[*] Herunder gives en kort introduktion til Ubuntu One - din lagerplads i skyen.
[*] Herunder instruktion i opsætning af synkronisering af tomboy-noter
[*] Og instruktion i opsætning af synkronisering af adressebøger i evolution
[*] Opsætning af synkronisering af Firefox-bogmærker
[*] Enkelte nyttige kommandoer til at få information om synkroniseringen
[*] Og hvor ligger så Ubuntu One klientens filer i din hjemmemappe?
[*] Hvordan man rapporterer en bug i Ubuntu One
---
Ubuntu One står til rådighed for alle brugere af Ubuntu 10.04. Det er gratis lagerplads 'i skyen' - på en af Canonicals servere. Her man kan uploade sine filer og synkronisere dem med de pc'er som man vælger at tilslutte til kontoen.
Man kan desuden synkronisere tomboy-noter, Firefox-bogmærker og adressekartoteket fra Evolution. Synkronisering af adressebøger fra Thunderbird er undervejs. Og der vil uden tvivl komme meget andet godt i de kommende år.
Man kan også let købe musik fra Ubuntu One's musikbutik. Musikken bliver downloadet til ens U1-konto og bliver synkroniseret til Rhytmbox. Det er også muligt at synkronisere til Banshee, hvis man foretrækker denne musikafspiller.
Der er synkroniseringsmulighed til mobiltelefon (i beta-udgave). Den kan afprøves gratis, men vil man blive ved med at have muligheden skal man betale for tjenesten.
Man kan vælge hvilke filer/mapper man vil dele med andre Ubuntu-brugere. Og nu kan man også sende link som giver adgang til enkelte filer, også for folk der bruger andre operativsystemer.
Når man er logget ind på sin serverplads hos Ubuntu One, så giver mulighederne sig næste af sig selv.
På fanebladet 'Dashboard' får man en oversigt over forbrug af plads og af seneste handlinger, samt småmeddelelser om brugen af og status for Ubuntu One.
På fanebladet 'Files' kan man håndtere upload/download/sletning/deling af filer og mapper.
På fanebladet 'Notes' kan man håndtere sine tomboy-noter.
På fanebladet 'Contacts' kan han håndtere sin Evolution-adressebog.
Gratis eller betalt
Som bruger af Ubuntu 10.04 har man en gratis konto på 2GB. Man kan købe 50GB plads for €8 pr. måned. Inde fra administrationssiden kan man let opgradere eller nedgradere sin konto.
Login
Man logger let ind fra sin MeMenu
På fanebladet 'Konto' kan man se pladsforbrug og om der foregår synkronisering. Desuden navn, mailadresse og abonnementstype. Herfra kan man også logge ind i kontoen med 'Håndter konto'. Har man allerede en launchpad-konto kan man bruge den til at logge ind med, ellers bliver man guidet igennem oprettelsen af en 'Ubuntu Single Sign On'
På fanebladet 'Enheder' kan man se de godkendte pc'er og deres status, og man kan tilslutte eller afkoble dem.
På fanebladet 'Tjenester' kan man se pladsforbrug og vælge, hvad man vil have synkroniseret
Synkronisering af filer
Tidligere har man skulle anbringe de filer, som man ønskede synkroniseret, i mappen Ubuntu One (~/Ubuntu\ One/).
Det er nu muligt at vælge den eller de mapper, som man vil have synkroniseret, med højreklik og trykke på 'Synkroniser på Ubuntu One'.
Der har været en del indkøringsvanskeligheder, men nu ser det ud til at de værste er overstået, selv om synkroniseringen ikke altid kører med optimal hastighed. Men teamet bag Ubuntu One arbejder hårdt på at udbedre eventuelle mangler, og er allerede nået langt.
Synkronisering af tomboy-noter
For at opnå synkronisering af tomboy-noter skal man gøre som flg.:
- åbn tomboy fra Programmer > Tilbehør > Tomboy
Vælg Rediger > Indstillinger
og gå til fanebladet 'Synkronisering'. Af listen med muligheder vælges 'Tomboy-web' og server 'https://one.ubuntu.com/notes/'
sæt hak i 'Synkroniser automatisk i baggrunden' og vælg det ønskede tidsinterval. Klik på 'Avanceret' og vælg hvad du vil gøre, hvis der er konflikt mellem noterne i skyen og på din pc.
Når du gemmer indstillingerne føres du til din logind-side hos Ubuntu One.
Her skal du tilføje din pc under et nyt navn, også selv om du allerede har tilføjet den samme pc. Tomboy kræver sin egen adgang - så kald den nu tilføjede pc noget med 'tomboy', så du ikke senere kommer til at slette den ved en fejltagelse.
Noterne synkroniseres, og det vil de automatisk blive med det interval som du selv har bestemt.
Ønsker du at synkronisere manuelt, så højreklik på tomboy-ikonet i dit panel og vælg 'Synkroniser noter'
Synkronisering af evolution-kontakter
For at få synkroniseret dine adresser i evolution til Ubuntu One, skal evolution sættes op på følgende måde:
Klik på knappen 'Adressebog' nederst tv. i evolutions hovedvindue
Vælg adressebogen 'Personlig'
Gå til Handlinger > Kopier alle kontaktpersoner til...
Vælg 'Ubuntu One' og tryk 'ok'
Nu kopieres så adresserne så de kan synkroniseres.
Du kan så efterfølgende gøre Ubuntu One adressebogen til din standardadressebog.
Klik på 'Adressebog' nederst tv. i evolutions hovedvindue
Vælg adressebogen 'Ubuntu One'
Vælg 'Handlinger > Egenskaber for adressebog og marker som flg.:
Synkronisering af Firefox-bogmærker
Først installerer du xul-ext-bindwood ved hjælp af Ubuntus Softwarecenter:
Herefter åbner du Firefox, hvor du får at vide at der er installeret en ny tilføjelse.
Bindwood gemmer dine bogmærker i desktop couch databasen og de kan så blive synkroniseret på Ubuntu One, hvis du har hakket muligheden af i din MeMenu.
Et par kommandoer som kan være nyttige
Du kan køre Ubuntu One klienten gennem terminalen (Programmer > Tilbehør > Terminal)
Alle de mulige kommandoer kan du se forklaret ved at skrive:
Kode: Vælg alt
man u1sdtool
Her følger nogle af de mest anvendelige, hvis du vil have lidt mere at vide om, hvad der foregår (det er den grafiske udgave som du får adgang til gennem MeMenu ikke så meddelsom om):
-----
Kode: Vælg alt
u1sdtool --start
Normalt starter daimonen ved systemstart. Sker det ikke, eller har man selv haft den lukket ned, kan man starte den med denne kommando.
-----
Kode: Vælg alt
u1sdtool --quit
Ønsker man at standse daimonen skal denne kommando bruges.
-----
Kode: Vælg alt
u1sdtool --connect
Normalt forbinder daimonen til serveren ved systemstart. Sker det ikke, eller har man selv afbrudt forbindelsen, kan den genoprettes med denne kommando.
-----
Kode: Vælg alt
u1sdtool --disconnect
Ønsker man at afbryde forbindelsen til serveren er det denne kommando som skal bruges.
-----
Kode: Vælg alt
u1sdtool --status
Oplever man problemer er det en god ide at starte med kontrol af status for forbindelsen.
Et typisk svar vil være:
Hvis du samtidig er logget ind via dit web-interface vil der stå 'is_online: true'
-----
Kode: Vælg alt
u1sdtool --waiting-content
Genererer en liste over filer som venter på upload.
-----
Kode: Vælg alt
u1sdtool --current-transfers
Giver en oversigt over,hvilke filer der uploades/downloades. Den kan jeg godt lide!
-----
Kode: Vælg alt
u1sdtool --waiting-metadata
Intet svar er et godt svar. Man kan også f.eks. få at vide er der foregår scan af mapper, eller lignende.
Proceduren ved opstart er at der først foregår en scanning af din computer efter filer som venter på synkronisering
Så skal computeren logges ind og godkendes på serveren
Herefter foregår der en scanning af dine filer på serveren
Og sidste skridt, inden synkroniseringen går i gang, er behandling af køen af filer der afventer synkronisering
-----
Opstår der generende fejl vil de blive vist når man beder om waiting-metadata og kan så evt. bruges i fejlfinding/bugrapportering.
Og hvor ligger så ubuntuone-klientens filer i din hjemmemappe?
Du kan finde dem i fire skjulte mapper (få dem vist i nautilus ved at trykke <ctrl>+h)
~/.config/ubuntuone
her gemmes syncdaemon.conf og backups af syncdaemon.config
~/.cache/ubuntuone
rummer mappen log som naturligt nok indeholder logfiler. Her kan du hente oplysninger, hvis noget ikke fungerer som det skal, samt mappen partials med oplysning om delvis synkroniserede filer
~/.ubuntuone/Purchases from Ubuntuone
her synkroniseres musik som er købt på Ubuntu One
~/.local/share/ubuntuone/
her ligger oplysninger om mapper som andre lader dig dele med sig, samt filer som syncdaemon'en bruger til at holde styr på hvad der foregår
Debugging
Hvis du oplever bugs kan du rapportere dem på flg. måde:
1. Åbn ~/.config/ubuntuone/syncdaemon.conf
2. Tilføj flg. 2 linjer til filen og gem:
[main]
log_level = DEBUG
3. Kør flg. kommandoer fra terminalen - én ad gangen - de afslutter daimonen og genstarter den med debugging aktiveret, og opretter forbindelse til serveren:
Kode: Vælg alt
u1sdtool --start
u1sdtool -c
Kode: Vælg alt
u1sdtool -d
u1sdtool -q
4. Prøv at synkronisere filen
5. Opret en ny bug-rapport på https://bugs.edge.launchpad.net/ubun...lient/+filebug
6. Åbn terminalen og kør flg., hvor du erstatter ###### med bug-nummeret fra før:
Kode: Vælg alt
apport-collect -p ubuntuone-client ######
7. Upload ~/.cache/ubuntuone/log/syncdaemon.log til bugrapporten.