Trådløst på Mitac 7321 - hvad er bedst?

Spørgsmål eller problemer med kablet netværk, trådløst netværk, netværkshåndteringen eller andet som vedrører netværk.
Wyrdling
Indlæg: 9
Tilmeldt: 22. apr 2010, 15:57

Trådløst på Mitac 7321 - hvad er bedst?

Indlæg af Wyrdling »

Jeg har lige installeret 10.4 på min gamle bærbare, en Mitac 7321, og det ser ud til at virke ganske som det skal. Ved at skrive "lsusb" i terminalen fik jeg denne besked frem:
Bus 001 Device 001: ID 1d6b:0001 Linux Foundation 1.1 root hub
Jeg har to usb porte, så hvorfor den kun viser den ene aner jeg ikke, men det er i hvert fald ikke en highspeed enhed jeg har.
Jeg vil rigtig gerne have den på det trådløse netværk på arbejdet, men så vidt jeg har kunnet finde ud af så har den ikke et trådløst netværkskort. Jeg har så tænkt på at købe en usb eksternt trådløst netværkskort adapter ting, men jeg kom også til at tænke på om det mon var muligt at købe et trådløst netværkskort til den (som altså sider inde i maskinen I ved) XD
Men jeg ved ikke om dette er muligt (umiddelbart kan jeg kun finde RAM opdateringer til den og ikke nogen netværkskort) eller om hvad, der egentlig er den bedste løsning?
Også, hvis det nu er usb der er den smarteste (eller eneste) løsning, risikerer jeg så at de adaptere man kan købe og som passer til 2.0 ikke vil kunne bruges på den?

Jeg har prøvet at kigge på denne side: https://help.ubuntu.com/community/WifiD ... sSupported , men den er dødforvirrende og synes ikke rigtig at svare på disse spørgsmål. Håber nogle af jer kan hjælpe.

Erica
zob
Redaktør
Indlæg: 4430
Tilmeldt: 6. jan 2009, 22:01
Geografisk sted: København

Re: Trådløst på Mitac 7321 - hvad er bedst?

Indlæg af zob »

Du havde så ikke en PCMCIA port? Du ved jeg talte om den asus wl-107g ting... http://www.edbpriser.dk/Product/Details ... ilsReviews Den bruger ikke usb. Så sparer du en port.
Usb 2.0 skulle gerne være kompatibelt med usb 1.1, så det skulle ikke være noget problem.
Du kan eventuelt tage din computer med hen til forhandleren (af usb-dimser) og bede om at få lov til at starte op med sådan en filur i. Så kan du se om der sker noget.
Du du fik ud på lsusb, er sikkert fint. Du har éen hub. Det kan godt være to porte.
Wyrdling
Indlæg: 9
Tilmeldt: 22. apr 2010, 15:57

Re: Trådløst på Mitac 7321 - hvad er bedst?

Indlæg af Wyrdling »

Hvordan tjekker jeg om jeg har en PCMCIA port? (Jeg har da en underlig "slot" på siden af den bærbare som jeg ikke aner hvad er til, men som passer meget godt størrelsesmæssigt - men det ville være rart at være sikker XD)

Jeg prøvede at skrive "lspcmcia" i terminalen og fik dette resultat:
Socket 0 Bridge: [yenta_cardbus] (bus ID: 0000:00:08:0)
Socket 1 Bridge: [yenta_cardbus] (bus ID: 0000:00:08:1)
- hvad betyder det?

Angående om 2.0 er kompatible med 1.1 porte, så er det vist ikke alle der er det - en venindes eksterne harddisk ville i hvert fald ikke køre på den (fik, så vidt jeg husker, en meddelses om at jeg skulle bruge en highspeed usb port for at kunne læse harddisken).

Ideen med at tage den med til forhandleren er god, men jeg bor i Ljusdal (Sverige). Godt nok har vi en elektronik/data butik, men de skal bestille usb adapteren hjem først, da de ikke har nogen på lager her.

Og aha, det giver mening (aka. en hub men to porte) :D
zob
Redaktør
Indlæg: 4430
Tilmeldt: 6. jan 2009, 22:01
Geografisk sted: København

Re: Trådløst på Mitac 7321 - hvad er bedst?

Indlæg af zob »

Du havde så ikke en PCMCIA port? Du ved jeg talte om den asus wl-107g ting... http://www.edbpriser.dk/Product/Details ... ilsReviews


STOP! Jeg skal korrigere min egen anbefaling. Fra og med 10.04 har der været det der hedder en kernel regression mht. til omtalte korts driver. Derfor kan den IKKE længere anbefales. Ikke endnu i hvert fald. Det bliver sikkert rettet på et tidspunkt, men det kan tage lang tid, da man ikke bare sådan lige kan rette i kernen uden at lave ballade for andre.
Wyrdling
Indlæg: 9
Tilmeldt: 22. apr 2010, 15:57

Re: Trådløst på Mitac 7321 - hvad er bedst?

Indlæg af Wyrdling »

Okay, men er det kun for den du linkede til eller alle netværkskort til PCMCIA porte?
zob
Redaktør
Indlæg: 4430
Tilmeldt: 6. jan 2009, 22:01
Geografisk sted: København

Re: Trådløst på Mitac 7321 - hvad er bedst?

Indlæg af zob »

Det gælder kun for den jeg linkede til samt alle trådløse kort der gør brug af rt2500 driveren, det kan både være indbyggede, PCMCIA eller usb dimser. Men er ikke PCMCIA specifikt.