john0336 skrev:Hej,
jeg ved ikke om det er det rigtige sted at komme med sin mening, men jeg prøver.......
Jeg er mangeårig windowsbruger. Jeg vil betragte mig som en slags udvidet "mor"-bruger som er nævnt i et tidligere indlæg. Jeg har før været ved at skifte til Linux, men har opgivet nogle gange. Med Ubuntu 10.04 vil jeg igen prøve.....
Jeg ser to væsentlige årsager til, at Linux ikke rigtig slår igennem:
1. Distributionen af nye pc'ere. Langt de fleste "almindelige" mennesker køber deres pc i Bilka, TDC, El-giganten eller lignende steder. Her bliver pc'erne distribueret med Windows.
2. Små nyttige hverdagsprogrammer virker ikke som udgangspunkt på Linux (eller gør de?). Et eksempel kunne være Netbank. Glem alt om Photoshop, avancerede musikprogrammer, autocad osv. Det er IKKE disse programmer den almene dansker bruger. Spil er iøvrigt også for den almene dansker ved at forsvinde helt over på spillemaskiner.
Grunden til at jeg har droppet Linux indtil nu er, dels at installationen har været besværlig og at netbank ikke har virket. De to ting havde jeg forstået skulle være løst nu. Jeg har så nu installeret Ubuntu 10.04 og hvad sker der: Jeg kan ikke gå på Nettet!! Når jeg installerer windows, så virker det altså bare!!! Men bare rolig. Denne gang giver jeg ikke op. Jeg har søgt hjælp i forum, og denne gang SKAL det lykkes.
Det vi almene danskere i virkeligheden vil have er ting der virker efter KISS-princippet. Keep It Simpel Stupid og så vil vi have hurtige opstartstider!!!!
Tro mig - Jeg kan også, som det ofte er tilfældet med "almindelige brugere", som er vant til Windows få selv Ubuntu 10.04 til at give op og nægte at fungere efter hensigten. Jeg har en meget bedaget Dell bærbar Pc, som jeg, næsten uanset forbrug af tid aldrig vil kunne få til at fungere optimalt, endsige blot nogenlunde tåleligt.
Linux og Netbank har fået nogle hug her i tråden. Lige som spil og billedredigering. Og her kan jeg godt blive en smule irriteret. Netbank-problemer skyldes IKKE Linux. De skyldes i reglen Java. Java har ikke altid været opensource, som alle ved. DirectX ejes af Microsoft og Photoshop af Adobe. Tal med DEM om de mange problemer "almindelige brugere" har med Netbank, spil og billedbehandling.
Det er sjovt at flertallet af Windows brugere skulle være professionelle brugere af så avanceret et program som Adobe Photoshop. Et program til en pris på den forkerte side af 10.000,- Kr. hvis det skal kunne det helt store. Photoshop er IKKE det mest udbredte stykke software til billedbehandling på Windows-platformen. Der findes et utal af programmer til behandling af fotos til Windows, og hvor mange har i realiteten licens til Adobe Photoshop eller CS, når det kommer til stykket.
Er sandheden ikke nærmere i retning af, at alt for mange Windows brugere håber, at de kan afvikle deres piratkopier under GNU/Linux, uden at risikere at blive afsløret? Denne fornemmelse bygger på mine egne erfaringer med indtil flere debatter, jeg har deltaget i her på forum om det moralsk forsvarlige ved at yde hjælp i skærpede situationer, hvor den hjælp man giver kan misbruges til kriminelle forhold, og man dermed har gjort sig selv sårbar overfor strafansvar.
Personligt er jeg virkelig glad for at Linux IKKE ligner Windows. Havde Linux lignet Windows var jeg med garanti ikke bruger af systemet, men havde nok været en glad bruger af FreeBSD i stedet.
MS ynder at slå kraftigt på, at de har "tænkt" for brugerne, så disse ikke behøver den store havefræser-eksamen for at køre med systemet. Her, i vores verden foretrækker vi at tænke selv. Vi behøver ikke nogen til at gøre det for os. Det er jo netop DET, der er hele ideen med Free Open Source Software, Free Software (FSF) og de forskellige GPL og OSS-licenser.
Også jég er ved at være træt af alle de mange brugere, som dukker op her, som et led i en art "forsøg" på at hoppe over på GNU/Linux og som må give fortabt, fordi deres "ynglings-program" eller deres foretrukne spil ikke vil køre med samme lethed på Linux som på Windows. Dem, og deres EVINDELIGE "forklaringer" på, hvorfor Linux aldrig vil blive lige så udbredt som Windows og deres generelle hakken ned på interfaces og funktionalitet.
Hvorfor kan folk ikke bare vente til de enten er "klar" til at skifte 100% over til Linux? Og så ellers stille sig tilfreds med, at vi er RIGTIG mange, som synes Linux er, som et OS skal være: Frihedselskende.