Hvad fik jer igang med Ubuntu?

[Jønse]

Jeg begyndte at bruge Debian (den variant af Linux, som Ubuntu bygger på) pga. af VISTA'en.

Det var, og er med undtagelse af Windows ME, den mest ringe udgave af Windows jeg nogensinde har set, og ligesom dig har jeg også brugt hele rækken af Windows. Jeg tror endda at jeg kan huske nogle af de gamle DOS-kommandoer.

Med Debian er det sjove så nu, at jeg er begyndt at kede mig lidt, fordi den virker hver gang jeg trykker på knappen. Efter næsten 2 år har jeg ikke prøvet én eneste gang at computeren ikke kan starte, noget der ellers næsten var dagligdag for mig på Windows. Så selv hvis man regner de 6 måneder med det tog at "lærer Linux", så sparer jeg tid nu.

Men det handler jo om at bruge det system der passer bedst til de behov man har hele vejen rundt, og hvis ikke man er parat til at lærer nyt, så er Linux ikke vejen frem.

Jeg kan i øvrigt hanvise til en spænende artikel, der meget godt rammer hovedet på sømmet:
http://linux.oneandoneis2.org/LNW.htm

Hilsen Nicky

Fin artikkel!

[zob]

Som så mange andre en blanding af nysgerrighed og generel utilfredshed med windows. Egentlig har jeg også været glad for windows på mange punkter, det var mest pga af den manglende stabilitet og vira og den slags. Men jeg har da stadig en windowspartition som jeg helst undgår men som jeg bruger til den software jeg har til musikproduktion.
Da jeg så skiftede opdagede jeg at man fik lidt ekstra med i hatten. Systemer der kører hurtigere, større brugervenlighed (hvis du spørger mig, og det gjorde du jo), bedre support (som her og ubuntuforums.org), og mere forståelse for og indflydelse på, hvordan ens computer fungerer.

Nu ved jeg ikke om det er nødvendigt at gå i detaljer med lige præcis dine bekymringer, for det virker jo lidt som om at du er forduftet igen, men i tilfælde af at du stadig lytter med, vil jeg da gerne adressere nogle af de punkter hvor du har oplevet problemer.

Det første der slog mig var at hele tiden og igen skulle bruge Terminalen og skrive diverse tekst linier/kommandoer i den. Noget jeg hurtigt fandt voldsomt irriterende. Hvad er der nu galt med almindelig point and click?

Der er faktisk intet i vejen med point'n click. Det er bare lettere og mindre fejlbefængt i supportsammenhæng, som f.eks. her på forum at fortælle en bruger "skriv: sudo apt-get install audacity" end at skrive "Klik på menuen programmer på øverste panel, klik derefter på ubuntu softwarecenter, søg her i øverste højre hjørne på audacity, klik på installér" (og det var endda et let eksempel - jeg skånede mig selv). Som du måske kan se er det første eksempel både lettere at skrive og at udføre og der opstår færre fejl og tvivlsspørgsmål.

Vi er jo vænnet til at tingene downloades og så klikker man på installer eller *.exe hvis man vil installere programmet...

Lidt i forlængelse af sidste punkt... I stedet for at åbne en browser, google "audacity", finde det rigtige link til deres hjemmeside (og ikke et eller andet spyware befændt skidt), finde den rigtige fil at downloade (32 bit, 64 bit, windows 7, windows vista, windows xp, etc, etc). Downloade exe fil. Gemme et sted hvor man kan finde den igen. Dobbeltklikke på exe-fil. Gennemgå installationsproces med tilhørende spørgsmål, som er fremgangsmåden på windows, så er hele processen på linux altså "åbn en terminal og skriv: sudo apt-get install audacity". Jeg ved godt det kan forekomme mere besværligt i begyndelsen, men det ER et spørgsmål om tilvænning.

Nvidias grafikkort finder... altså den hvor man bare klikker og så finder den selv ens OS og finder ud af om man har den nyeste driver... det virkede ikke med Ubuntu... wtf?

Igen du behøver ikke absolut at surfe rundt efter en driver til dit nvidia-kort som det er nødvendigt på windows. Du åbner bare System-Administration-Yderligere drivere og vælger den driver du gerne vil bruge. Eller du bruger den open-source driver der automatisk blev installeret da du installerede ubuntu. Dog må jeg indrømme at lige præcis driver-området ofte kan være en svaghed da hardwareproducenterne ikke synes at kunne profitere på at give en anstændig support til linux ved enten selv at skrive gode drivers eller ved at gøre dem open-source så andre kan skrive dem. Derfor bør man være mere kritisk når man køber hardware til linux (det gælder dog næsten udelukkende perifær hardware såsom printere, scannere, webcams og til tider lydkort og grafikkort - cpu og ram og den slags er altid understøttet endda i langt større omfang end på windows).

Når man surfer på nettet, så vil man støde på sider der ikke understøtter Ubuntu

Jeg tror ikke der som sådan er sider der ikke understøtter ubuntu. Men der er sider der ikke understøtter andre browsere end internet explorer, men det er sgu da også langt ude. Der er også desværre også sider (som tv2 sputnik) der bruger microsofts silverligt teknologi i stedet for flash og derfor ikke kan bruges på linux, jeg er ikke stødt på mange, men sputnik er et godt eksempel. For så vidt også et tegn på at der desværre ikke er linuxbrugere nok endnu til at det betyder noget for webudviklerne sådanne steder om de bruger flash eller silverlight.

Det andet jeg fandt ud af var, at ville jeg køre diverse Windows programmer...

Korrekt. Linux kan ikke umiddelbart køre windowsprogrammer. Det samme gælder også den anden vej rundt og for så vidt også mellem mac og windows.

studsede dog lidt over tingene da jeg skulle vælge filsystem og tænkte... hvilket indflydelse vil det mon få for noget som helst?

Hvis man bare gør som der bliver sagt, vælger den standard filsystemet (ext4), ligesom windows vælger NTFS. Men både under windows installation og ubuntuinstallation kan man vælge et andet. Måske lidt enklere i windows, da det kun understøtter et par stykker. Til gengæld større frihed i linux.

...tilbage til Windows 7 64bit. Den virker med alt hvad jeg har brug for.

Hvis du er tilfreds med windows, har råd, har en computer der kan trække det, og ikke er bekymret over vira og den slags, kan jeg bestemt ikke se nogen grund at du skulle skifte til ubuntu eller en anden linux-distro, men mindre det var motiveret af en eller anden personlig overbevisning om open-source og de bredere perspektiver i forhold til samfundet, som også andre har nævnt som en motiverende faktor.

Afslutningvis synes jeg ikke du skal lade dig skræmme bort efter en uge prøvetid. Hvis det er noget du gerne vil, så giv det en chance. Om ikke andet så dual-boot, installér via wubi eller i en virtualbox i windows. Jeg er sikker på at jeg også ville synes det var sværere, hvis jeg altid havde kørt windows, og aldrig før havde brugt ubuntu. Du skal i hvert fald nok få support her, hvis du bestemmer dig for at prøve. Ellers god fornøjelse med windows 7, som faktisk også er udmærket.

[lath]

Min vej til Ubuntu startede i begyndelse af 1999, og den er lang.
... ja, rigtigt - der var der ikke noget der hed Ubuntu på det tidspunkt.

Jeg beholdte faktisk Windows, men jeg skiftede de fleste programmer ud med Open Source udgaver af de samme programmer.
Udtagelsen var Star Office 5.2 som kunne downloade en gratis kopi af ved Sun Microsystems website.

Det gode ved at gøre det i sit vante styresystem er naturligvis at du kun skal vænne dig til at programmerne er skruet anderledes sammen.

I November 1999 rykker jeg så til RedHat Linux 6.1 i dual boot med Windows 98.
Problemer var der nok af: Den grafiske brugergrænseflade virkede ikke - så der var kun terminalen - efter 3 måneders intensiv kamp med X serverens /etc/xorg.conf konfigurationsfil kom den grafiske brugergrænseflade op at køre. Det var omkring 01. februar 1999. Den grafiske brugergrænseflade var GNOME desktoppen.
Jeg var vildt imponeret over hastighedsforbedringen i forhold til Windows 98 på min computer med en 300 MHz Athlon processor med 64 MB RAM.

Det var iøvrigt først efter et par oversættelser af en tilpasset Linux kerne at jeg får alt til at spille. Livet var betydeligt meget sværere dengang Linux var et ungt styresystem - specielt var Linux meget selektiv hvad angik hardware - især grafikkort, og derefter lydkort, og så (kablede) netkort.


Årene gik og jeg fik efter Redhat Linux kørt SUSE Linux, som virkede ud af boksen. Det var jeg så tilfreds med at jeg kørte det i et par år - også selv om de ville have lidt under 500 kr for en licens til SUSE Linux - den var trods alt bedre end Windows og var malwarefri. Siden hen har jeg kørt Mandriva, og også Fedora.

Fra februar 2005 til april 2007 var det igen Linux i dual boot med Windows, da jeg stuerede til datamatiker, og de kørte kun Windows og programmeringsmiljøet Visual Studio.
Aldrig havde jeg (igen) brugt så meget tid på systemadministration, malware, og reinstallation - det var meget træls, og da jeg var færdig med min datamatiker uddannelse April 2007 røg Windows da også ud af min computer ASAP.

Jeg havde 2 computere imens jeg studerede til IT ingeniør fra august 2007 til juli 2009 (med 3 semesters merit, jeg startede direkte på 4. semester).
Lidt efter at Ubuntu 8.04 var blevet udgivet røg den ind på min laptop og erstattede Windows. Det skyldes at jeg var ingeniørpraktik på det tidspunkt, og ikke skulle bruge min egen computer, og at jeg i det efterfølgende semester kunne vælge de valgfag jeg ville. Da min interesse er indlejrede systemer, hvor Microsoft styresystemer er så godt som ikke eksisterende, så beholdte jeg Ubuntu på min laptop, fordi at det er nemmere at programmere Linux systemer med et Linux host system(=Ubuntu).
I det sidste semester lavede jeg et medico-teknisk apparat som heller ikke involverede MS software og programmeringssprog (C#/.NET)

Så lad det her ikke være første gang du prøver Ubuntu, nogle ting kræver en del tilvænning. Husk også at du ikke lærte at bruge Windows på kun en uge.

/Lars

[Viborg]

Ja, så vil jeg da også lige give mit besyv med i denne tråd.

Jeg startede med Ubuntu 8 måneder efter jeg købte min laptop med Windows Vista. Det er ved at være en tre år siden.
Fordi jeg gik over til Ubuntu, var fordi jeg blev træt af at Vista hele tiden skulle have tilladelse til det ene og det andet og at systemet trak alt for mange kræfter ud af maskinen, som f.eks opstarten nemt kunne tage 5 minutter og maskinen kunne holde strøm i 45 minutter med helt nyt batteri...og det bliver man hurtig træt af.

Så jeg tog og gemte det der skulle gemmes og lavede en ren Ubuntu installation...og så kom der ellers gang i maskinen. Opstart 1 1/2 minutter og batteriet kunne holde strøm i næsten 1 1/2 timer.

Det var godt nok en omvæltning at gå fra Win til Ubuntu, da man jo faktisk skal til at gå igen. Men der var masser hjælp at hente herinde fra forumet, så de fleste ting blev hurtigt løst og der blev tilpasset hist og her.
Dog var der en del programmer og udstyr, som jeg ikke kunne bruge da de kun blev supporteret af Windowsprogrammer, og her i blandt Garmin udstyr. Men jeg brugte bare kærstens maskine til det.

Så da win7 kom ud valgte jeg at gå tilbage til det. Ganske enkelt for ikke at bruge kærestens maskine hele tiden, da jeg løber meget.
Men her efter nytår valgte jeg at lave en dualboot af Win7/Ubuntu, for at igen prøve Ubuntu. Og nu bruger jeg Ubuntu 85% af tiden og Win7 15% af tiden. Dette skyldes at Skypes Linux beta version ikke understøtter funktionen at ringe til mine kontakters mobil- og fastnetstelefoner, samt at jeg bruger et program der hedder SportsTrack 3.0 meget i min løbetræning.
Men Ubuntu har også overrasket mig, idet at jeg nu kan scrolle på min touchpad. Det kan jeg ikke i Win7, samt at Ubuntu også kan bruge min indbygget kortlæser.

Jeg ved godt at man kan bruge Wine, men jeg synes nu det er rart at have Win7 i baghånden, hvis nu man skulle være ud for at det kræves at det er Windows der skal bruges.

Herinde på forumet kan jeg dog tit læse at folk har mange problemer med Win og de skal re-installere og lign. men jeg har aldrig haft problemer med Win7 eller haft brug for installere det gang på gang. Det har aldrig frosset, haft nedbrud eller lign.