Først skal vi bruge et program der kan styre import fra kameraet - Gphoto2.
Kode: Vælg alt
sudo apt-get install gphoto2
Canon EOS 350D er allerede "kendt" af Gphoto2, men det er f.eks. EOS 400D ikke - nedenstående procedure vil også kunne bruges til andre digitalkameraer, men i eksemplet her bruger vi mit EOS 400D
1) Tilslut kameraet til USB, og tænd det. Sæt det evt. til "play" hvis det er nødvendigt for at kunne overføre billeder. Når der er forbindelse skriver du følgende i en terminal:
Kode: Vælg alt
sudo lsusb | grep Canon
På den måde finder vi usb-enheder der melder de hedder noget med "Canon" - Har du et andet kamera skriver du noget der passer bedre, f.eks. "nikon", "samsung" eller hvad du nu har
I mit tilfælde returnerer det følgende:
Kode: Vælg alt
Bus 001 Device 008: ID 04a9:3110 Canon, Inc
Bus 001 Device 008 er hardwareadressen, 04a9 er idVendor, 3110 er idProduct. Altså hvem der har lavet kameraet, og hvilket kamera det er - Disse skal vi gemme.
For at Gphoto2 kan "lære" kameraet, skal vi redigere filen der bestemmer hvad programmet kender:
Kode: Vælg alt
gksudo gedit /etc/udev/rules.d/45-libgphoto2.rules
I bunden af den (meget) lange fil tilføjer du følgende:
Kode: Vælg alt
SYSFS{idVendor}=="04a9", SYSFS{idProduct}=="3110", MODE="0660", GROUP="plugdev"
Har du tilsluttet et andet kamera, skifter du naturligvis "idVendor" og "idProduct" til de respektive værdier du fik frem længere opppe
Når filen er tilrettet og gemt, skal vi genstarte udev:
sudo /etc/init.d/udev restart
Tag kameraet fra, og tilslut det igen. Nu skulle du kunne importere dine fotos med Gphoto2!