19. maj 2007, 08:23
Geografisk sted: Odense

Ubuntu på laptop - slides din harddisk hurtigt?

Indlæg af Volle »

generalt er acpi ikke velfungerende i Ubuntu(linux) lidt ærgerligt egentligt, for os med bærbare. Hjælper det at aktivere laptop mode ?
Efter dvale-suspend kan min ikke rigtig boote helt op, det bedste resultat er med en blank sort skærm.
Mvh Volle
Hardy Heron 8.04 - Compiz Fusion på Zepto 6214
sådanUBUNTU
Indlæg: 901
Tilmeldt: 18. nov 2007, 00:25
Geografisk sted: Valby

Ubuntu på laptop - slides din harddisk hurtigt?

Indlæg af sådanUBUNTU »

Jeg har aktiveret laptop-mode ved hjælp af thj01's guide (https://ubuntudanmark.dk/forum/viewtopic.php?t=1491) . Det ser ud til at virke fint. Standby og dvale virker fint på min bærbare. Men det er også en Thinkpad (R50) som jo er kendt for at være god til linux.
thj01
Indlæg: 2667
Tilmeldt: 21. nov 2006, 10:06
Geografisk sted: Fredericia

Ubuntu på laptop - slides din harddisk hurtigt?

Indlæg af thj01 »

Problemet er bare mere speget end som så.

Der er flere ting der slider end bare lige clock cykles. Varme slider på drevet og hvis man ikke har en form for "kontrol" over dette kan man brænde drevet af - især i bærbare som er meget kompakte og "gode" til at isolere for varme (ingen af os gider at hve brændt lårene af)

Så hvis man aktiverer APM så risikerer man at slide drevet angående parkering, men deaktiverer man det risikerer man at "brænde" det af.

Problemet er 3 delt : Styresystemet bruger BIOS der styrer HD's firmaware.

Ubuntu teamet har valgt standpunktet at producenterne af de bærbare ved hvad de gør når de kombinerer harddiske og BIOS. Altså hvis en BIOS og Firmware laver mange clockcycles så er det bevidst. (og det burde det også være)

There's certainly an argument that we should work around BIOSes, but in general our assumption has been that your hardware manufacturer has a better idea what your computer is capable of than we do. If a laptop manufacturer configures your drive to save power at the cost of life expectancy, then that's probably something you should ask your laptop manufacturer about.

http://www.advogato.org/person/mjg59/diary/82.html


NB Dette kan være et problem ligegyldigt om man har sat laptopmode til eller ej. Sagt på en anden måde - Det er BIOS og firmware der styrer det


hvad er løsningen så?

Følgende tråd på ubuntuforums opsumerer meget godt (og uddybende)

http://ubuntuforums.org/showthread.php?t=591503

Den fortæller:

man kan lave et "ugly" fix

dvs fjerne strømstyringen helt

sudo hdparm -B 255 /dev/sda (strømstyringen) og sudo hdparm -S 0 (stoppe drevet rotation)

der er en lang udredning her

http://ubuntuforums.org/showpost.php?p= ... stcount=26


Hvad har jeg gjort.

jeg undersøgte min computer ved forskellige hdparm -B værdier når jeg arbejder normalt på den.

sudo hdparm -B 1 /dev/sda

bemærkninger: harddisken går i stå efter ca 1 minut og laver gentagne parkeringer af skrivehovedet - dvs tallet stiger voldsomt


sudo hdparm -B 128 /dev/sda -> 10 min = 11 cycles

harddisken kører konstant men hovedet parkerer ofte


Sudo hdparm -B 160 /dev/sda -> 10 min = cycles 8


sudo hdparm -B 192 /dev/sda -> 10 min = 0 cykles

harddisken kører i 5-10 min - hovet parkeres sjældent

1. hvis jeg starter fra batteri kører jeg kommandoen "sudo hdparm -B 192 /dev/sda"

jeg har gjort det til fast opstart og indsat følgende i /etc/hdparm.conf

$sudo gedit /etc/hdparm.conf

indsat følgende i bunden af filen

/dev/sda {
apm = 192
}

$sudo update-rc.d hdparm defaults


det virker dog ikke når man starter med batteri - øv

PS: jeg har haft maskinen igang i 55 minutter og på den tid er clock cyklen steget med 1. årsagen er at der ingen HD aktivitet var mens jeg skrev denne tekst - den eneste grund til at den steg med 1 var at jeg tjekkede antallet igen :-)
Forfatter til Ubuntuguiden: http://www.vidas.dk/guides/ubuntuguiden.html

Kører LTS udgaverne.

"It's always easy if you know how to do it."
sådanUBUNTU
Indlæg: 901
Tilmeldt: 18. nov 2007, 00:25
Geografisk sted: Valby

Ubuntu på laptop - slides din harddisk hurtigt?

Indlæg af sådanUBUNTU »

Skal det så forstås sådan, at CONTROL_HD_POWERMGMT=1 -indstillingen i laptop-mode.conf ikke kan anbefales? Med denne indstilling ser det ud til at clockcycles er bremset på min computer. Jeg har for længst slettet "99-hdd-spin-fix.sh"

Godt du kan moderere mit hysteri :) thj01. Jeg vil jo heller ikke brænde harddisken af. Synes dog at det er noget rod manuelt at skulle køre kommandoer ved opstart fra batteri.
thj01
Indlæg: 2667
Tilmeldt: 21. nov 2006, 10:06
Geografisk sted: Fredericia

Ubuntu på laptop - slides din harddisk hurtigt?

Indlæg af thj01 »

Det hele virker fint, hvis man bare ikke starter UDEN strøm. Og hvorfor det så ikke virker der har jeg ingen anelse om. Men jeg har ikke kunnet finde nogen "løsning" på det problem.

Det hjælper ikke engang at lægge det ind i /etc/rc.local

men jeg overlever det. I det mindste kan jeg med ubuntu redde min HD fra BIOS og firmwares ødelæggelser - jeg har ikke undersøgt om windows laver "skader".
Forfatter til Ubuntuguiden: http://www.vidas.dk/guides/ubuntuguiden.html

Kører LTS udgaverne.

"It's always easy if you know how to do it."
sådanUBUNTU
Indlæg: 901
Tilmeldt: 18. nov 2007, 00:25
Geografisk sted: Valby

Ubuntu på laptop - slides din harddisk hurtigt?

Indlæg af sådanUBUNTU »

Jeg spørger lige på en anden måde: Har du stadig CONTROL_HD_POWERMGMT=1 aktiveret i laptop-mode, eller nøjes du med tweaket i hdparm?
thj01
Indlæg: 2667
Tilmeldt: 21. nov 2006, 10:06
Geografisk sted: Fredericia

Ubuntu på laptop - slides din harddisk hurtigt?

Indlæg af thj01 »

yepz
Forfatter til Ubuntuguiden: http://www.vidas.dk/guides/ubuntuguiden.html

Kører LTS udgaverne.

"It's always easy if you know how to do it."
sådanUBUNTU
Indlæg: 901
Tilmeldt: 18. nov 2007, 00:25
Geografisk sted: Valby

Ubuntu på laptop - slides din harddisk hurtigt?

Indlæg af sådanUBUNTU »

yepz :?: til hvad? Det var et spørgsmål med to valgmuligheder.

hvad er forskellen på en pingvin? de går hverken med slips.

uddyb venligst svaret...
Revorge
Indlæg: 9
Tilmeldt: 22. nov 2007, 16:25

Ubuntu på laptop - slides din harddisk hurtigt?

Indlæg af Revorge »

Jeg er helt ny indenfor Ubuntu / Linux verdenen, men har dog en del tidligere erfaring fra Freebsd / Unix. Jeg har netop bestilt en bærbar, som jeg egentligt havde tænkt, at der skulle smides Ubuntu på.

Denne tråd har dog gjort mig lidt i tvivl, om jeg skal holde mig til den plan, da jeg jo nødigt vil slide et nyt stykke hardware unødigt, men samtidigt meget gerne vil lære / eksperimentere med en linux desktop, og forhåbentligt lære noget nyt, og så elsker jeg tanken om åben og fri software.

- Jeg kan se, at der i dag er kommet et nyt "Fix" af problemet, som jeg udfra min sparsomme viden, synes ser rimeligt fornuftigt - http://ubuntuforums.org/showpost.php?p= ... stcount=26 da det slår power management fra, når maskinen er til strøm, og sætter det moderat når maskinen er på batteri.

Hvis dette også lyder, som en fornuftigt løsning for jer andre, så vil jeg trykt hoppe ud i at prøve Ubuntu, og så benytte ovenstående fix, hvis maskinen lider af problemet.

- Forøvrigt rigtigt rart, at der er et dansk community for ubuntu brugere, og nybegyndere...
Artificial Intelligence
Indlæg: 2098
Tilmeldt: 18. nov 2006, 10:21
Geografisk sted: Køge

Ubuntu på laptop - slides din harddisk hurtigt?

Indlæg af Artificial Intelligence »

Revorge, så vidt jeg ved er det ikke kun et problem i Ubuntu og i linucx generelt, men også i Windows og andre styresystemer. Eller retter og sagt; et manufacture problem fra hardware udgiverene, som man vil komme til livs.
Revorge
Indlæg: 9
Tilmeldt: 22. nov 2007, 16:25

Ubuntu på laptop - slides din harddisk hurtigt?

Indlæg af Revorge »

Artificial Intelligence skrev:Revorge, så vidt jeg ved er det ikke kun et problem i Ubuntu og i linucx generelt, men også i Windows og andre styresystemer. Eller retter og sagt; et manufacture problem fra hardware udgiverene, som man vil komme til livs.


Ja, jeg er klar over, at problemet opstår grundet producenternes egne indstillinger, i enten hdd firmware eller bios, men såvidt jeg har forstået det, så "overrider" / annullere MS Windows producenternes indstillinger til noget mere "Rimeligt". Desuden så skriver Windows mindre til harddisken i "Idle" tilstand, da Windows imodsætning til Ubuntu, ikke skriver til logfilerne med meget små intervaller, og disken spinner derfor ikke op og ned hele tiden.

- Det er muligt, at jeg er galt på den, - jeg er på ingen måde ekspert i hvordan 2.5 hdds fungere, eller hvordan windows eller ubuntu gør i forhold til dette. Det er bare sådan jeg tolker, det som jeg har kunne læse mig frem til.
sådanUBUNTU
Indlæg: 901
Tilmeldt: 18. nov 2007, 00:25
Geografisk sted: Valby

Ubuntu på laptop - slides din harddisk hurtigt?

Indlæg af sådanUBUNTU »

Hej revorge

Det lyder da umiddelbart som et fint (og logisk) patch. Det tror jeg, at jeg vil snuppe. Ikke at jeg ved mere om emnet end jeg har kunnet google mig til, og hvad Thj01 har bidraget med. Gode inputs.

Jeg har på fornemmelsen, at det ikke var helt hen i skoven, at jeg bragte emnet op. Nu er denne tråd dog ved at være temmelig rodet. Hvis man bare dumper ind på tråden, bliver man jo skræmt over kompleksiteten og risikoen for at smadre sit hardware, hvis man installerer Ubuntu. Og det er en skam, når det er sådan et dejligt system. (Så installér du bare, Revorge).

Kan man ikke få flyttet denne tråd over i "Tekniske spørgsmål generelt" og så lave en overskuelig og afbalanceret trin-for-trin vejledning i how-to-sektionen? Personligt stemmer jeg for en guide, der læner sig op ad Revorge's bud - forudsat at det virker.

Det er dog væsentligt, at der er en form for enighed om, hvordan guiden skal se ud, så det ikke bliver en endeløs diskussion. Og hvem der skal være "redaktør" på tråden. Jeg melder dog selv hus forbi.

Og skal vi ikke droppe diskussionen om det er Ubuntus "skyld"? Det er da lige meget, hvis hardwaren slides op.
Revorge
Indlæg: 9
Tilmeldt: 22. nov 2007, 16:25

Ubuntu på laptop - slides din harddisk hurtigt?

Indlæg af Revorge »

Lyder som en rigtigt god ide.

Således at problemstillingen bliver præsenteret, nogenlunde overskueligt og løsningen ligeså, således at folk der ligesom mig, er "nyankommen" og vil have Ubuntu på deres laptop, ikke bliver skræmt væk med det samme.

Personligt håber jeg stadig lidt på, at problemet ikke bliver aktuelt for mig, men det gør det jo nok, hehe. Jeg har læst mig frem til, at jeg også skal have opdateret "Alsa" for at få lyd på maskinen, og hvis jeg ikke havde lidt "Terminal / shell" erfaring fra Unix, i forvejen. Så var jeg da nok allerede nu, inden at have givet Ubuntu en reel chance, hoppet direkte på en MS Windows installation. Dette kan forøvrigt stadig ske, da selve "desktoppen" skal være meget lige til, da min kæreste der kun kender til Windows, også skal kunne bruge maskinen uden besværligheder.
thj01
Indlæg: 2667
Tilmeldt: 21. nov 2006, 10:06
Geografisk sted: Fredericia

Ubuntu på laptop - slides din harddisk hurtigt?

Indlæg af thj01 »

Ubuntudanmark - sorry jeg læste det som et og. Jeg har prøvet ALT det jeg har skrevet og har det stadig kørende.

Men nu er der åbenbart fundet en holdbar løsning som revorge har fundet frem til.

Den skal arbejdes igennem i weekenden.

Nå men den lange vandring burde nok ende i en komplet - sæt strømmen ned tråd
Forfatter til Ubuntuguiden: http://www.vidas.dk/guides/ubuntuguiden.html

Kører LTS udgaverne.

"It's always easy if you know how to do it."